Forskningschef med sans for kunsten

Forskningschef med sans for kunsten
Hans Dam Christensen har været tilknyttet IVA i 8 år og blev i 2010 udnævnt til forskningschef. På det seneste har han arbejdet med en række artikler om bl.a. museumsformidling og effekten af advarselsbilleder på cigaretpakker.

Hvad er dine forskningsområder?
Med IVA-termer er det først og fremmest vidensorganisering inden for kunsthistorien og andre billedfag. Det handler om, hvordan man skriver, producerer og tænker fx kunsthistorie. Derudover er det museumsformidling, som ikke nødvendigvis er det samme. Selvfølgelig er kunstmuseerne også en del af det første, men det handler også om, hvordan man i det hele taget tænker museer, hvordan museer formidler, og hvordan de organiserer viden mht. indsamling osv. Endelig er det billeder som informationsbærere, der omhandler, hvordan man bruger billeder til at formidle viden og information. Så meget firkantet sagt, er der tre områder: kunstformidling, museumsformidling og billedteori. Det er det, som er aktuelt i øjeblikket.

Hvad er du mest optaget af lige nu?
Jeg har for nylig skrevet en artikel til et norsk tidsskrift, der handler om de nye advarselsbilleder, der kommer på cigaretpakker. Man har som bekendt tidligere haft skriftlige advarsler, men nu får man også billedlige advarsler, og de har vist sig at være meget mere effektive mht. at skræmme folk. Skriften alene er ikke nær så effektiv som blandingen af skrift og billede. Og alle undersøgelser viser: jo værre, jo bedre. Det er en måde at se på, hvordan billeder kan være informationsbærere. Derudover har jeg lige skrevet om den berømte lingvist Saussure, der er kendt som en af grundlæggerne af den moderne strukturalisme i det 20. århundrede, som var meget tekstorienteret. Men i hans hovedværk fra 1916 bruger han selv mange illustrationer, så mit spørgsmål går på hvorfor egentlig det, når skriften privilegeres? Hvad angår museer kommer der en artikel i en norsk antologi, der handler om forholdet mellem museers formidling og forskning. Den handler meget om forskningsformidling og kommunikation på museer, og det er ofte et problem - især i et oplevelsessamfund, hvor forskningen et stykke af vejen bliver nedprioriteret. Og hvad gør man så på et museum set fra en kulturpolitisk og forskningspolitisk vinkel? Jeg har i øvrigt også lige afsluttet en lille artikel om museumskataloger, som fokuserer på forskelle og ligheder mellem det, man kalder det ræsonnerede katalog, samlingskataloget og særudstillingskataloget. Det relaterer sig til, hvordan man formidler viden inden for kunsthistorie. Endelig er jeg ved at afslutte en artikel om netop brugen af det, der hedder UNISIST-modellen med udgangspunkt i det kunsthistoriske domæne - dvs. hvordan viden distribueres inden for faget.
 Hvis vi kigger på mine øvrige forskningsaktiviteter, så er jeg ved at forberede et ph.d.-kursus i regi af Dansk Center for Museumsforskning, som IVA er medlem af. Det består af universitetsinstitutioner, der arbejder med museumsforskning. Vi forbereder et ph.d.-kursus til efteråret, der handler om museumsdidaktik og læring. Også i regi af dette center er jeg i gang med at arrangere en konference sammen med bl.a. Kirsten Drotner med arbejdstitlen "Museumsbegrebet i forandring". Jeg er også i gang med at foretage en professorbedømmelse for Lunds Universitet; den fylder en hel del lige nu.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det vigtigste for mig personligt er at have nogle problemstillinger, som jeg synes er spændende. Altså at der er noget, der undrer mig, som jeg gerne vil undersøge nærmere. Men selvfølgelig vil jeg også gerne have, at andre synes, det er spændende, så nogle gange deler jeg min forskning op i det, jeg synes kan være meget nørdet - f.eks. Saussures brug af billeder - og det jeg tænker må have en større samfundsrelevans - f.eks. billeder på cigaretpakker. Jeg synes, at begge dele er spændende, men jeg er klar over, at læserskaren til det ene nok er mindre, og det afspejler sig også i, hvor artiklerne bliver publiceret. Jeg deltager desuden gerne i projekter og aktiviteter, hvis jeg mener, de er spændende nok. For forskning handler jo ikke kun om at sidde og skrive. Dét at indgå i forskellige relationer er også en del af forskningstiden. Jeg er eksempelvis oftest soloforfatter, men det betyder ikke, at artiklerne og forskningen udspringer af noget, jeg laver alene. Det er tit, fordi jeg er i kontakt med andre omkring nogle projekter. F.eks. udspringer min artikel om forskning og formidling på museer af min deltagelse i et norsk forskningsprojekt, hvor vi alle sammen til sidst bidrager med en artikel hver til en antologi.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?
Nu er IVAs forskning meget bred, og jeg er ikke biblioteksforsker i den forstand, så jeg læser ikke regelmæssigt biblioteksblade. Men i min status som forskningschef kan der være nogle ting, som er relevante at orientere sig omkring, så det gør jeg selvfølgelig. Mht. fagtidsskrifter læser jeg en bred vifte, men netop fordi der er meget bredde i min forskning, er der ikke nogen, jeg læser regelmæssigt. Jeg læser lige så mange antologier og bøger. Det kommer lidt an på det emne, jeg arbejder med.

Hvad læser du i din fritid?
Der læser jeg også mange forskellige ting. På mit natbord lige nu ligger der f.eks. Carsten Jensens "Ud", men den får jeg aldrig læst færdig, for jeg synes, den er for selvhøjtidelig. Der ligger også Gustave Flauberts "Madame Bovary", Virginia Woolfs "Bølgerne" og "Til fyret" og så en julegave jeg fik - så den har ligget der i lang tid uden at blive bedre - Lone Kühlmanns "Brødrene Price". Og så måske den vigtigste: Der ligger flere bind af "På sporet af den tabte tid". Den har jeg allerede selv læst, men nu læser jeg den for min kæreste. Det er sjovere, end det måske lyder.


Af Helle Saabye


BLÅ BOG

Navn: Hans Dam Christensen

Alder: 47 til sommer

Forskning: Visuelle medier, billedteori, kunsthistorie og -formidling, visuel kultur, museologi

Hjemmeside: http://www.iva.dk/hdc

Privat: Bor i København med sin kæreste og deres to børn.