12-02-2010Nyt ph.d.-projekt skal kortlægge problemerne ved malerikonserveringsmetoden ”dublering”. Ph.d.-studerende Cecil Krarup Andersen har fået bevilget 2.1 mil. kr. til projektet.
Det Frie Forskningsråd og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) har bevilget 2.1 mil. kr. til malerikonservator, cand.scient.cons. Cecil Krarup Andersens ph.d.-projekt:
Ny konserveringsteknologi til dublering af Guldalderens malerier.
Baggrunden for ph.d.-projektet er, at guldalderens malerier efterhånden er i en sørgelig forfatning. Guldalderens malerier er op mod 200 år gamle, og de udgør en uvurderlig del af vor fælles historie og identitet. Mange af malerierne trænger imidlertid til konservering eller genkonservering, fordi farvelaget falder af pga. krympning i lærredet og dårlig binding mellem maleriets lag.
Øget udlån slider på værkerne
Dublering, hvor man klæber et nyt materiale bag på maleriet for at forstærke det, er en ofte anvendt løsning til restaurering af malerierne, men metoden er imidlertid behæftet med en række problemer, som Cecil Krarup Andersen vil undersøge nærmere i sin ph.d.-afhandling. I løbet af projektet skal hun derfor evaluere de eksisterende metoder til dublering og skabe en ny vidensplatform, der skal danne grundlaget for en fremtidig nødvendig indsats.
- Forskningen i dublering har stort set ligget stille siden 1980’erne. Det skyldes blandt andet, at 1990’erne bar præg af en minimalistisk holdning til konserverende behandlinger. Det har imidlertid vist sig, at det ikke er holdbart at forsøge at undgå en behandlingsmetode som dublering. Det skyldes ikke mindst en stigning i udlån af malerier fra de større museer, der bevirker, at man i højere grad nødvendigvis må forholde sig til maleriernes stabilitet, fortæller Cecil Krarup Andersen og fortsætter:
- Det er tydeligt, at dubleringsmetoden præsenterer nogle grundlæggende strukturelle og tekniske problemer i malerikonservering. Dem må man nødvendigvis kortlægge for at få en bedre forståelse af de strukturelle og materielle konsekvenser af behandlingen og for bedre at kunne udvikle nye behandlingsmetoder.
Bevilling sikrer den videre forskning
For Cecil Krarup Andersen er problematikken omkring dubleringsmetoden ikke ny. Hun har arbejdet med emnet i en årrække og er derfor glad for, at hun nu har midler til at fortsætte arbejdet.
- Jeg har arbejdet med problemstillingerne gennem en årrække – både på et teoretisk og et praktisk niveau. Det er derfor et stort skridt i det videre forskningsarbejde, at jeg nu omsider har fået midler til at gennemføre en ph.d. på Kunstakademiets Konservatorskole, fortæller Cecil Krarup Andersen.
Guldaldermalerier på Statens Museum for Kunst udgør projektets empiriske grundlag, mens lektor Beate Knuth Federspiel fra Kunstakademiets Konservatorskole er hovedvejleder på projektet. Derudover er der knyttet faglige vejledere fra Statens Museum for Kunst og Smithsonian Institution i Washington til projektet.
Projektansøgningen er indsendt af Kulturarvens Forskerskole (KAF).
Af Carl Gustav Johannsen og Claus Rosenkrantz Hansen