Billedværker – om plakater, arkitektur og boligen

18-02-2010
Kan man skrive om arkitektur? Selvfølgelig kan man det, og mange gør
det også. Alene bedømt på det store udvalg af bøger om arkitektur, som lektor Nan Dahlkild har valgt at fortælle om på årets temadag om ny faglitteratur, er der stor interesse for bøger om arkitektur.

Værker om visuelle fænomener som arkitektur, plakater og boligindretning skal selvfølgelig først og fremmest nydes og opleves med øjnene, og der gøres derfor ekstra meget ud af billed- og layoutsiden, så kirkerne, bibliotekerne, herregårdene, Art Deco-plakaterne og Børge Mogensen-sofaerne tager sig godt ud. 

Kuldet af bøger om arkitektur, plakater og boligindretning anno 2009 er ingen undtagelse - de ser alle imponerende ud, og der er gjort så meget ud af billed- og layoutsiden, at mange af dem er så store og uhåndterlige, at de ikke egner sig til læsning i hverken toget eller sengen. De er derimodcoffee table books- de hører hjemme på sofabordet, hvor man har dem liggende som store og dekorative værker, som man af og til slår op i for at nyde billederne. Spørgsmålet er bare, som Nan Dahlkild formulerer det, om bøgernes tekster lever op til den flotte billedside?

3 kg dansk arkitektur
Det korte svar er: Nej, ikke alle tekster lever op til det imponerende layout. Et eksempel er udgivelsen Den danske arkitektur af Anne-Louise Sommer, der med en dødvægt på 3 kg og den ambitiøse titel fremstår som et værk, der vil omfavne hele den danske arkitektur.

Det lykkes knap nok. Den rummer arkitekturens udvikling i Danmark fra vikingeborgen Fyrkat til Det Kongelige Teaters Skuespilhus, men udelader mere hverdagslig arkitektur som landbrugsbygninger og parcelhuset. Det er derfor en bog, der lover mere, end den kan holde - men flot er den.

Den globale plakat fra a til z
En anden bog fra 2009, der har en imponerende layoutside, er Lars Dybdahls The Global Poster - Den globale plakat. Dybdahl gennemgår plakatens udvikling fra de første tekstplakater over Jules Gerets farvelitografiske fornyelser, Toulouse Lautrec og Art Nouveau-plakaten til den forenklede og saglige plakat, Art Deco, flower power og helt frem til den postmoderne plakat.

Bogens visuelle side er imponerende med dens optryk af 260 plakater, men igen fremstår teksten ikke så gennemarbejdet som den visuelle del. Dybdahls afsluttende bemærkning illustrerer den pointe. Her konkluderer forfatteren med en sigende plakat af Barack Obama og en lille tekst med ordlyden "Hope", at "plakatens kritiske power er fuldt intakt". Den konklusion, mener Nan Dahlkild, er noget forenklet. Den moderne plakat fortjener en mere nuanceret og dybdegående diskussion, der blotlægger, hvilken rolle plakaten spiller i det moderne mediebillede.

Anbefalinger: Byplanlægning og boligindretning
Men der udgives også bøger om arkitektur, hvor tekstsiden lever op til de imponerende billeder. To af de bedste udgivelser fra 2009 er ifølge Nan Dahlkild Hans Helge MadsensSkæv og nationalog Birgit VorresBoligen i det 20. Århundrede. I de to bøger lever teksterne op til billedsiden, og læseren bliver præsenteret for et nuanceret og sagligt blik på henholdsvis byplanlægning i Danmark i perioden 1830 til 1938 og boligindretning i Danmark i løbet af 1900-tallet.

Madsens bog om byplanlægning udmærker sig ved, at den jævnfør titlen fortæller historien om de nationale skævheder mellem Jylland og hovedstaden. Desuden fortæller den om skabelsen af den moderne nationalstats infrastruktur med jernbanenet, telefon, telegraf, dampskibe, havne, andelsbevægelse og arbejderbevægelse. Det skal i en parentes bemærkes, atSkæv og nationalblev Hans Helge Madsens sidste udgivelse. Han døde i 2008, og bogen er derfor færdiggjort efter hans død.

Birgit Vorres bog om boligindretning begrænser sig ikke kun til det arkitekttegnede segment, som bøger om boligindretning undertiden har for vane. Vorre beskæftiger sig også med den sparsomt møblerede lejlighed og parcelhusets indretning, og hendes bog om dansk boligindretning kommer dermed også til at fungere som en karakteristik af de klassemodsætninger, som tegner det danske samfund op gennem 1900-tallet.

Kulturhistorisk smædeskrift - tilblivelsen af operaen
Sidste stop på turen rundt i bøger om arkitektur er Henning Larsens kulturhistoriske testamente over tilblivelsen af operaen. Bogen, der hedder De skal sige tak!, har allerede påkaldt sig en del opmærksomhed i medierne - især på grund af dens polemiske og vrede stil. Henning Larsen er som bekendt den arkitekt, der har tegnet operaen, og samarbejdet med Hr. Møller har tilsyneladende været fyldt med så mange konflikter og problemer, at Henning Larsen har valgt at skrive et partsindlæg om forløbet.

Det betyder, at bogen mest af alt fungerer som et massivt smædeskrift mod Hr. Møller, Per Arnoldi og tilmed også Larsens egen medarbejder Bo Boje Larsen, der karakteriseres som illoyal. Man kan mene, at Henning Larsen i stedet skulle have skrevet en større bog om sit lange virke som arkitekt, hvor historien om operaen måtte nøjes med sit eget kapitel. Med Nan Dahlkilds ord viser bogen "både frivilligt og ufrivilligt en del om tilblivelsesprocessen af et stort byggeri med blivende placering".

Af Claus Rosenkrantz Hansen