Kulturinstitutioner bør fokusere på modtagerne

23-06-2011
Kandidatstuderende Anne-Marie Fiala Carlsen har bidraget til den nye antologi "Ekspressiv kulturformidling – i teori og praksis?" med en artikel om vigtigheden af at sætte modtagerperspektivet i centrum.


Artiklen, som har titlen ”Et kommunikationsperspektiv”, hører under den del af antologien, der beskæftiger sig med ekspressiv kulturformidling i teori.

Kan du fortælle i hovedtræk, hvad din artikel handler om?
Min artikel handler om, hvordan man som kulturinstitution kan nå brugergrupper, der i dag ikke gør brug af kulturen, ved at have fokus på modtagerperspektivet. Jeg tager udgangspunkt i Harold Lasswells formel: Who, says what, in which channel, to whom, with what effect?  Formlen er anvendelig til at analysere, ikke blot overførslen af et budskab – fra kulturinstitution til bruger – men også gennem hvilket medie og med hvilken effekt. Med en forståelse for, at det 21. århundredes nye medier giver modtagerne mulighed for deltagelse og dialog, modsat tidligere tiders typiske envejskommunikation, står kulturinstitutioner i dag overfor nye udfordringer og kan således f.eks. gøre brug af utallige kanaler for at få deres budskab ud. Oplevelsessamfundet er en realitet, men da oplevelser forstås subjektivt, vil modtagerne reagere forskelligt på den samme oplevelse. Hvor nogen vil foretrække oplevelser, der kræver brugerdeltagelse, vil andre skræmmes af dette. Samtidig bliver det interessant, hvis kulturinstitutioner kan formidle på en ekspressiv måde, hvor modtageren ikke kun får en rationel erkendelse, men også får mulighed for en sensitiv erkendelse.

Hvad har været det bedste ved modulet "Ekspressiv kulturformidling"?
Det bedste ved modulet har helt ubetinget været den gejst og interesse, som stort set hele holdet har udvist. Det har været en god vekselvirkning mellem teori og praksis med både undervisning, workshops og ekskursioner.

Hvad fik dig til at søge ind på IVA?
Jeg er uddannet socialpædagog og har arbejdet som sådan gennem mange år. Den specialgruppe, jeg var afdelingsleder for, var på vej mod nedlæggelse, og det fik mig til at tage springet og søge en gammel drøm om at blive bibliotekar.

Hvilke fag har været de mest interessante at læse på uddannelsen og hvorfor?
Jeg synes, at hele vores årgangs grunduddannelse har været super interessant, og jeg har været heldig at have haft studiejob gennem hele uddannelsen, hvor jeg har kunnet afprøve de forskellige teoretiske områder, særligt vidensorganisation. Gennem valgfagene, både på bacheloren og kandidaten, har jeg dels valgt kulturformidlingsfag, dels organisationsfag – herunder informationsadfærd og systemdesign. Samtidig har jeg også forsøgt at berøre nye spændende områder som web 2.0, persuasive design og senest ekspressiv kulturformidling. Jeg har forsøgt at få en bred uddannelsesbaggrund, både fordi mine interesser går i mange retninger og for ikke at begrænse mig selv i min videre karriere.

Hvad skriver du speciale om?
Jeg skriver speciale om arkitekturens betydning for brugen af det fysiske bibliotek. Der er de seneste år opstået en fornyet interesse for det fysiske bibliotek, som bl.a. ses med en ny type af biblioteksbyggeri, ikonbiblioteker, der gerne skulle favne alle typer af brugere. Jeg analyserer et konkret ikonbibliotek og undersøger, hvordan arkitektur og rum påvirker brugen.

Hvilke studiejob har du haft?
Jeg har været ansat på Helsingør Kommunes Biblioteker, først som HK'er, siden også som bibliotekar fra studiestart til og med 2010. Efter 4. semester blev jeg også ansat som bibliotekar på et advokatkontor, hvor jeg nu har været de sidste 3 år.

Hvad er dine fremtidsplaner?
Jeg er blevet fastansat i min stilling som bibliotekar på advokatkontoret og starter så snart eksamen er overstået. Det er et spændende og udfordrende job, hvor jeg både står for alt vedrørende biblioteket, indkøb, katalogisering og vedligeholdelse samt intranet og hjemmesidevirksomhed. På lang sigt kunne det være spændende at komme til at arbejde med udviklingen af det fysiske biblioteksrum, specielt i forhold til brug af ny teknologi, som jeg synes halter voldsomt.


Af Helle Saabye


Med en forståelse for, at det 21. århundredes nye medier giver modtagerne mulighed for deltagelse og dialog, modsat tidligere tiders typiske envejskommunikation, står kulturinstitutioner i dag overfor nye udfordringer og kan således f.eks. gøre brug af utallige kanaler for at få deres budskab ud.

Anne-Marie Fiala Carlsen

Flere interviews

Læs interviews med en række af de studerende, der er med i antologien i dette og de næste numre af Insight IVA.
#Anne-Marie Fiala Carlsen int

Anne-Marie Fiala Carlsen