I slutningen af september var studerende fra IVA på internationalt studieophold på Medieuniversitetet i Stuttgart. Emnet var kreativ formidling og brugerinvolvering i digitale og fysiske rum – med Stuttgart som legeplads.
IVA og Medieuniversitetet
Det begyndte med en mail til Lennart Björneborn fra Jette
Hyldegård i november sidste år. I oktober havde IVA nemlig haft
besøg af international koordinator Katrin Sauermann og professor
Ingeborg Simon fra Medieuniversitetet i Stuttgart.
"De fortalte os om sommerskolen, og vi drøftede forskellige
muligheder for samarbejde," fortæller Jette Hyldegaard.
"Placeringen af sommerskolen sidst i september udgjorde en mindre
udfordring i forhold til vores semestre, der på det tidspunkt er
godt i gang. Men med de muligheder, vi har på kandidatuddannelsen,
blev sommerskolen i stedet en positiv anledning til at lave et
anderledes udbud, et frimodul, for vores internationale
kandidatstuderende. Foruden at styrke det internationale samarbejde
har deltagelsen i sommerskolen også konkret givet både studerende
og undervisere nogle gode erfaringer og oplevelser med afholdelse
og deltagelse i sommerskoler," mener Jette Hyldegaard.
En sommerskole med succes
Det var den 4. internationale sommerskole, der blev
afholdt på Medieuniversitetet i Stuttgart. I år fandt sommerskolen
sted i den sidste uge af september og indeholdt fire forskellige
workshops:
- Structuring the Web
- Policies for Digital Preservation: the SHAMAN Framework
- Libraries as Enabling Spaces for Creative Practices
- Evidence Based Library and Information Practice (EBLIP)
Kreative formidlingsrum overalt
Lektor Lennart Björneborn havde planlagt workshop nr. 3 om
biblioteker som mulighedsrum for kreative brugeraktiviteter. De
studerende fik blandt andet til opgave selv at vælge et fysisk sted
i Stuttgart, hvor de kunne omsætte de teoretiske input på
workshoppen i praksis. "Så workshoppen i sig selv blev til et
'enabling space' for kreative aktiviteter," som Lennart Björneborn
udtrykker det. "En præmis for denne opgave var, at det valgte
fysiske sted kunne fungere som et formidlingsrum, hvor brugerne
skulle involveres i formidlingen, og at de studerende skulle tænke
digitale funktioner ind i de valgte fysiske rum. Det kom der
utroligt spændende og kreative forslag ud af," fortæller Lennart
Björneborn.
De fire grupper valgte henholdsvis et supermarked, et metrotog, en
jernbanestation og et bibliotek til deres gruppeopgaver, som de fik
to eftermiddage til at lave - med fremlæggelser og fælles
diskussioner den sidste dag.
Supermarkedsgruppen havde mange forslag, lige fra at kunderne kunne
udveksle madopskrifter med hinanden, gå på dating eller trille
rundt med den intelligente indkøbsvogn, der kan fortælle dig, at
hvis du har lagt lasagneplader i vognen, så skal du også huske
oksekød og tomater og samtidig få opskriften. Måske nævner
indkøbsvognen også, at du kan lave fiske- eller grøntsagslasagne,
for det er der andre kunder med dit mix af varer, der lige har
gjort.
En anden gruppe havde kigget på, hvordan passagererne i metroen på
nye måder kan komme i kontakt med hinanden og udveksle tips til
kulturelle oplevelser: Hvad er godt at se i byen lige nu, og hvor
får man det bedste øl under den lokale ølfestival? Der var også
forslag om, at de lokale rejsende kunne formidle viden om
anderledes oplevelser end dem, der lige står i turistguiden til
turister, der kører med metroen.
En tredje gruppe havde kastet sig lige ud i en lokalpolitisk
højspændt konflikt om, hvorvidt en park var nødt til at vige
pladsen for en ny underjordisk hovedbanegård. De studerende pegede
på den kreative brugerinvolvering i den formidling, som de lokale
græsrødder havde sat i værk for at forsvare parken frem for den
officielle kommunikation fra jernbaneselskabet, der forsvarede
anlægget af den nye banegård. Jernbaneselskabet var nemlig ikke
særligt gode til at inddrage brugerne eller til at holde
formidlingen up-to-date. "Det var lidt en balancegang," fortæller
Lennart Björneborn, og rektor for universitetet syntes, da han
bagefter hørte om det, at det var et lidt vovet projekt. Men
fremlæggelsen af opgaven blev jo rigtig god, og det stod der
respekt om.
Hverdagens kreativitet
Lennart Björneborn lægger ikke skjul på, at han blev meget
begejstret over de studerendes kreativitet.
"De studerende kom med kreative forslag til hvordan
hverdagsmennesker kan indgå i, hvad der kunne kaldes 'hverdagens
kreativitetsfødekæder' via formidlingsrum, der har tilpas mange
brugspotentialer, så folk selv får lyst til at dele ting, skabe
værdi og finde ting på anderledes kreative måder som for eksempel
via serendipitet. Det handler om at give brugerne tilpas mange
brugspotentialer men også arbejde designmæssigt med, hvordan man så
synliggør alle disse forskellige handlemuligheder, uden at brugerne
drukner i dem. Den måde, man designer formidlingsrum på har
konsekvenser for, hvordan man kan agere i disse rum. Al design har
brugsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at brugerne
tilegner sig bedre kompetencer ('participatory literacies') til at
være aktive deltagere, der kan gøre kreativ brug af
brugspotentialer i forskellige formidlingsrum, og at man samtidig
nedbryder de barrierer, der måtte være for aktiv
brugerdeltagelse."
Socialt var det særdeles vellykket at sende de studerende rundt i
byen, og her kom de lokale studerende til at spille en afgørende
rolle, så hele gruppen blev rystet sammen både fagligt og socialt.
Og så var det jo også dejligt at komme ud af undervisningslokalet,
når vejret nu bød på sensommer og 28 grader!
Speed-dating med litteraturen
På IVA har der været arbejdet med frimoduler i mange år.
Tanken bag de frie moduler er, at de skal knytte sig til
forskningen på IVA på en mere eksperimenterende måde, for eksempel
i relation til forskningstemaer, der ikke er fuldt udfoldet endnu,
og hvor sigtet kunne være at afprøve en praktisk problemstilling.
De frie moduler er en slags videnskabelige værksteder, og det var
den udfordring lektor Lennart Björneborn valgte at tage op, da han
gik i gang med at planlægge frimodulet og den dertilhørende
workshop på sommerskolen, hvor halvdelen af modulets timer skulle
lægges i Stuttgart. De første tre uger af semestret skulle de
studerende bruge ?? på IVA i København til at være medskabere af
indholdet på sommerskolen, bl.a. med at læse tekster og bedømme dem
som led i udarbejdelse af en 'reading list' til sommerskolen. "Det
var nærmest en slags speed-dating med litteraturen, hvor de
studerende på 3 uger fik indblik i hele undervisningsgrundlaget,"
forklarer Lennart Björneborn.
"Det er for øvrigt noget af det mest spændende, jeg har været med
til som underviser, og jeg vil helt klart gerne være med til at
arrangere noget lignende i København. Hvem ved, måske en
International Autumn School på IVA et kommende år," siger Lennart
Björneborn afsluttende.
Gruppearbejdet populært
Patricia Herterich fra Tyskland var blandt de studerende, der havde
valgt at tage med til Stuttgart. Her fortæller hun lidt om
hvorfor.
Why did you sign up for this Summer School?
The first thing was, that it was part of the free module and I
chose the two free modules because I already did some kind of
"knowledge management" in Germany and wanted to learn something
new. Furthermore, I thought workshops are usually a good thing as
you can learn a lot from them and I was curious about Stuttgart and
how studies look like there as I have to admit that I didn't know a
lot about the other German Library Schools before.
What did you like the most about it?
The group work was great. We had great ideas and great
discussions and it was really fun. It's great to see how much you
can achieve within two days or actually only a few hours.
What was the most interesting thing about the project you made
in the supermarket?
For me, the most interesting thing was that you could be so
creative about a simple thing like grocery shopping that you do
almost every day. Creativity wasn't linked to everyday life for me
before and it was really interesting to see that we were walking
through the supermarket and had good ideas at almost every corner
about how you could improve things.
Af Bodil Christensen