Forunderlige fortællinger fra hele verden

Field's i København huser i efteråret BIBIANA Copenhagen, en udstilling af illustrationer og fortællinger bestående af unikke værker fra Børnebogsillustrations-biennalen i Bratislava.

BIBIANA Copenhagen åbnede den 2. september og afsluttes den 6. november. Udstillingen med den officielle titel "Forunderlige fortællinger fra hele verden" består af børnebogsillustrationer, som er udlånt af BIBIANA - House of Art for Children i Bratislava, der hvert andet år uddeler de fineste internationale priser inden for børnebogsillustrationer. Det er første gang, illustrationerne vises uden for Slovakiet.

Udover de mange illustrationer, har udstillingen desuden budt på en lang række sjove aktiviteter for børn og voksne, hvor man blandt andet kunne rappe med beat-boxeren Chapper, tage på jordomrejse med en vaskeægte eventyrer, komme til et gruopvækkende møde med monsterjægeren Jacob, og få tips til at tegne uhyggelige udyr og bæster af dæmontegneren Erik.

Kandidatstuderende på IVA, Lars Sonnergaard, har deltaget i eventen som en del af udviklingsteamet. Han håber, ligesom resten af teamet bag BIBIANA Copenhagen, at udstillingen kan blive en tilbagevendende kulturel begivenhed.

Hvad har dine arbejdsopgaver været i forbindelse med arrangementet?
Jeg blev bedt om at være "kritisk mødedeltager" ved et planlægningsmøde for BIBIANA Copenhagen den 18. maj i år og fik efterfølgende tilbud om at deltage som ekstern konsulent. I starten havde jeg sagt nej, men tilbuddet var for slagkraftigt.
   Fra at etablere BIBIANA Copenhagens Verdensbibliotek og udvikle arrangementer og events i udstillingen blev mine arbejdsopgaver mangeartede og blækspruttelignende. Jeg fik min gamle makker fra BSc'en, Casper Overgaard, med til at lave sitet, og på sidelinjen var jeg med til at omformulere tekst og gennemdiskutere taksonomien. Jeg blev sendt til Bratislava for dels at networke og dels at undersøge den oprindelige BIBIANAs opbygning. Det er her, den største del af biblioteket stammer fra. I Slovakiet skulle jeg også hjemtage papirprøver og foreløbige prints af værkerne.
   Derudover var jeg som en flue på væggen med til at bidrage med idéer til selve udstillingens set-up og har i hvert fald på et enkelt punkt været med til at ændre arkitekternes syn på udstillingen. Oprindeligt skulle min rolle have været udspillet et par uger inden åbningen den 2. september, men jeg arbejder stadig med, for og på opgaverne i BIBIANA.

Hvad har været det sjoveste ved at deltage?
Det sjoveste har nok været at arbejde sammen med så gennemført professionelle mennesker, som havde og har så meget vilje og lyst til at gennemføre noget, der minder om livslange drømme. Samtidig har teamet været en broget flok, der alle vidste, at der var ét forsøg, og at der ikke fandtes én eneste facitliste. Dette gav, udover en enorm åben- og nygerrighed, også en kolossal glæde ved at deltage. Det viste sig ret hurtigt, at jeg rent faktisk kunne anvende et par af mine tillærte IVA-færdigheder i helt konkrete samarbejdssituationer. Og jeg tog ikke altid fejl.
   Med hensyn til biblioteket var den første idé, at man kunne etablere en mindre butik i samarbejde med en boghandel, men det var der ikke gehør for i den eksisterende boghandel i Field's. De fleste danske forlag, vi kontaktede, var helt utroligt hjælpsomme og kunne med det samme se, at der var en helt konkret mulighed for at gøre opmærksom på netop deres bøger. Et enkelt stort forlag ønskede dog ikke at deltage.
   Som udsending fik jeg mulighed for at opleve den seriøsitet, der opereres med, når talen falder på børnekultur. BIBIANA-bygningen i Bratislava er en blanding af høj/finkulturel udstilling, en legeplads og skiftende udstillinger om Slovakiets helte - i juli var det ishockey-helte. På en afstikker til Wien fik jeg oplevet det helt fantastiske ZOOM Kindermuseum, hvor der udover et overvældende liv - og larm! - også fandtes tre forskellige ugentlige børneaviser, som beskrev de forskellige aktiviteter for børn i Wien og omegn.
   Det er da også meget sjovt, i mangel af andet ord, at det samarbejde, jeg har været en del af mellem BIBIANA i Bratislava og BIBIANA i København, nu er nået op på regeringsniveau i Slovakiet. Og nok mere interessant end sjovt at det ikke er tilfældet i Danmark.

Hvad har været den største udfordring?
Jeg modtog udfordringen med åben pande og var smerteligt bevidst om de enorme fiskale udfordringer, der er ved slige projekter. Visse, meget storsindede, fonde og samarbejdspartnere var dog yderst samarbejdsvillige og kunne se potentialet i udstillingen. Men selve dét at flå en ting ud fra den originale kontekst til en helt fjerde - fra et selvstændigt kunstværk til en billedbog til en anderledes udstillingsform til et stormagasin - har nok været den største udfordring, forstået på den måde at værkerne i sig selv får nyt liv og optræder på en særegen måde, som kan være meget udfordrende. Værkerne er i sagens natur fra hele verden, og der er heller ikke hér en facitliste, som siger: "Værsågod, dette er en børneillustration!" Værkerne er helt sine egne og burde kunne tale for sig selv, men kulturforskellene er massive. Hvor de nord- og centraleuropæiske illustrationer i en del eksempler tydeligvis henter inspirationen fra katte, 'søde dyr' eller tidlige flamske mestre som Bosch og Brueghel, er traditionerne i resten af verden så væsensforskellig, at ordet 'udfordring' giver mening.
   På lidt længere sigt er mine største udfordringer dem, jeg kommer til at stille mig selv i mine kommende opgaver på IVA, hvor jeg benytter BIBIANA som case. Men den største udfordring bliver, om vi kan få BIBIANA til at fungere som en biennale i Danmark, og om vi kan bevise, at børnebogsillustrationer er så vægtige, at de fortjener en helt egen plads. Mindst hvert andet år.


Af Helle Saabye