Lektor Hans Elbeshausen rapporterer fra en konference om et uddannelsesmarked i hastig forandring i Kharkiv, Ukraine.
Kharkiv er en mellemstor by i den østlige del af Ukraine - ikke
langt fra den russiske grænse. Entreprenørskab er mange ting,
blandt andet en handlings- og dialogbaseret undervisningsform, som
danske regeringer har forsøgt at promovere som fremtidens
undervisningskoncept. Repin (1844-1930) er maler, den mest
prominente repræsentant for den russiske realisme, og bruges for
tiden til at markere Kharkivs selvforståelse som kulturens og
uddannelsens by.
Men egentlig findes der ingen oplagt sammenhæng mellem disse
navne - med mindre der organiseres en international konference i
Kharkiv, hvor innovation og strukturelle ændringer i
universitetsuddannelser står på dagsordenen, og hvor der
organiseres en udflugt til Repins fødeby, Tschugujev ved Kharkiv.
IVA har en samarbejdsaftale med Kharkiv State Academy of Culture
(KSAC); derfor var det oplagt specifikt at invitere til og deltage
i nærværende konference. Konferencen blev afholdt i slutningen af
maj - i en by, der var oplyst af solskin og faglige drøftelser.
På selve konferencen tematiseres en række strukturelle,
curriculære og pædagogiske udfordringer, der knytter sig til det
øgede internationale uddannelsessamarbejde, nye teknologiske
muligheder og et arbejdsmarked under stærk forandring. KSAC rummer
såvel informations- og biblioteks-videnskabelige (LIS) som
kunstneriske uddannelser. Tilsvarende komplekse var de emner og
problemer, der blev berørt i de forskellige bidrag, i plenum og den
efterfølgende rundbordssamtale. "Journal of the Kharkiv State
Academy of Culture" dokumenterer i tre tematiske bind teoretiske,
metodiske, konceptuelle og praktiske forslag til ændringerne. Jeg
koncentrerer mig i det følgende om LIS-delen.
Rundbordssamtale om ændringer i uddannelsessystemet
Åbning mod det internationale
Skal man fremhæve nogle overordnede indsigter fra konferencen, så
kan man for det første pege på en åbning hen imod og en integration
af internationale udviklinger inden for LIS i det nationale
uddannelsessystem. Mest tydeligt bliver det i artiklen om
oprettelsen af et europæisk-ukrainsk bibliotekscentrum for
videndeling og videntransfer (Shemayeva). For det andet fremskynder
biblioteksudviklingen og den voksende differentiering i
bibliotekssektoren spørgsmål vedrørende tidssvarende
uddannelsesmodeller. For eksempel diskuterer Kunanets og
Veretennikova ud fra Schumakers koncept af "embedded librarianship"
forskelle mellem problem-, praksis- og brugerorienterede curricula.
For det tredje kan der peges på interessen for e-læring eller
virtuelle læringsmiljøer, hvis udvikling og funktionalitet
illustreres af Sporane et al. i et casestudie fra Letlands
Universitet.
Vores bidrag handler om forandring og modernisering af
universitetsuddannelser i Danmark via entreprenørskabsundervisning.
Her forfægtes tesen, at curriculære fornyelser kun giver mening,
hvis de styrker og udvider fagligheden og respekterer
universiteternes selvforståelse. Tesen og artiklen ligger pænt i
forlængelse af konferencens sidste pejlemærke, idet den nuancerer
de bidrag, der ser innovation som et teknologisk projekt.
Entreprenørskab præsenteres som et læringsmiljø, hvor underviser og
studerende deler ansvaret for et fælles tredje: LIS-fagligheden
realiseret gennem en case, et projekt og koncept.
På anden dag står en ekskursion til Repins fødeby, Tschugujev,
på programmet. "Burde man kende til Ilja Repin? Burde man kende til
hans liv, kunst og billeder?" spurgte jeg mig før ekskursionens
start. Sikkert bør man ifølge konferencens arrangører. Repin, en
kulturhelt i Rusland og Ukraine, er ikke særlig kendt i Vesten - om
det er undskyldning nok, ved jeg ikke. Repin er med til at tilføre
Ukraine en særskilt kulturel identitet; hans liv afspejler
brudfladerne i Ruslands historie. Selve udstillingen er spændende,
selvom hans mest kendte maleri "Burlaki na Wolge" hænger et andet
sted. Med andre ord: man burde kende til Repin.
Kendskab til Repin, til LIS-udviklingen i Ukraine og kulturelt
entreprenørskab er gennem maj-konferencen blevet vævet tæt
sammen.
Af Hans
Elbeshausen