IVA i pressen

Bibliotekers kulturelle rolle skal styrkes
I martsnummeret af Danmarks Biblioteker kunne man læse en artikel om, hvor vigtig en rolle kulturen spiller i menneskers udvikling og identitetsskabelse. Derfor er det nødvendigt med flere kulturelle tilbud - og gerne med biblioteket i centrum.

I den forbindelse er centerleder Dorte Skot-Hansen nævnt, da hun ved Danmarks Biblioteksforenings kulturkonference i september holdt ét af "mange perspektivrige og spændende oplæg". Bl.a. på baggrund af dette har DBs kulturudvalg nu formuleret en anbefaling om, at bibliotekernes rolles som kulturcentre skal forankres og videreudvikles, samt at kommunerne i højere grad skal medtænke kultur- og bibliotekspolitikken, når de formulerer deres sundheds-, social- og skolepolitik.

Årsberetning for 2011
I samme nummer af Danmarks Biblioteker kunne man desuden læse en artikel, skrevet af rektor Per Hasle, hvori han beretter om året, der er gået. Han kommer både ind på uddannelses- og forskningsområdet, den stigende internationalisering i forbindelse med iSchool-samarbejdet samt IVAs overgang fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet.

I artiklen skriver han bl.a. om forskningsområdet: "I 2011 har IVA oplevet en pæn stigning i antallet af peer-reviewede artikler pr. forskningsårsværk. Dermed har en længere proces med det mål at højne forskningsaktiviteten båret frugt […] IVA har øget sin indsats inden for videndeling og forskningskommunikation ganske betydeligt i 2011. På iva.dk er offentliggjort en lettilgængelig oversigt over alle IVAs forskningsprojekter, hvilket er blevet mødt med tilfredshed blandt IVAs interessenter - og ikke mindst i biblioteksverdenen."

Bibliotekernes fremtidige rolle
Lektor Nan Dahlkild er den 16. marts citeret i en artikel fra Berlingske Tidende, som omhandler den kraftige forandring, som folkebibliotekerne i øjeblikket gennemgår. Biblioteker bliver i højere grad anvendt som mødested frem for et sted, man låner bøger.

"Vi er nødt til at være på forkant og have nogle principper for, hvad der så er det specielle, som folkebibliotekerne kan i denne her verden. Hvad deres eksistensberettigelse er," siger Nan Dahlkild bl.a. i artiklen, og påpeger at en af bibliotekernes styrker er begrebet 'serendipitet¨', der dækker over de uventede fund: Ting, man får øje på, når man fysisk er til stede på et folkebibliotek. Ting på hylderne, skærme, plancher, arrangementer. "Det er en af folkebibliotekets chancer i fremtiden. Det, at det er et sted, hvor du kan finde noget, du ikke kan finde andre steder."

IVA forbliver samlet efter flytning
Perspektiv bragte den 29. marts et interview med rektor Per Hasle, som satte fokus på IVAs tætte samarbejde med KU, der bl.a. medfører en flytning af IVA til KU's Søndre Campus på Amager. Spørgsmålet er, om IVA ved flytningen bliver en del af KU, eller om institutionen bevarer sin selvstændighed.

Per Hasle svarer til dette: "Jeg vil gerne understrege, at det er en samlet enhed og en samlet uddannelse, der kommer ud af det her. Alle forestillinger om, at IVA bliver splittet op, kan man roligt glemme. Vi går ind i det som et samlet IVA, og jeg ser et samlet IVA for enden. Det, der sker nu, er, at vi sætter en analyseproces i gang, og det vil give os en dybere indsigt i, hvad der konkret skal ske. Men for mig er det en forudsætning, at vi er et samlet IVA."

Entreprenørskab er en samfundsmæssig drivkraft
Den 29. marts bragte Perspektiv yderligere et interview - denne gang med lektor Michael Kristiansson, der fortalte om IVAs eksperimenter med entreprenørskabsundervisning.

"Målet er blandt andet at lade de redskaber, som entreprenørskabsundervisningen giver, sive ud til alle fag på IVA, for entreprenørskab kan forstås som en måde at tænke og handle på," siger han i artiklen og fortsætter: "Men det kan også ses som en samfundsmæssig drivkraft, som det er nyttigt at forstå i forhold til ens faglighed, fordi entreprenørskab har det med at forandre det, som det kommer i berøring med. Så entreprenørskab er også et studieobjekt i sig selv. Og vi skal finde en måde at gøre det på i vores faglige kontekst."

Computerspil gør os ikke voldelige
Lektor Lars Konzack er den 10., 11. og 19. april citeret i tre artikler fra hhv. Videnskab.dk, Politiken og det norske Aftenbladet. Alle tre artikler omhandler sammenhængen mellem vold og computerspil og spørgsmålet om, hvorvidt spillene har en negativ effekt på sine forbrugere.

Lars Konzack mener ikke, at man kan påvise en sammenhæng. Han siger bl.a. til Videnskab.dk: "Alle underholdningsmedier fra jazzmusik over tegneserier til kortspil har skabt frygt for at skabe vold og aggression. Tanken er, at spillerne ikke kan adskille spil og virkelighed. Men det er der ikke dokumentation for, og tanken virker meget naiv, når man tænker på, at den første gang blev fremsat i 1976, da computerspil bestod af prikker på en skærm."

Ph.d.-studerende tager Günther Grass i forsvar
Information bragte den 19. april en artikel skrevet af ph.d.-studerende Ole Olesen-Bagneux, som er et forsvar for den tyske forfatter Günter Grass' digt "Hvad der må siges", der i de seneste uger har været genstand for overvældende kritik fra resten af verden.

Han skriver om digtet og Grass: "Det er intellektuelt i sin essens: et syrebad for den eksisterende orden, en ubehagelig og krads kritik af det bestående, ikke for kritikkens egen skyld, men fordi kritikken går på nogle forhold, som er urimelige og måske endda farlige for hele samfund - deriblandt det tyske. Reaktionen mod Grass' digt lugter af en verden, der ikke længere forstår Europas intellektuelle. Denne reaktion er virkelig afgørende ny, men den er måske Europas egen skyld. For man er ikke længere vant til, at europæiske tænkere på skrift griber dybt ind i verdens indretning."


Af Helle Saabye