Hygge med vennerne på caféen CoffeeUnion, ugentlige Wine Mondays på de engelske pubber og Halloweenfest var blot et par af de gode oplevelser, Stefanie Rasmussen tog med sig fra sit udvekslingsophold i Sheffield, England. Læs her, hvordan hun oplevede sit semester i udlandet under kandidaten.
Hvorfor tog du af sted?
Jeg har altid godt kunne tænke mig at finde ud af, hvordan det var
at studere i et andet land, både for at se forskellene og
lighederne. Grunden til, at jeg valgte Sheffield er, at jeg har en
mærkelig forkærlighed for alt, hvad der er engelsk. Ligesom nogle
er frankofile, så er jeg vel anglofil. Jeg havde aldrig været i
England før, så fordi jeg havde en mystisk interesse for England,
ville jeg gerne over og se, om England levede op til
forventningerne.
Hvordan forberedte du dig til turen?
Det første, jeg gjorde var, at undersøge IVAs hjemmeside
for at se, hvor jeg kunne komme hen. Der var der to muligheder i
England: Sheffield og Newcastle. Jeg kiggede på de to
universiteters hjemmesider for at vurdere, hvilke fag de udbød og
for at få et indtryk af universiteterne. De fag, der blev udbudt på
kandidaten i Newcastle passede ikke til, hvad jeg ville. De var
meget tekniske. Jeg er mere til de bløde fag som kulturformidling.
Derfor blev det Sheffield, som tilbød flere fag i den retning. Jeg
tog en TOEFL-test, men fandt så senere ud af, at det slet ikke var
nødvendigt, når man bare skulle være af sted et halvt år.
Hvilke fag læste du?
Information Retrieval, der handlede om meget grundlæggende
informationssøgning. Nogle af tingene vidste jeg godt i forvejen.
Det viste sig, at de engelske studerende ikke havde haft
informationssøgning på bacheloren, og jeg undrede mig over, at vi
skulle lære om metadata.
Jeg læste også faget Libraries and Society, som handlede om
folkebiblioteker. Derudover havde jeg Information Resources in the
Information Society og Information Literacy and Information
Resources. Det sidste fag handlede om, hvordan man bliver en bedre
informationssøger, og hvordan man håndterer information i
forskellige kontekster.
Hvordan var det faglige niveau?
Det er svært at bedømme det faglige niveau, fordi de har
en helt anden vinkel på tingene derovre. Libraries and Society var
meget fokuseret på engelske folkebiblioteker, og dem anede jeg ikke
en pind om. Det var ret interessant at se forskellen på Danmark og
England i den sammenhæng. Jeg vil ærligt sige, at jeg ikke fik så
meget ud af undervisningen, men vi skulle lave en skriftlig opgave
til hvert fag, og det fik jeg meget ud af, fordi det var mere
konkret, og fordi jeg kom i dybden med nogle emner.
Hvordan forgår undervisningen?
Det er en blanding mellem holdundervisning og
forelæsninger, men de er ikke så vant til gruppearbejde, som vi er.
Nogle af holdende var ret store og på det mindste hold, jeg var på,
var der 30-35 studerende. For det meste er det underviseren, der
står og taler. Han stiller ikke så mange spørgsmål til de
studerende. Der er ikke de store gruppediskussioner.
Er det svært at finde ud af UK credit points i forhold til
ECTS?
Nej, overhovedet ikke. Der står inde på Sheffields hjemmeside, hvad
deres credit points er lig med i ECTS. Det er meget nemt.
Hvordan fandt du en bolig?
Man kan søge om et kollegieværelse igennem
universiteterne, men som Erasmus-studerende, der kun er af sted et
halvt år, kan de ikke garantere noget. Jeg fik afslag og opdagede,
at jeg kun havde en måned til at søge bolig i. Jeg fandt en
Erasmusgruppe for studerende i Sheffield på facebook. Der var 400
medlemmer, og jeg slog et opslag op og spurgte, om nogle ville
finde en bolig sammen med mig. En spansk pige svarede, at hun og to
andre havde aftalt noget, og at jeg kunne joine dem. Det gjorde jeg
så, og vi fandt et typisk engelsk hus med karnapper. Det lå på en
vej med kæmpe villaer, som ingen har råd til at betale i dag, og
derfor var de blevet omformet til enten plejehjem, børnehaver eller
studieboliger. Jeg betalte 2200 kroner om måneden.
Hvordan var det sociale liv?
Helt fantastisk. Jeg har mødt de sødeste mennesker i hele
verden. Jeg har været heldig med dem, jeg boede sammen med og har
allerede snakket med nogle af dem om at besøge dem i deres
respektive lande. Man skal regne med rimelig meget fest som
udvekslingsstuderende. Når man ankommer, kender man ingen. Man har
måske snakket med dem på facebook, men man lærer hurtigt nogen at
kende. I Sheffield findes der en Student Union, som holder til i en
bygning på fem etager. Der er en café, CoffeeUnion, og et festrum,
hvor der ofte kommer ret kendte DJs og spiller. Jeg har også holdt
ugentlige 'Wine Mondays' med mine venner på barer og pubber i
Sheffield.
Benyttede du dig af studievejledningen her på IVA?
Det er studievejledningen, som tager kontakt til det
udenlandske universitet, så det har jeg, men generelt skal man selv
tage initiativ og være meget selvkørende. Dengang jeg skulle af
sted, var det svært at få svar på sine spørgsmål fra den
internationale vejleder. Det blev opdaget meget sent, at man kun
måtte tage bachelorfag i Sheffield, og så troede jeg ikke, at jeg
kunne komme af sted på kandidaten alligevel. Men den fik de
kringlet, så det kunne lade sig gøre. Det lader også til, at
vejledningen er blevet meget bedre her på det sidste.
Hvad har du taget med dig hjem fra England?
Jeg er blevet opmærksom på, hvor privilegerede vi er i
Danmark. Vi får betalt vores uddannelse, vi får SU og endda en høj
én. Der er mange ting, som man som dansk studerende skal være glad
for, og der er alt for mange ting, som man brokker sig unødigt
over.
Er der noget, du ville gøre om, når du ser tilbage?
Ikke umiddelbart. Jeg ville gerne have talt mere med
englænderne, men de er svære at komme i kontakt med. Jeg kendte dog
et par søde engelske piger, så jeg har ikke gået helt rundt i en
isoleret, international boble.
Har du et råd til studerende, som overvejer at tage af
sted?
Gør det! Det er hylende skægt. Hvis man overvejer det, så
tror jeg ærlig talt, at man vil fortryde det, hvis man ikke gør
det. Tag af sted på bacheloren. Der er flere valgfag at vælge
imellem, og der er ikke så meget gentagelse i fagene, som der er på
kandidaten. Og så er man tættere på de andres alder. Jeg er 26 og
boede sammen med nogle på 23 derovre. Nogle gange kunne man godt
mærke, at man var et par år ældre.
Af Anne
Saabye