Hans Dam Christensen har været tilknyttet IVA i 8 år og blev i 2010 udnævnt til forskningschef. På det seneste har han arbejdet med en række artikler om bl.a. museumsformidling og effekten af advarselsbilleder på cigaretpakker.
Hvad er dine forskningsområder?
Med IVA-termer er det først og fremmest vidensorganisering
inden for kunsthistorien og andre billedfag. Det handler om,
hvordan man skriver, producerer og tænker fx kunsthistorie.
Derudover er det museumsformidling, som ikke nødvendigvis er det
samme. Selvfølgelig er kunstmuseerne også en del af det første, men
det handler også om, hvordan man i det hele taget tænker museer,
hvordan museer formidler, og hvordan de organiserer viden mht.
indsamling osv. Endelig er det billeder som informationsbærere, der
omhandler, hvordan man bruger billeder til at formidle viden og
information. Så meget firkantet sagt, er der tre områder:
kunstformidling, museumsformidling og billedteori. Det er det, som
er aktuelt i øjeblikket.
Hvad er du mest optaget af lige nu?
Jeg har for nylig skrevet en artikel til et norsk
tidsskrift, der handler om de nye advarselsbilleder, der kommer på
cigaretpakker. Man har som bekendt tidligere haft skriftlige
advarsler, men nu får man også billedlige advarsler, og de har vist
sig at være meget mere effektive mht. at skræmme folk. Skriften
alene er ikke nær så effektiv som blandingen af skrift og billede.
Og alle undersøgelser viser: jo værre, jo bedre. Det er en måde at
se på, hvordan billeder kan være informationsbærere. Derudover har
jeg lige skrevet om den berømte lingvist Saussure, der er kendt som
en af grundlæggerne af den moderne strukturalisme i det 20.
århundrede, som var meget tekstorienteret. Men i hans hovedværk fra
1916 bruger han selv mange illustrationer, så mit spørgsmål går på
hvorfor egentlig det, når skriften privilegeres? Hvad angår museer
kommer der en artikel i en norsk antologi, der handler om forholdet
mellem museers formidling og forskning. Den handler meget om
forskningsformidling og kommunikation på museer, og det er ofte et
problem - især i et oplevelsessamfund, hvor forskningen et stykke
af vejen bliver nedprioriteret. Og hvad gør man så på et museum set
fra en kulturpolitisk og forskningspolitisk vinkel? Jeg har i
øvrigt også lige afsluttet en lille artikel om museumskataloger,
som fokuserer på forskelle og ligheder mellem det, man kalder det
ræsonnerede katalog, samlingskataloget og særudstillingskataloget.
Det relaterer sig til, hvordan man formidler viden inden for
kunsthistorie. Endelig er jeg ved at afslutte en artikel om netop
brugen af det, der hedder UNISIST-modellen med udgangspunkt i det
kunsthistoriske domæne - dvs. hvordan viden distribueres inden for
faget.
Hvis vi kigger på mine øvrige forskningsaktiviteter, så er
jeg ved at forberede et ph.d.-kursus i regi af Dansk Center for
Museumsforskning, som IVA er medlem af. Det består af
universitetsinstitutioner, der arbejder med museumsforskning. Vi
forbereder et ph.d.-kursus til efteråret, der handler om
museumsdidaktik og læring. Også i regi af dette center er jeg i
gang med at arrangere en konference sammen med bl.a. Kirsten
Drotner med arbejdstitlen "Museumsbegrebet i forandring". Jeg er
også i gang med at foretage en professorbedømmelse for Lunds
Universitet; den fylder en hel del lige nu.
Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det vigtigste for mig personligt er at have nogle
problemstillinger, som jeg synes er spændende. Altså at der er
noget, der undrer mig, som jeg gerne vil undersøge nærmere. Men
selvfølgelig vil jeg også gerne have, at andre synes, det er
spændende, så nogle gange deler jeg min forskning op i det, jeg
synes kan være meget nørdet - f.eks. Saussures brug af billeder -
og det jeg tænker må have en større samfundsrelevans - f.eks.
billeder på cigaretpakker. Jeg synes, at begge dele er spændende,
men jeg er klar over, at læserskaren til det ene nok er mindre, og
det afspejler sig også i, hvor artiklerne bliver publiceret. Jeg
deltager desuden gerne i projekter og aktiviteter, hvis jeg mener,
de er spændende nok. For forskning handler jo ikke kun om at sidde
og skrive. Dét at indgå i forskellige relationer er også en del af
forskningstiden. Jeg er eksempelvis oftest soloforfatter, men det
betyder ikke, at artiklerne og forskningen udspringer af noget, jeg
laver alene. Det er tit, fordi jeg er i kontakt med andre omkring
nogle projekter. F.eks. udspringer min artikel om forskning og
formidling på museer af min deltagelse i et norsk
forskningsprojekt, hvor vi alle sammen til sidst bidrager med en
artikel hver til en antologi.
Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide
at læse?
Nu er IVAs forskning meget bred, og jeg er ikke
biblioteksforsker i den forstand, så jeg læser ikke regelmæssigt
biblioteksblade. Men i min status som forskningschef kan der være
nogle ting, som er relevante at orientere sig omkring, så det gør
jeg selvfølgelig. Mht. fagtidsskrifter læser jeg en bred vifte, men
netop fordi der er meget bredde i min forskning, er der ikke nogen,
jeg læser regelmæssigt. Jeg læser lige så mange antologier og
bøger. Det kommer lidt an på det emne, jeg arbejder med.
Hvad læser du i din fritid?
Der læser jeg også mange forskellige ting. På mit natbord
lige nu ligger der f.eks. Carsten Jensens "Ud", men den får jeg
aldrig læst færdig, for jeg synes, den er for selvhøjtidelig. Der
ligger også Gustave Flauberts "Madame Bovary", Virginia Woolfs
"Bølgerne" og "Til fyret" og så en julegave jeg fik - så den har
ligget der i lang tid uden at blive bedre - Lone Kühlmanns
"Brødrene Price". Og så måske den vigtigste: Der ligger flere bind
af "På sporet af den tabte tid". Den har jeg allerede selv læst,
men nu læser jeg den for min kæreste. Det er sjovere, end det måske
lyder.
Af Helle Saabye