Portræt af en forsker – Hans Jørn Nielsen

Hvad er dine forskningsområder?
Gennem nogle år var det især vidensorganisation af skønlitteratur, men i de sidste år har jeg i stigende grad forsket i nye digitale netværksmedier og deres anvendelser i bibliotekssektoren. Det startede med en interesse for, hvordan mit oprindelige forskningsfelt - skønlitteratur og litteraturvidenskab - blev formidlet på nettet. Helt praktisk førte det til, at jeg udviklede portalen Nielsen Litteratur Information, der gennem 5-6 år var meget populær. Den er nu i hvert fald foreløbig lukket, da jeg ikke har tid til at udvikle den. Interessen førte også til en større analyse af flagskibet i folkebibliotekernes litteraturformidling, nemlig Litteratursiden.dk og dens brugere.
   Sideløbende har jeg læst og skrevet mig igennem teorier om internettet og de nye digitale medier. Vi står i en medierevolution, som alle informations- og kulturformidlere må forstå essensen af. Information og viden er ikke længere en knaphedsressource men er til stede i overflod på internettet og dets mange platforme. Problemet er ikke længere, at brugerne - f.eks. af biblioteket - står og mangler information. De finder, deler og producerer selv store mængder af information på nettet. Behovet i dag er snarere et behov for hjælp til selektering, for vejledning og gode råd til at omsætte syndfloden af information til værdifuld viden.
   Det er mediernes funktion som vidensmedier, der har været mit fokus. Den tidligere rektor Lars Qvortrup indførte begrebet vidensmedier i vores studieordning, men hvad er vidensmedier? I en forskningsgruppe på IVA lavede vi en foreløbig definition: "Vidensmedier er medier under iagttagelse af deres funktion og brug med henblik på produktion, spredning, kommunikation, tilegnelse, formidling og deling af viden". Vi samlede en gruppe forskere fra IVA og fra andre universiteter i Danmark for at give nogle bud på, hvad det så nærmere kan betyde. Resultatet blev antologien "Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation", der netop er udkommet på forlaget Samfundslitteratur. Jeg har været redaktør på antologien sammen med Hans Dam Christensen og Helene Høyrup.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Jeg har altid interesseret mig for den praktiske side af formidlingen og synes, det har været utroligt givende at følge formidlingsprojekter og udarbejde rapporter om dem, f.eks. det store landsdækkende Lån&Læs projekt, som jeg fulgte sammen med Claus Secher eller Need2Know projektet, et forsøg på Aalborg Bibliotekerne med at anvende Instant Messenger i referencearbejdet. Her skrev jeg en rapport sammen med Marianne Hummelshøj. Det sidste projekt, jeg har fulgt - sammen med Rasmus Grøn - er Kolding Krøniken, et banebrydende formidlingsprojekt, hvor Kolding Bibliotek knyttede en række skønlitterære forfattere til projektet.
   Jeg tror, jeg foretrækker, at der er et link til formidlingens praksisverden, men samtidig er det jo vigtigt, at vi som forskere kan sætte den i en teoretisk forståelsesramme. For mit vedkommende i relation til medie- og kommunikationsteori forstået som teori om videns- og kulturformidling.

Hvad er du mest optaget af lige nu?
Bortset fra bunken af eksamensopgaver og undervisningsplaner for efteråret? For det er nok ikke det, spørgsmålet går på i et portræt af en forsker, selvom det jo er det, der er vilkåret. Selv med 40% forskningstid kan det være vanskeligt at få plads til sammenhængende forskning i juni måned. Men på forskningssiden er det vigtigste for mig i disse måneder at få styr på vores forskningsprojekt "Viden i spil" om forskningsbibliotekernes udvikling på baggrund af den digitale udvikling. Det er et forskningsprojekt, som vi har fået penge til af Kulturministeriets forskningsfond. De andre i projektet er Birger Hjørland, Helene Høyrup og Hans Dam Christensen. Det er lidt af en ny bane for mig, da jeg mest har beskæftiget mig med folkebiblioteket, men min idé er at undersøge nye vidensmedier i forskningsbibliotekerne, praktisk og teoretisk. Digitalisering indebærer ikke alene digitale dokumenter, digitale databaser og digitale genfindingssystemer. Alt dette er altid allerede indlejret i et kommunikativt miljø. Kan forskningsbibliotekerne blive bedre til at forvalte de digitale medier i videnskommunikation og vidensformidling? Kan forskningsbibliotekerne fremover spille en væsentlig rolle i forskningens infrastrukturer? Det er de arbejdsspørgsmål, jeg har lige nu.

Har du andre projekter på bedding?
Sammen med en gruppe forskere på Aalborg Universitet planlægger jeg fra næste år et forskningsprojekt om bestsellerkulturen i Danmark. Her har jeg formuleret et delprojekt sammen med Rasmus Grøn om en sammenligning mellem de kommercielle bestsellerlister og bibliotekernes mest udlånte bøger. Det at få nogle tal frem om de mest udlånte bøger viser sig i sig selv at være et projekt. Vi har foreløbig tænkt os, at listerne skal undersøges i lyset af en ny bestsellerkultur, der i stadig højere grad går på tværs af læsekulturer og mediekulturer. Jeg kan godt se mig selv i et sådant forskningsprojekt som det sidste i mit arbejdsliv. Lidt patetisk kan man sige, at det ville være at vende "hjem" til skønlitteraturen og litteratursociologien som forskningsfelt. Men lad os se. Tingene går sjældent, som man planlægger.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?
Jeg kan bedst lide at læse de fagtidsskrifter, der giver mest fagligt til det, som jeg aktuelt arbejder med, så det skifter jo meget. Lige nu kan det være The Journal of Academic Librarianship. I øvrigt er Bibliotekarforbundets magasin Perspektiv blevet et rigtig godt blad.

Hvad læser du i din fritid?
Jeg læser aviser. Jeg kan ikke undvære min morgenavis eller en større stak i weekenden. Som underholdnings- og fritidslæsning læser jeg også Illustreret Videnskab, der er noget af det bedste populærvidenskabelige formidling vi har, selvom jeg ved, at nogle vil rynke på næsen. Og så læser jeg lidt skønlitteratur. Jeg har læst en del krimier, men nu synes jeg snart den bølge må aftage. Jeg synes stadig Håkan Nessers krimiromaner er interessante, men der udgives for meget bras i den genre. På det sidste har jeg blandt "almindelige" romaner læst Helle Helle: "Dette burde skrives i nutid" og Josefine Klougart: "Stigninger og fald". En amerikansk forfatter, jeg har fået interesse for, er den dystre men fremragende Cormac McCarthy med bl.a. romanerne "The Road" og "Blood Meridian".


Af Helle Saabye