Forskningens Døgn 2011

Forskningens Døgn er en årlig landsdækkende begivenhed, som skal vække interesse og forståelse for dansk forskning. Alle har mulighed for at bestille en forsker til at komme ud og holde et foredrag. Foredraget er gratis, og det eneste, du skal betale, er forskerens transportomkostninger. Det arrangement foredraget skal indgå i, skal være gratis for publikum. Du skal samle et publikum på minimum 15 personer, og du skal skabe rammerne for afholdelse af arrangementet.

Du er velkommen til at bestille flere foredrag. Men bestiller du mere end ét foredrag, skal du i dialog med sekretariatet, som skal godkende dit arrangement. Bestil en Forsker-sekretariatet vil selv kontakte dig efterfølgende.

Læs mere på hjemmesiden for Forskningens Døgn 2011.

Her følger en liste over IVA’s bidrag (arrangeret alfabetisk efter foredragsholder):


Wikipedia – en ny kulturel form
Af Jack Andersen

Hør om internetleksikonet Wikipedia. I foredraget vil der blive diskuteret, hvordan vi kan forstå Wikipedia-fænomenet: Hvorfor dukker det op nu? Hvad er Wikipedia udtryk for - var de store fortællinger ikke døde? Og er Wikipedia et udtryk for en ny kulturel form, hvad i vores kultur er Wikipedia udtryk for? Disse spørgsmål vil blive addresseret og behandlet i dette foredrag om Wikipedia. På bagrund af spørgsmålene vil foredraget forsøge at indkredse Wikipedia som leksikon og som nyt medie

På sporet 'efter' hinanden – om social navigation på tværs af fysiske og digitale rum
Af Lennart Björneborn

Social navigation udnytter spor efter andres adfærd, fx en nedtrådt sti der skyder genvej mellem boligblokke. Sporene hjælper os til at afgøre, hvor vi vil hen og hvad vi vil undersøge, når vi fx navigerer gennem landskaber, byer og ikke mindst på nettet. Sociale websteder som fx Facebook, LibraryThing og Del.icio.us skaber et væld af nye muligheder for at følge andres spor via deres interesser, bedømmelser osv. Via særlige programmer i mobiltelefoner kan vi også efterlade og aflæse digitale spor i fysiske byrum, indkøbscentre, mm. Foredraget ser nærmere på disse nye muligheder for social navigation på tværs af fysiske og digitale rum.

Visuel viden? Om vidensbilleder og billedviden
Af Hans Dam Christensen

Umiddelbart forbinder mange mennesker i den vestlige kultur visuelle medier og i bredere forstand billeder med først og fremmest oplevelse og dernæst, måske, viden. Spillefilm, tv-underholdning, computerspil, tegneserier og billedkunst springer let i øjnene. Synssans, billede og visuelle medier hænger således tæt sammen, og selv om syn og billeder inden for filosofien har levet en omdiskuteret tilværelse, modstilles klyngen tit ord, tekst og skrift.

Med sproget som forankring findes blandt disse, firkantet sagt, oplysning, dannelse og viden, mens billeder repræsenterer oplevelse, sansning og visualitet. Viden forbindes let med sproget, mens andre vidensformer kræver en præcisering, fx visuel viden og tavs viden.

Dette foredrag problematiserer en række af de forestillinger, der hyppigt knyttes til billeder og visuelle medier. Det sker med henblik på at åbne for en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem billeder og viden.

Kan vi lære noget af Ibn Khaldun
Af Hans Elbeshausen

Ibn Khaldun var en stor samfundsforsker eller – som det hed dengang – historiker. Han levede i en urolig tid og beskæftigede sig intensivt med spørgsmålet: hvilke kræfter holder et samfund sammen, og hvad bevirker dets opløsning. Hans svar er ikke særlig overraskende - for os: Ibn Khaldun synes nemlig, at det er gruppens samhørighedsfølelse, der har stor indflydelse på sammenhængskraften i samfundet. Denne kraft blev kaldt ”asbyiah”.

Nu lever vi et moderne vestligt samfund – dog i en tid med mange udfordringer: globalisering, individualisering, immigration. Det kan godt være, at de svar, som Ibn Khaldun i sin kom med er forældet. Men hans spørgsmål er det i hver fald ikke. Tider, der er præget af kulturel, social eller politisk uoverskuelighed, søger efter sammenhæng i splittelsen. Hobbes, Rousseau, Comte, Durkheim, Weber, Elias eller Giddens har stillet samme spørgsmål – og givet forskellige svar.

I foredraget og gennem diskussionen forsøger vi at se nærmere på tre ord: asbyiah, solidaritet, social kapital; vi drøfter ordenes betydning for at finde frem til nogle af de kræfter, der binder et samfund sammen. Kulturelle institutioners bidrag til sammenhold bliver også berørt.

Information og viden i det retoriske samfund
Af Per Hasle

I de sidste 20 år har vort samfund med stor hast bevæget sig i retning af et vidensamfund – samt, hvad der ikke nævnes så ofte, men alligevel er meget tydeligt, et retorisk samfund. Den retoriske dimension har mange sider, og foredraget vil fokusere på det forhold, at netop information og viden i det retoriske lys får et andet præg end tidligere. Fokus på 'viden' er i denne optik ikke så meget, at viden er om noget, som på, at viden er til noget og nogen – og dermed undergivet et kommunikationsformål.

Vi vil tage et langt blik tilbage på retorikken i det klassiske Grækenland og Rom, men hele tiden med fokus på retorikkens aktualiserede betydning for det moderne vidensamfund vil foredraget trækker linjer til retorikken i det klassiske Grækenland og Rom og påvise retorikkens relevans i dag.

Er klassifikation nødvendig efter Google?
Af Birger Hjørland

Det at klassificere viden efter emne har været en kernefunktion i biblioteker og i faglige databaser, men denne funktion er i dag udfordret på såvel det praktiske som på det teoretiske plan.

På det praktiske plan ved at færre og færre biblioteker klassificerer deres bøger, og på det teoretiske plan ved at mange stiller spørgsmålstegn ved, om klassifikation og metadata er nødvendige, hvis man blot har en søgemaskine, der er god nok.

I dette foredrag vil vi se på klassifikations grundproblemer, og argumentere for at klassifikation er en nødvendig aktivitet, og at søgemaskiner ikke kan opfylde alle behov.

Entreprenørskab kan udvikle din organisation
Af Michael Kristiansson

Samarbejde mellem universitet og virksomheder om uddannelse af studerende giver resultater, der udvikler alle deltagere.

Hør om et netop afsluttet samarbejdsprojekt mellem kandidatstuderende på IVA og en række virksomheder. Entreprenørskab er et værktøj, der kan bidrage til at skabe økonomisk vækst og velstand – et svar på globaliseringens udfordringer. Aktuelle resultater viser, at virksomhederne har brug for kandidater, der kan udvise handlekraft og sætte teoretisk viden i spil i forhold til praksis. Hør hvordan kandidatstuderende kan bidrage til at udvikle organisationens/virksomhedens innovationspotentiale og hvilke krav, det stiller til universiteterne om at uddanne studerende i nye typer af færdigheder ud over de traditionelle teoretiske og metodiske. Opgaven stiller krav til tæt samspil mellem undervisningsinstitution, målrettede virksomheder og engagerede studerende.

Eye-tracking afslører dig på nettet
Af Haakon Lund

Ved hjælp af eye-tracking kan man undersøge os på nettet. Det er en teknik, der ved hjælp af en eyetracker (en computerskærm med indbygget kamera) kan afsløre, hvordan en bruger læser tekst på web-sider. Det er vigtig viden, fordi vi alle i stigende omfang søger informationer på internettet. IVA har i samarbejde med fagforeningen 3F og UPDATE (Journalisternes efteruddannelse) gennemført en større undersøgelse af, hvordan 3F medlemmer læser 3F’s hjemmesider. Undersøgelsen viser, dels hvordan medlemmerne læser en tekst, og hvordan de tolker teksterne, dels hvilke billeder der fanger deres interesse. Foredraget fortæller om undersøgelsens resultater og giver indblik i, hvordan eye-tracking generelt kan bruges til at få ny viden om web-siders brugervenlighed.

Sundhed på Internettet: Fup eller Fakta
Af Jeppe Nicolaisen

Hvordan agerer man kildekritisk, når man bevæger sig rundt på internettet? Foredraget diskuterer to bud på kildekritiske metoder (Checkliste metoden og Komparativ kildeanalyse) og illustrerer brugen af disse på udvalgte sider om sundhed. Internettet bugner af tilbud og muligheder. Hvad er Fup, hvad er Fakta? Er der muligheder for at kontrollere de mange informationer?
Kildekritik har i Danmark hovedsageligt være forstået som historikernes domæne. I forbindelse med overgangen til digitale medier er informationsprofessionelle aktører i stigende grad begyndt at se kildekritik (i en udvidet betydning af dette begreb) som en nødvendig del af deres vejledning og undervisning af brugere.

Om Hestekødsspisning
Af Laura Skouvig

Formidling af information og viden i begyndelsen af 1800-tallet – hvorfor bonden skulle spise hestekød.

I dag går vi på internettet for at finde information. Vores problem i dag er ikke adgangen til information, men snarere mængden af det. For vores forældre og bedsteforældre blev folkebiblioteket adgangen til og demokratisering af adgang til information. Men for 200 år siden var det ikke mængden af information men adgangen til den og formidlingen af den, der var det centrale problem.

Foredraget tager med udgangspunkt i almanakken fat i det centrale spørgsmål om, hvordan den sidste nye landbrugstekniske viden blev formidlet til bonden. Almanakken var central, da den var udbredt blandt den almene befolkning. Almanakken var især vigtig for at orientere sig i årets gang, men indeholdt fra slutningen af 1700-tallet også længere artikler om emner, som det kongelige danske landhusholdningsselskab mente, var af interesse for bønderne på landet. Der var dog også et konkret ønske om at forbedre det danske landbrug efter forskrifter, som selskabet bl.a. havde kendskab til fra udlandet. Artiklerne medvirkede til at konstituere en dobbelttydig opfattelse af bonden på den ene side som uoplyst, fanget i traditionerne og overtro og på den anden side at etablere den læsende bonde som nysgerrig og ærgerrig på sin bedrifts vegne.

Foredraget fokuserer på, hvordan artikler i almanakken skulle etablere en forståelse af det gode landbrug og den oplyste bonde. Eksempler fra i almanakken dokumenterer også bestræbelser på  folkeoplysning i begyndelsen af det 19. århundrede. Hvorfor var det fx så vigtigt at få overbevist befolkningen om, at det var en god ide at spise hestekød?