Danmark som bibliotekshistorisk foregangsland

Hvorfor er det vigtigt at se på biblioteksfilm i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv?
Da de levende billeder, filmmediet, i begyndelsen af det 20. århundrede gik sin sejrsgang rundt omkring på kloden, og i øvrigt gjorde Danmark til verdens førende filmland i filmens barndom, fandt også biblioteksfolk, at dette nye medie havde nogle muligheder, selvom det blev betragtet som kostbart at udnytte. Dels var optagelser kostbare, dels havde kun de færreste råd til anskaffelsen af de dyre filmfremvisere. I 1918 blev filmens potentiale i en bibliotekssammenhæng diskuteret i det amerikanske The Library Journal, og det stod klart, at mediet også for bibliotekerne kunne give nye muligheder. Tanken om, at opfatte filmen som en konkurrent til bibliotekerne blev fejet af bordet. Tværtimod formåede bibliotekerne at udnytte filmmediets potentiale i formidlingsøjemed. Filmatiseringen af en roman kunne for eksempel betyde et øget bogudlån. Diskussionen om filmens rolle dengang minder om de overvejelser, som bibliotekerne også gjorde sig, da andre nye medier begyndte at gøre sig gældende senere i det 20. århundrede. Der er altså et ikke uvæsentligt samfundsmæssigt perspektiv i at undersøge, hvorledes nye medier modtages i en given tidsepoke, ofte med et forløb med faser lige fra skepsis og forkastelse til næsegrus beundring for de muligheder ny medieteknologi kan indebære i fremtiden.

Hvorfor er du interesseret i at grave ned i netop emnet "Den første biblioteksfilm"?
Det er som bekendt enhver forskers drøm at finde kildemateriale, som ikke tidligere synes at være gjort til nærmere genstand for en analyse. Det gibber naturligvis i en, og man kniber sig selv i armen og siger, "kan det nu virkelig passe?". Fundet af den formodentlig første danske, og måske verdens første, biblioteksfilm fra 1922 giver eftertiden et indblik i, at de idealer, værdier, normer og forestillinger biblioteksvæsenet rummede for 90 år siden fortsat er bærende i bibliotekerne i dag. -Til august deltager jeg i den internationale bibliotekskongres IFLA 2012 og det nordisk-baltisk-russiske forskernetværk HIBOLIREs forskerseminar, der netop tematiserer fundet af biblioteksfilmen. Kongressens overordnede tema tager udgangspunkt i ordene Inspiring, Surprising, Empowering. Netop biblioteksfilmen fra 1922 viser eftertiden, at biblioteksfolk også dengang var sig bevidste om, at biblioteker er en vigtig inspirationskilde for befolkningen i deres dagligdag. At biblioteker også kan virke næsten magisk overraskende eller endog overrumplende. Lånerne indgår i biblioteksfilmens handling, da to lånere overraskes over, at folkebiblioteket (Københavns Kommunes Biblioteker) kunne give dem det korrekte svar på et spørgsmål, de var uenige om. Desuden viste filmen sin samtid, at bibliotekerne kunne styrke lånernes egen situation og medvirke til, at de ud fra bibliotekernes informationer og medvirken til oplysning blev bemyndigede til, at foretage selvstændige valg og fravalg af oplysninger på baggrund af deres aktuelle informationsbehov.

Hvordan har biblioteksfilm ændret sig gennem tiden?
De senere danske biblioteksfilm har grundlæggende ikke ændret sig meget. De viser, hvad bibliotekerne skal kunne præstere i en given tidsepoke. Formidlingsformen præges af samtidens muligheder. Der sker et skifte fra stum- til talefilm, sort-hvid til farve, men filmenes indhold fokuserer alle på, hvad bibliotekerne formår på en given tid. Oplysning, uddannelse, kultur og formidling var og er fortsat blandt de kærneværdier, som bibliotekerne fokuserer på.


Af Anne Saabye