Informationssøgning som nyansat

18-02-2010
Fredag den 22. januar forsvarede Camilla Moring sin ph.d.-afhandling "Nyansattes informationspraksis" på DB i København. Insight DB talte med hende om blandt andet disharmoni i praksisfællesskaber.
Kan du sætte lidt ord på, hvad din afhandling Nyansattes informationspraksis handler om?
- Jeg har arbejdet med at afprøve læringsteoretikeren Etienne Wengers sociale teori om læring.  Det er en teori, der ser læring som et socialt fænomen, hvilket betyder, at vi lærer gennem deltagelse og meningsforhandling i fællesskaber med andre. Med afsæt i Wengers teori har jeg så arbejdet med at udvikle et perspektiv, hvorigennem jeg iagttager informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. Det har været mit primære sigte i arbejdet med afhandlingen. Hvad angår empiri, har jeg valgt at arbejde med problemstillingen gennem et studie af nyansatte salgsassistenter i DSB S-tog.

Hvorfor valgte du at arbejde med netop det emne?
- Det gjorde jeg først og fremmest fordi, jeg i en årrække havde arbejdet med læring i arbejdslivet. Jeg begyndte at undre mig over, at der på det tidspunkt ikke fandtes ret meget litteratur om informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. I begyndelsen af halvfemserne opstod der en interesse for at studere informationssøgning i relation til læring i uddannelse, men det affødte ikke en tilsvarende interesse for læring i arbejdslivet. I den periode fokuserede man samtidig meget på begreber som livslang læring – og i det hele taget læring i alle mulige sammenhænge – blandt andet i relation til ideerne om informations- eller vidensamfundet – så jeg mente, at informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet også var et relevant emne at tage op.  Desuden blev jeg også nysgerrig efter at vide, hvad det kunne betyde for vores forståelse af informationssøgning.

Havde du på det tidspunkt allerede en ide om, at informationssøgning i arbejdslivet var afhængig af den sociale kontekst, som den foregik i?
- Ja, det havde jeg allerede en ide om. Jeg vidste, at jeg nok skulle arbejde i den retning. Og så er der sket det, at i de år, hvor jeg har arbejdet med ph.d.-afhandlingen, har der udviklet sig et forskningsområde, hvor man netop ønsker at studere information som et socialt fænomen og som noget kontekstbundet. Her er der efterhånden også udviklet et begreb, som hedder informationspraksis - et begreb, som jeg også har valgt at koble mig på. Jeg foreslår det som et begreb, som man kan bruge til at iagttage informationssøgning i et praksislæringsperspektiv.

Kan du ud fra dit studie af nyansatte hos DSB komme med eksempler på, hvordan de nyansatte søger informationer?
- De nyansattes læreproces handler om, hvordan man kommer fra at være ny i praksisfællesskabet til at blive en mere erfaren og kompetent deltager. For eksempel søger de nyansatte informationer ved at spørge sig frem eller observere, hvordan deres kollegaer klarer opgaverne. De kan for eksempel overhøre og observere en dialog mellem en kunde og en kollega og lære noget om, hvordan de betjener kunder. De informationer bruger de så til at finde ud af, hvordan man sælger og udvikler sin ”stil” som salgsassistent. De kan også søge information ved at kigge i trykte eller elektroniske informationsressourcer – for eksempel emnespecifikke webportaler, som hjælper dem med at erhverve de nødvendige informationer, som de har brug for i salgsarbejdet.

Når man nu er nyansat og skal ind i et praksisfællesskab, kan man så gå mod strømmen, men samtidig være en del af fællesskabet?
- Det kan man godt. Der kan godt være modsætninger i et praksisfællesskab. Den nyansatte overtager ikke bare uden videre det eksisterende praksisfællesskabs måder at gøre tingene på – der er jo netop tale om en læreproces. Den enkelte har noget med sig, så han eller hun kan udfordre fællesskabet. Det ser man også i mit empiriske materiale – enkelte af de nyansatte formår gennem meningsforhandlingen at skubbe lidt til fællesskabets praksis og måder at gøre tingene på. Men man ser også, at der er nogle, der ikke formår at skubbe til den eksisterende praksis, og det fører så til, at de i stedet fastholdes i en lidt perifer position i forhold til fællesskabet. Det går måske ud over læreprocessen, hvis man befinder sig i en perifer position, men det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan fungere i fællesskabet, for det kan man sagtens. Praksisfællesskaber er ikke nødvendigvis harmoniske, og det er faktisk en vigtig pointe i min afhandling.

Hvad overraskede dig mest i dit studie af de nyansattes informationspraksis hos DSB S-tog?
- Det var interessant, at der var så stærk en faglighed omkring salget og det, jeg kalder billetsalgets faglighed. Salgsassistenterne skal virkelig kunne nogle ting, og det var klart en udfordring for de nyansatte. Men det var sjovt nok også ofte billetsalget, de synes var mest spændende, fordi det gav dem den her faglighed, som de godt kunne lide. Det interessante i denne sammenhæng er, at informationssøgningens betydning forhandles i forhold til denne faglighed. Og dermed kommer den til at indgå i forhandlingerne om, hvad der kendetegner kompetent deltagelse i praksis.

Hvad har DSB S-tog kunnet bruge dine resultater til?
- De er bl.a. blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at fokusere på informationssøgningen relativt tidligt i læreprocessen. Jo hurtigere, de møder de nyansatte, jo mere indflydelse får de på, hvordan der søges informationer. Ved at møde de nyansatte tidligt i deres udannelsesforløb, får de så at sige mulighed for at imødekomme de forskellige praksisformer, der hersker de enkelte steder.

Hvad skal du beskæftige dig med i den nærmeste fremtid?
- Min afhandling er skrevet på dansk, og planen er derfor at få den formidlet internationalt. Derfor skal jeg til at skrive et par artikler på engelsk. På den lidt længere bane handler det også om at få formuleret et nyt forskningsprojekt, der måske skal handle om noget lidt andet. Men det er vigtigt for mig, at det stadig er med udgangspunkt i begrebet informationspraksis.

Læs i et af de kommende numre af BiblioteksPressen en artikel om Camilla Moring.

Af Claus Rosenkrantz Hansen