Læs 4 studerendes fortælling om deres tur til Folkemøde på Bornholm.
Vi var fire studerende fra IVA, der i juni drog til Folkemøde i
Allinge på Bornholm med et oplysningsprojekt om kildekritik*. Her
følger en kort beretning om vores oplevelse af Folkemødet
2013.
* Læs også Rasmus Bahnsens
baggrundsartikel om projektet i dette nummer af Insight.
Hvorfor Folkemøde?
Vi er en lille gruppe studerende, der i den sidste tid er samledes
om at arbejde med størrelser som informationskompetencer,
kildekritik og oplysning. Kun fire studerende (Bernd, Rasmus,
Simone og Heidi) havde mulighed for at tage med til folkemødet, men
et større hold er ansvarlig for projektet, og at turen i det hele
taget kunne lade sig gøre. Informanterne kalder vi os selv. Med
udgangspunkt i vores informationsvidenskabelige skoling har vi
arbejdet med, hvordan man kunne revitalisere den gamle dyd om
folkeoplysning, der altid har ligget de informationsfaglige nær.
Missionen blev at tage til Bornholm og lave lidt larm omkring, hvor
vigtigt det er at have for øje hvilke informationer, man baserer
sine holdninger på og forsøge at slå et lille slag for skeptisk
omgang med kilder samt integritet i den offentlige debat. Projektet
har kørt et halvt års tid, og planen er, at det skal fortsætte
langt ud over blot Folkemødet. Bl.a. med afholdelsen af et seminar
om emnet til efteråret.
Vi vidste ikke, hvad vi gik ind til, eller hvad turen til
Bornholm helt præcist ville medføre. Vi havde forberedt fire
workshops og et debatarrangement på folkebiblioteket i Allinge,
1500 flyers og badges, men ingen kunne have forberedt os på,
hvilket cirkus Folkemødet skulle vise sig at være. Vores mål var at
sætte vigtigheden af informationskompetencer set i forhold til
demokratisk indflydelse på dagsorden. Dertil havde vi udarbejdet en
hjemmeside, hvorpå vores maskot Infonauten kom med en guide til at
navigere i informationsstrømmen, men det viste sig, at det snarere
var os, der havde brug for hjælp til at gøre os bemærket blandt al
den heftige polemik, der foregik overalt omkring os. 1300
arrangementer kæmpede om deltagernes opmærksomhed, og alt lige fra
Greenpeace til atomkraftsfortalere var repræsenteret med facere
(gadehverver, red.) i gadebilledet på havnen i Allinge samt
naturligvis en mængde virksomheder med de kommercielle interesser,
som et sådant tilløbsstykke også tiltrækker.
Da vi drog af sted fra IVA onsdag formiddag d. 12. juni, var vi
optimistiske. Vi var fastsatte på, at ligegyldigt hvad der ville
komme til at ske, skulle vi om ikke andet nok få skabt nogle
kontakter og få os nogle erfaringer, som vi kunne bruge enten til
det forestående seminar om informationshåndtering og
demokratiudvikling i efteråret eller til Folkemødet i 2014. Vi
håbede selvfølgelig også på at kunne tiltrække en håndfuld
deltagere til vores workshops men fandt hurtigt ud af, at uden
store trækplastrer som ordstyrer med kendis-faktor eller lokkemad
som fx gratis fadøl ville det blive en udfordring at få gæster op
på første sal i biblioteket, specielt med 25 grader udenfor og
Folketingets toppolitikere brægende på talerstole rundt omkring i
byen.
Vores debut på Folkemødet
Folkemødet åbnede officielt torsdag kl. 15, og allerede kl. 16
havde vi vores første workshop. Vi konkurrerede om folkets gunst
med mediekyndige politikere som Simon Emil Ammitzbøll og Kristian
Thulesen Dahl til lyden af rebslagning og træhusbyggeri ved
produktionsskolerne uden for bibliotekets vinduer. Herefter tog vi
direkte videre til IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) og DTU, som
afholdt et debatarrangement, styret af Vincent Hendricks, om det
danske ingeniør-DNA og den globale konkurrence om talent. Som
studerende hæftede vi os ved konkurrence-delen af debatten og fandt
det fornøjeligt, at Vincent Hendricks var ordstyrer, eftersom en
del af vores eget arbejde med Informanterne er baseret på hans
tanker og bogen "Oplysningens blinde vinkel". Efterfølgende var vi
forbi Politikens tilholdssted, Gæstegiveren, til en kronikoplæsning
af Jan Sonnergaard og derefter Cirkuspladsen til en pinlig omgang
Ipod-battle ved Peter Skaarup og Morten Østergaard. Resten af
aftenen tilbragte vi med at dele flyers ud i presseområdet og
diskutere med andre deltagere ved Folkemødet.
Den følgende dag var vejret dårligt. Vi holdt mest til ved
Statsbibliotekets telt på havnen, kaldet Bibzonen, hvor Pernille
Drost (Formand, Bibliotekarforbundet) var med i en debat om
frivillighed og velfærd. På havnen rendte vi ind i et par
Humrådsrepræsentanter fra KU, der ligesom os delte flyers ud. De
havde 6000 flyers til at reklamere for ét enkelt arrangement, som
KU skulle afholde samme eftermiddag, hvilket igen siger lidt om
hvilken intensiv kampagne, der skal til for at fange folks
opmærksomhed og sikre et arrangement dets publikum.
Er der overhovedet folk til Folkemødet?
I online deltagerkultur taler man om en 1:9:90 ratio, der
beskriver den skæve fordeling mellem dem, der producerer og dem,
der konsumerer indhold. Således producerer én ud af hundrede typisk
langt størstedelen af tråde og indlæg på et internetforum, mens ni
ud af hundrede deltager sporadisk i debatten og de resterende alene
er tilskuere, der ikke selv skaber indhold. Sådan forholdt det sig
på ingen måde til Folkemødet. Langt størstedelen af de
tilstedeværende var folk, der kom med en agenda. Vi deltog fredag i
en quiz, hvor 2 ud af 8 deltagerhold bestod af alm. besøgende, mens
alle andre var knyttet til en organisation eller politisk parti,
der selv stod for andre arrangementer rundt omkring på Folkemødet.
Der var med andre ord mange meninger pr. kvadratmeter i Allinge i
de dage, men en vis mangel på modtagere af budskaberne. Folkemødet
er da også blevet kritiseret en del for at være en arena for
lobbyisme mere end et sted, hvor folket møder og kommer tættere på
styret. Hver dag stak Folkeuniversitet en række politikere en
megafon i hånden, så de fra et vindue kunne tale ud til folket på
havnen i Allinge. "Opråb til folket" kaldte de konceptet, men hvad
med kommunikation, der går den anden vej? Får folket overhovedet
muligheden for at råbe politikerne op? Og har Folkemødet sin
berettigelse, hvis det er en fest for dem, der allerede er
indviede?
Der var kamp om "folket", altså tilskuere til arrangementer.
Hver og hver anden stand forsøgte at lokke folk til sig med gratis
fadøl eller lignende. En dominerende fortolkning af, hvad der
berettiger ordet folk i "Folkemøde" var altså at gøre tilbuddene
folkelige, hvilket resulterede i en meget festlig stemning men ikke
særlig udfordrende debat. Vi søgte på et tidspunkt ly for regnen i
et cirkustelt, hvor Bertel Haarder og Morgens Lykketoft befandt
sig. De skulle diskutere magtens væsen - et arrangement, der blev
afholdt af Berlingske Media i forlængelse af offentliggørelsen af
deres liste over de 100 mest magtfulde danskere. Et af de mere
saglige arrangementer, der dog hverken udfordrede dets
paneldeltagere eller forsøgte at inddrage publikum i
samtalen.
60.000 folk?
Arrangørerne var hurtige til at erklære mødet for en succes, da
det nåede op over det forventede antal besøgende. Bornholm Tidende
skrev søndag, at der sammenlagt havde været over 60.000 mennesker
over de fire dage, Folkemødet strakte sig over, og Politiken, der
også var mødt talstærkt op i Allinge, var hurtige til at gengive
denne information - uden at tage højde for, hvordan denne
besøgsstatistik var ført.
Vi talte en del om, hvordan vi ikke havde oplevelsen af at være
omgivet af 60.000 mennesker. For det første var toiletterne for
rene, og for det andet var parkeringspladserne for tomme. Det gav
derfor først mening, da vi fandt ud af, hvordan man var kommet frem
til et sådant besøgsantal. Man talte antal besøgende pr. dag og
lagde det sammen, således at Folkemødet med 12.000 gæster torsdag,
22.000 fredag og 24.000 lørdag nåede op på 58.000 besøgende
allerede lørdag aften (kilde: http://www.bornholm.nu/?Id=49621).
Det er nok de færreste tilrejsende, der drager hele vejen til
Bornholm for kun at deltage en enkelt dag. Man må formode, at langt
størstedelen af de besøgende fredag er de samme som lørdag - især
når dem, der afholder arrangementer, tæller med i statistikken.
Hvis Roskilde Festival gjorde sit besøgstal op på samme måde, ville
det svare til at over en halv million, altså en tiendedel af
Danmarks befolkning, skulle befinde sig på marken i Roskilde i
juli, hvilket langt fra er tilfældet, når festivalen medregnet
endagsbilletter kun sætter omkring 150.000 billetter til salg.
Dette er et meget godt eksempel på nødvendigheden med
kildekritik og altid at have et vågent øje på, hvordan
informationer bliver til og med hvilket formål, de er skabt. De
kilder, der udbredte budskabet om det høje antal deltagende, har
interesse i at få Folkemødet til at fremstå så stort som muligt.
Politiken for at berettige deres egen tilstedeværelse på Folkemødet
og Bornholm Tidende for at bibeholde Folkemødets placering i det
lokalområde, som avisen tjener - og dermed modstå den kritik, der
går på, at valget af Bornholm som kulisse måske vil afholde mange
fra lige at smutte forbi.
Hvad har vi med hjem fra Folkemødet?
Forfatter til "Demokratihåndbogen", Lene Andersen, mødte vi på
Folkemødet. Her blev der talt om demokratiets udfordringer, og om
hvor umuligt især unge mennesker har ved at selektere og vurdere
information. Og om de 400.000 ældre IT-analfabeter, der også fylder
meget i biblioteksdebatten. Lene Andersen blev inviteret til at
deltage i seminaret til efteråret og vi ser frem til at sætte fokus
på bl.a. bibliotekers rolle i forhold til informationskompetencer i
demokratiet.
Yderligere inspiration til dette emne fik vi fra en debat på
Bibzonen om fremtidens biblioteker hvor Clement Kjersgaard var
konferencier, og debatpanelet bestod af fhv. kulturminister Uffe
Elbæk, næstformand for Enhedslisten Jørgen Arbo-Bæhr,
udviklingschef for Ældresagen Michael Teit Nielsen, bibliotekschef
for Herning bibliotekerne, medlem af hovedstyrelsen ved Danmarks
Lærerforening Jane Bodilsen samt formand for Danmarks
Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen. Debatten varede en time, og
bibliotekets nytte, og fremtidige nytte, blev vendt. En ting stod
klart efter debatten, og det var, at forventningerne til
bibliotekarernes kunnen kommer til at ændre sig.
Det bliver for fremtiden nødvendigt også at kunne stå for events
og møde befolkningen, dér hvor folket er og ikke blot inden for
bibliotekets fire vægge. Vi diskuterede selv efterfølgende, hvordan
det passede ind i vores faglighed, og hvad vi havde med af
kompetencer fra IVA. Om vi følte os klar til at imødekomme
fremtiden, såfremt vi skulle varetage et bibliotek, og om vores
uddannelse som cand.scient.bibl'er er rettet mod bibliotekerne,
eller hvor fremtidens bibliotekarer ellers skulle hentes
henne.
Hvordan kan "folket" nås?
På Folkemødets sidste dag var vi godt og grundigt politikertrætte
eller -mætte, om man vil. Stemningen på Folkemødet var generelt
opbrud, og vi brugte dagen på at samle de løse ender. Søndag aften
vendte vi hjem efter adskillige arrangementer, lyse bornholmske
sommernætter og meningsudvekslinger. Vi er en hel del klogere på,
hvad Folkemødet er for en størrelse, hvilket har ændret vores syn
på ad hvilke veje, vi bør gøre opmærksom på vores eksistens. Vi
kommer fra Bornholm med en ny indstilling til, hvem vi bør henvende
vores dagsorden til på et sted som Folkemødet.
Intentionen om at nå 'folket' med et oplysningsprojekt er
desværre en smule urealistisk, da 'folket' stadig er
underrepræsenteret i forhold til antal arrangører, journalister og
politikere. Det viste sig at være svært at råbe dem op, som ikke
allerede var lydhøre for ideen om fx kildekritik. Det kunne måske
vise sig mere effektivt at henvende tiltag til de
interesseorganisationer, partier og virksomheder, som er
repræsenteret, og ad den vej udbrede budskabet om behovet for
informationskompetencer i befolkningen. Vi har allerede snakket om
et muligt samarbejde med et par af arrangørerne fra
Statsbibliotekets projektkontor i Aarhus, som havde stået for en
del af arrangementerne i Bibzonen.
Det næste led i projektet er det føromtalte seminar. Med
fondsstøtte fra Københavns Universitet vil vi afholde et
heldagsseminar på KUA med fokus på informationshåndtering og
demokratiudvikling, hvor relevante lektorer, journalister og
kulturpersonligheder kommer til at diskutere emnet fra forskellige
vinkler. Vi håber på at kunne melde mere information ud allerede i
løbet af sommeren, men hvis du har interesse i at vide mere, evt.
give en hjælpende hånd eller måske selv blive en del af
Informanterne, kan vi kontaktes via mail på informanterne@gmail.com
og følges på http://informanterne.dk. God
sommer derude!
Med venlig hilsen
Informanterne
P.S. Vi vil gerne bruge en sidste sætning på at takke dem, der har
støttet os i at realisere denne tur: Michael, Ditte, Mads, Martin,
Christian, Ragnhild, Jon, Danmarks Biblioteksforening og
Bibliotekarforbundet.