Prorektors hjørne

I sidste uge var jeg til årsmøde i Danmarks Biblioteksforening. Årsmødet foregik på kulturværftet i Helsingør. Der var en vis paradoksal symbolik i, at årsmødet i år foregik på et gammelt værft. Et værft er jo et sted, hvor skibe bliver bygget og derefter bliver skubbet ud på det store hav. Da jeg skulle af sted til årsmødet, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg skulle til årsmøde i en forening, hvis skib (bibliotekerne), jeg skulle ombord på, måske er en dødssejler. Jeg skulle måske til ophugning frem for bygning af et nyt skib. Men jeg blev skuffet – heldigvis.

Årsmøderne i Danmarks Biblioteksforening har jo den særlige konstellation af politikere og biblioteksfolk. Et herligt retorisk set-up, og derfor er det også vigtigt for IVA at være repræsenteret med både forskere og studerende. Siden navneskiftet sidste år til Det Informationsvidenskabelige Akademi har jeg været ude for, at mennesker rundt omkring har haft den opfattelse, at med navneskiftet blev det allersidste bånd kappet til biblioteksfeltet. Lad mig slå fast med det samme: IVA som forsknings- og uddannelsesinstitution er til for biblioteksfeltet men selvfølgelig også for andre felter, der arbejder med og forsker i formidling af viden, information og oplevelser.

Som felt og institution har både bibliotekerne og IVA været inde i en rivende udvikling, og vi har begge rykket os i mangeartede retninger. Og det er rigtig godt. Men lige præcis derfor vil IVA fortsat arbejde synligt for biblioteksfeltet, fordi vi ikke længere pr. automatik er hinandens foretrukne dansepartner. Ansatte og ledere i biblioteksfeltet er ikke længere nødvendigvis uddannet på IVA, ligesom kandidater fra IVA ikke nødvendigvis søger til biblioteksfeltet. Vi skal være det moderne parforhold, hvor man ikke nødvendigvis bor sammen under samme tag. Fra IVA’s side skal vi fremstå som en naturlig samarbejdspartner, når talen falder på biblioteksudvikling. Som forsknings- og uddannelsesinstitution har vi en historisk opbygget viden om biblioteksfeltet, som vi brænder for at anvende og kommunikere. Det gør vi på (minimum) to måder: ved stadigvæk at være en naturlig samarbejdspartner for biblioteksfeltet og ved at kvalificere vores forskning igennem relevante forskningsfora (bøger, tidsskrifter, seminar og konferencer osv.). På IVA har vi en dedikeret og stærk forskningsgruppe, der arbejder med biblioteksudvikling i alle dets facetter. For denne forskningsgruppe er forbindelsen til biblioteksfeltet vital.

Summen af kardemommen er, at der (selvfølgelig!) ingen modsætning er mellem informationsvidenskab og biblioteksforskning. Den form for informationsvidenskab, der bliver praktiseret på IVA, udspringer historisk af den klassiske bibliotekstradition fra Alexandria og frem; nemlig ideen om formidling af viden, information og oplevelser. Til alt held for denne tradition forgrener den sig i disse år i den digitale kultur med dens sociale medier, webservices, søgemaskiner, wikipedias, digitale læseklubber, digital litteratur mm. Biblioteker er vores tids kulturelle form. Og derfor var jeg ikke ombord på en dødssejler. Jeg var tværtimod ombord på et skib, der for tiden lå på værft, fordi det var bygget i anden tid og nu skulle justeres med henblik på mange spændende rejser ud i fremtidens biblioteksverden.


Jack Andersen
Prorektor og institutleder, IVA