Tidsskriftet DBF skifter navn

Hvad er årsagen til navneskiftet?
Årsagen til navneskiftet er, at vi ønsker at signalere et mere tværfagligt og tværvidenskabeligt koncept i spektret mellem information og kultur. Vi vil gerne have forskellige teorier til at brydes på en måde, så problemer kan belyses ud fra forskellige optikker. Det kaldes nogle gange et transdisciplinært perspektiv, og det vinder mere og mere indpas i dag, hvor vi jo befinder os i et større paradigmeskifte fra trykkekulturens præmisser til digital kultur. Tidsskriftets linje er, at vi bringer informations- og kulturvidenskabelige artikler inden for blandt andet digitalisering, litteratur- og kulturformidling, medier, kultursociologi samt informationsarkitektur.
   Nogle gange er numrene organiseret som temanumre, enten redigeret af redaktionen, som også tæller lektor Trine Schreiber og Jette Hyldegård, eller af gæsteredaktører. Fordelen ved temanumre er naturligvis, at man kan gå mere i dybden med et emne og også planlægge nogle "indre linjer" i dækningen af det udvalgte tema. At vi medtager "Nordisk" i titlen skyldes, at vi modtager et stigende antal af artikler skrevet af forskere fra de øvrige nordiske lande. Vi har også åbnet op for at bringe enkelte artikler på engelsk, hvilket gør det muligt for f.eks. finner og folk fra de baltiske lande at bidrage. En anden fordel ved at bringe enkelte engelsksprogede artikler er, at der så kan inviteres udvalgte udenlandske forskere inden for et emne, hvis de har særlige forudsætninger for at sætte nye dagsordener inden for det pågældende tema, problem eller forskningsfelt.

Hvilken type forskning har især har gjort sig gældende i jeres temanumre?
Af nyere temanumre har vi bl.a. haft "Visioner for forskningsbibliotekernes fremtid" og ét med titlen "Evidensbaseret biblioteksudvikling - i teori og praksis", som både repræsenterede generelle og mere biblioteksspecifikke perspektiver på evidens i bibliotekssektoren. Herudover var der "Informationskompetencer i kontekstuel og medial belysning", hvor informationskompetencer blev behandlet i en uddannelsesmæssig og en hverdagslivskontekst samt i en mediebaseret sammenhæng. Der er desuden to nye temanumre på vej i år: "Læsning og læsekultur - tilegnelse af den fysiske og digitale litteratur", som er i trykken i øjeblikket, og "Digital litteratur og litteraturformidling". I 2013 har vi to planlagte temanumre om hhv. bibliotekerne i oplevelsessamfundet og e-bøger m.v.
   Alle artikler er fagfællebedømte - de har gennemgået et double-blind peer review. Vi privilegerer ikke bestemte typer af forskning. Metoder, optikker og teorier på tværs af humaniora, samfundsfag og naturvidenskab er alle velkomne, hvis de behandler væsentlige emner og problemer, som ligger inden for tidsskriftets profil.

Hvilke visioner har I for tidsskriftet efter navneskiftet?
Som det fremgår af titlerne på temanumrene, knytter mange af de problemstillinger, som vi tager op aktuelt, på den ene eller anden måde an til, hvad vi kan kalde digitaliseringen i en udvidet forstand.  Nogle kalder overgangen fra trykkekulturen til den digitale kultur for et paradigmeskifte, som stiller nye krav til informations- og kulturformidlende institutioner og dermed til den forskning, der understøtter processerne i disse institutioner. Vi vil gerne inspirere til ny forskning og praksis inden for informations- og kulturformidling, som kan understøtte denne overgang. "Digitalisering" opfatter vi ikke som en rent teknologisk proces, men i høj grad som en social og kulturel udvikling, der gør det nødvendigt at gentænke mellemleddene mellem bruger og viden. Hvordan ændrer begreberne læring, forskning, oplevelse, litteratur, information m.v. sig f.eks. i denne proces? Den slags diskussioner vil vi gerne åbne op for og være med til at kvalificere samfundets indsigt i.

Hvad er den største udfordring ved at være redaktør?
Det er en stor udfordring at være redaktør af et tidsskrift, men heldigvis er vi jo flere i redaktionsgruppen. Der er heldigvis også en god interesse for at være gæsteredaktør. Vi har planer om at udvide redaktionen fra 3 til 6, ligesom det aktuelt diskuteres, om ikke vi skal etablere et nordisk Advisory Board. Noget af det spændende ved at være redaktør er at planlægge, hvad der er nødvendige temaer at tage op. Redaktionen er jo på den måde med til at sætte en dagsorden. Det gælder også redaktørerne af de enkelte temanumre.


Af Helle Saabye