At være generøs med ideer

Hvad var baggrunden for, at du valgte at blive medlem af IVAs aftagerpanel?
Jeg er meget optaget af læringsaspektet og det at være i en tilstand, hvor man hele tiden er optaget af at blive dygtigere. På samme tid var jeg ved at danne en dirigentskole og var meget optaget af, hvad der er vigtigt, når man skaber læringsmiljøer, og IVA har et andet fokus end jeg har været vant til. Jeg har også et eksternt lektorat på Københavns Universitet i Music Arts Management, som er et lille sted, der er blevet integreret i en større universitetsstruktur, og som på mange måder har skæbnefællesskab med IVA. Det var også min fornemmelse, at panelet står ret frit. Jeg deltager i mange forskellige netværksgrupper, men instinktivt havde jeg en fornemmelse af, at aftagerpanelet klart vil være i den spændende afdeling. Det er vigtigt, at vi er bredt sammensat og både har institutionelt forankrede personer og entreprenører, og jeg regner mig selv til den sidste kategori.

Hvad kan du især bidrage med?
Jeg har kendt bibliotekssektoren og branchen i 25 år, fordi jeg er gift med Tine Vind (tidligere lektor på Danmarks Biblioteksskole og bibliotekschef), så jeg har et relativt langt udefrakommende blik på, hvad vidensprofessionnelle skal og har kunnet. Jeg kender den kultur, der er hos jer relativt godt, og det tror jeg, er en fordel. I alle undervisningsinstitutioner er der en stivhed og modstand mod forandringer. Man vil altid værne om en bestemt form for videnskultur og læringstradition, det vil alle institutioner gøre. Forandringer er jo heller ikke nødvendigvis altid gode, og de forskellige mantraer om forandringsparathed skal ikke kappe båndene til fortiden og de værdier, institutionen har skabt. Skolen er ikke værre eller bedre end så mange andre institutioner til at acceptere forandringer for at få noget godt ud af dem, og jeg tror, jeg har lært IVA tilstrækkeligt godt at kende til at forstå, hvornår fortiden skal tages i betragtning.

Har du gjort dig overvejelser over forskningen på IVA?
Jeg mener, at der generelt er et legitimeringsproblem, hvis ens forskningsområde er meget specialiseret. Nogle gange er der måske under 20 mennesker i hele verden, der forstår detaljerne i det, man arbejder med. Hvor relevant kan man så gøre det for en større gruppe, for studerende eller andre? Det er jo en bestandig udfordring for en forskningsinstitution, og her kan IVA som alle andre uddannelsesinstitutioner gøre det meget bedre. Budskabet skal kunne bredes ud, så mere end ganske få mennesker finder forskningen relevant, uden at man går på kompromis med det faglige niveau.

Det tilkommer ikke mig at bestemme, hvor forskningen skal rette sig. Det kender jeg ikke området nok til. Men der er behov for en større transparens og en vilje til at åbne sit forskningsfelt noget mere, så det gøres mere relevant for andre. Jeg mener også, det er en overlevelsesstrategi. Nu peger meget på en snarlig fusion om KU, så det er ekstra vigtigt, at de smalle emner kan blive anerkendt og stå stærkt, og derfor må man være inviterende, generøs og aktiv med sine ideer.

Hvordan vil du karakterisere udviklingen på IVA?
Som jeg ser det, er der i øjeblikket en eksplosion af muligheder. Det er spændende, at den private sektor vokser så stærkt for jeres kandidater. Efter min mening er der utrolig meget fremtid i vidensprofesionelles erhvervsmuligheder. Jeg tror måske også, det på et tidspunkt vil overhale den bibliotekariske gerning - lige som bibliotekerne også i øjeblikket åbner for personer med en anden baggrund end kandidater fra IVA.

Jeg ser det i øvrigt som en sejr for institutionen, at I har kunnet tiltrække en Klaus Kaasgaard fra Silicon Valley i betragtning af alle de fordomme, man kan have om en biblioteksskole og myter om bibliotekarernes selvforståelse. Pointen er nu, at IVA bør benytte sig mere af den tilgængelige ekspertise.

Har vi valgt det rigtige navn?
I starten lød jeres nye navn ærlig talt lidt latterligt for mig, og jeg tænkte, at det bare var en eufemistisk omskrivning for at se lidt mere sexet ud i den akademiske verden. Men jeg kan jo se, at det har haft en positiv virkning. I er ret hurtigt kommet ud af det biblioteksrelaterede, I har jo haft en stigning i ansøgningerne, identitetsskiftet er fulgt med og udviklingen er lykkedes for jer.

Jeg tror, det er en udmærket idé, at I vælger at fusionere med en større institution, men vilkårene er jo afgørende, og det er vigtigt, at I arbejder på at bevare jeres identitet. Samtidig er det nu, I kan benytte lejligheden til at skabe solidaritet om, hvad faglighed, studiemiljø og forskningen handler om, så alle rent faktisk kan se sig selv genkendt i al det, der kommer til at foregå.

Har du et par gode råd til de studerende på IVA?
Skaf noget praktik uden for skolen, mens I studerer. Man kan ikke overdrive betydningen af en entreprenørerfaring udenfor studiets beskyttede tilværelse. Det bør være den enkelte studerendes egne initiativer og evne til at opsøge professionelle miljøer, hvor man kan bruge sin erhvervede viden i praksis, der tæller. Det er afgørende for, hvornår og hvor hurtigt man får et rigtig interessant job. Jeg ved godt, der er formelle programmer, men her kommer de institutionaliserede programmer til kort. Det skal komme indefra, og man skal selv gå i gang. Det er en stor beslutning for en virksomhed at skulle overholde regler, det er som regel bedre at gå ind og gøre sig interessant over for aftagerne på en anden måde. Undersøg virksomhedens profil og stil dig selv til rådighed gratis i en periode. "Jeg har set, I har en hjemmeside, der ikke kommunikerer så godt, må jeg ikke lige hjælpe jer med det, det passer til min studieopgave". Det gælder om at være massivt proaktiv over for arbejdsmarkedet og være entreprenant med sin egen viden, så man får opbygget det professionelle netværk allerede mens, man er studerende.

Mit andet råd går på selve studiet. Der er for mange, der ikke forstår, hvad det vil sige at studere, og her tænker jeg på hele uddannelsessystemet. At modtage undervisning er ikke at studere. Jeg kunne godt tænke mig, at vi skærpede sansen for nogle gammeldags dyder om, at man selv skal være meget mere opsøgende i forhold til videnstilegnelsen. Man skal også interesse sig for det, der er udover og omkring ens fag - selv om det ikke er pensum.

Det at være i en lærende tilstand i hele sit liv hænger tæt sammen med, at man lærer at studere mens man er ung og interesserer sig for langt mere end det, der står på skemaet, og f.eks. går på jagt efter viden, som også er i kanten af det, der ser ud som det centrale. Jeg er udmærket klar over, at det her modarbejder al tænkning om taxameterordninger, men det er jeg ligeglad med, for det er ikke nogen sund udvikling for vores universiteter.

Det handler også om samarbejde med læreren. Det bedste, man som lærer kan møde, er kritiske studerende, der bombarderer en med vanskelige, relevante spørgsmål. Der er for megen formmæssig underdanighed over for læreren lige i øjeblikket, og det hænger sammen med den maskinelle fabrikstanke om, at man skal skynde sig at blive færdig. Undervisningsdiskursen er mere fremherskende end studerediskursen. Det er meget mere spændende at have engagerede og kritiske dialoger med studerende, og studerende kan også opdrage og stille krav til deres lærere ved at interessere sig for substansen i faget.

Du får ikke noget job af et bestå en eksamen, det får du af dine egne intense, proaktive og opsøgende studier af noget bestemt fagligt - og det giver dig samtidig et interessant liv med det fag, du har valgt at studere.


Af Bodil Christensen