Speciale om videnskabelig brug af fiktion vinder DBC-pris

DBC - Dansk BiblioteksCenter - uddeler årligt en pris til det bedste kandidatspeciale. I år gik prisen til Emil Johansson for specialet "Användning av skönlitteratur i vetenskapeliga artiklar".

Et originalt emne
Emil Johansson tager et emne op, som kun sjældent er blevet behandlet indenfor biblioteks- og informationsvidenskab. I specialet undersøger han en række videnskabelige artikler, som refererer til skønlitterære romaner for at belyse, hvordan brugen af fiktion varierer mellem videnskabelige områder, hvilke forskellige måder fiktionen kan bruges på, samt hvilke facetter af romanerne, artiklerne fokuserer på. Formålet med undersøgelsen er at opnå en viden om denne sammenhæng, som forhåbentlig kan forbedre genfinding af romaner.

De undersøgte områder er naturvidenskab, medicin, jura, historie og filosofi. Undersøgelsen viser, at de forskellige videnskabelige områder bruger skønlitterære værker på hver deres måde, og at forskellige facetter af fiktion er vigtige for forskellige felter. Den mest dybdegående brug af fiktion er i de filosofiske artikler, og den mest overfladiske brug inden for naturvidenskab. De facetter, der synes vigtigst for videnskabelig brug af fiktion, er emne-lignende aspekter, romanens tid og sted, samt mere abstrakte funktioner såsom temaer.

Emil Johansson konkluderer, at fuldtekstsøgning er utilfredsstillende, når det kommer til at genfinde de ovennævnte facetter, men at det på den anden side giver muligheder for indhentning af oplysninger, der ikke kan tilbydes af indekseringssystemer. Derfor vil indeksering og fuldtekstsøgning, såvel som prosabeskrivelser af romaner, supplere hinanden, når det kommer til genfinding af fiktion til videnskabeligt brug.

Overraskende og øjenåbnende
Lektor Rune Eriksson, som var vejleder på specialet, sagde blandt andet i sin motivering:

"En af de mest grundlæggende kvaliteter er simpelt hen, at det er overraskende. Som censor sagde, var det 'konstant overraskende' - på den gode måde forstås - og det i sig selv er en ret sjælden ting. Virkeligt øjenåbnende.

Noget andet er originaliteten - og det gælder både metodisk og indholdsmæssigt. Således kan det konstateres, at der gøres brug af en særdeles bred palet af videnskabelige felter, der mere eksakt kan formuleres som:

• bibliometri
• over vidensfilosofi og vidensorganisation
• til domæneanalyse og litteraturvidenskab

Således sættes både væsentlige informationsvidenskabelige discipliner og tilgrænsende fagområder i spil. Det kræver stort overblik, og uden det kunne det let være gået galt. Men pointen er så, at det gør det ikke. Tværtimod bliver alle disse felter ganske ubesværet hægtet sammen i en organisk helhed, og det er naturligvis helt og aldeles PRISVINDERENS egen fortjeneste, at dette er lykkedes så godt, som det er.

Når det er sagt, synes jeg dog også godt, at vi alle sammen kan tillade os at være en lille smule stolte her på IVA, da jeg tvivler på, at et sådant speciale kunne være muligt andre steder i landet end lige netop her. Det er en bestemt faglighed eller måske snarere: en bestemt BREDDE i fagligheden, som kan gøde jorden for et arbejde af denne art."

Læs mere på DBC-bloggen.


Af Helle Saabye