Har underviserne forstået, at arbejdsmarkedet har ændret sig?

Hvorfor valgte du at blive medlem af aftagerpanelet?
Jeg har altid været meget interesseret i uddannelsespolitik, og så var det også væsentligt for mig, at det er en personlig udnævnelse. Faktisk har jeg altid interesseret mig for uddannelsespolitik, lige fra jeg læste på IVA. Da jeg så blev formand for Bibliotekarforbundet, valgte jeg specifikt at beholde uddannelse som politikområde, så jeg blev meget glad for hvervet.

Det arbejde, vi skal varetage i aftagerpanelet, er at skabe bro mellem institutionen og det arbejdsmarked, de unge mennesker skal ud på. Jeg vil gerne være forbindelsen til det omgivende arbejdsmarked, der kan byde ind med, hvordan dimittenderne bliver modtaget på arbejdspladserne, og hvordan de klarer sig. Jeg vil også gerne sikre mig, at IVA er opmærksom på erhvervsvejledning under studiet og ruster dimittenderne til den arbejdsløshed, der er i øjeblikket. Det er også vigtigt at drøfte, om der måske er en risiko for, at forskningen går i én retning, og arbejdsmarkedet går i en anden.

Hvordan følger du med i, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet?
Jeg taler en del med bibliotekschefer både fra kommunerne og staten, og så har jeg en meget direkte kontakt til vores medlemmer. Vi møder mange medlemmer i karriererådgivningen, der melder tilbage om, hvad de oplever på arbejdspladserne, både om hvad de mangler, og hvad de har med sig i værktøjskassen fra uddannelsen. Når jeg taler med tillidsrepræsentanter, så siger de som udgangspunkt, at de helst vil ansætte personer inden for deres eget fagområde. Men det har ændret sig. De oplever nu ofte, at folk fra andre områder kommer med gode faglige inputs, så kandidater fra IVA kan ikke længere regne med, at de ved alt om biblioteker og dermed får jobbet. Dem, der kommer med en helt anden baggrund, for eksempel fra magisterområdet, er måske lidt bedre forberedt, lidt mere nysgerrige og har gjort sig flere tanker om, hvad de vil, fordi de er på ukendt terræn. På det private arbejdsmarked er den helt store tendens i øjeblikket at få lavet et godt match mellem akademikere og de små og mellemstore virksomheder. Det kræver, at både studerende og undervisere har et nogenlunde klart billede af, hvordan de biblioteksfaglige og generelle akademiske kompetencer kan bruges i sådan en sammenhæng. Så det synes er jeg er lidt et rødt flag for IVA: Kan jeres dimittender det, de selv tror, og som omgivelserne forventer?

Var der noget, du kunne tænke dig blev anderledes på uddannelsen?
Det er ikke mit job at sidde med fingrene nede i studieordningen, men det vi har talt om i aftagerpanelet er, at der er behov for en skarpere profil. Det har ændret sig, men der har været en tendens til, at de studerende skulle snuse lidt til alt - med det resultat, at de ikke rigtig vidste, hvad de kunne. Og så er det svært at forklare det til dem, der skal ansætte en. Men med det nye navn og de to spor, informationsvidenskab og kulturformidling, så er det blevet mere klart. Og sådan har det jo egentlig altid været, Er man en kulturdims eller en informationsdims, for at sige det lidt simpelt? Derudover er det øgede fokus på erhvervsvejledningen et stort skridt fremad for IVA. Hvor andre universitetsuddannelser for længst har oprustet på den front, er det endelig ved at blive en del af virkeligheden på IVA, og det er rigtig godt

Har du et par gode råd til de studerende?
Det gælder om at skabe sig en rød tråd i sin uddannelse og være skarp på, hvilken vej man vil gå. Og så skal man tænke på det brede arbejdsmarked og de enestående chancer på det private arbejdsmarked, især hvis man har valgt at gå den informationsvidenskabelige vej. Det skal der være meget mere mod til. Det kan man måske sende tilbage til institutionen, for det kan være svært at inspirere til et arbejdsmarked, man ikke selv kender, og det gør underviserne måske ikke. Det er en generel kritik af den måde, de universitære miljøer fungerer på i forhold til, at arbejdsmarkedet har ændret sig markant. Har underviserne forstået det?

Kandidater fra IVA har den unikke kombination af informationsvidenskab og kulturvidenskab, men hånden på hjertet er det informationsvidenskaben, der skal sparke dørene ind på det private arbejdsmarked. Der er masser af andre uddannelser, der har kulturen som omdrejningspunkt. Det er ikke anderledes end det, der skete i 80erne. Behovet for Content Management, ESDH og IT- arkitektur har bestemt ikke forandret sig. I forskningsbibliotekerne har man også brug for en profil, der kan informetri, bibliometri, systemtænkning og læring. Det er biblioteksvinklen på informationsvidenskaben, vi skal profilere os på, og så den unikke vinkel at vi altid tænker på brugerne. Der er mange andre fra universiteterne, der ved rigtig meget om kultur, men det giver ikke job i Siemens, Dong eller IBM.

Det gælder også om at have et relevant studiejob, og det er vores kandidater rigtig gode til. Det er også vigtigt i det hele taget aktivt at skabe sig en uddannelse, der er interessant, komme ud på andre universiteter, tage et spændende sidefag og gøre brug af IVAs samarbejdspartnere.





Hvad mener du om den forestående fusion med KU?
I forhold til studiemiljøet tror jeg, fusionen med KU bliver god. Det er jo i det hele taget den udvikling, hele uddannelsesmiljøet er i. Min bekymring - og det vi har diskuteret i aftagerpanelet - er, om man er i stand til at bevare det biblioteksvidenskabelige fokus og den specielle retning inden for det informationsvidenskabelige. Den skal der kæmpes for. Når der nu er gået en 4-5 år, og ingen længere husker, hvilken institution man kom fra, så frygter jeg, at vi mister et værdifuldt forskningsområde og den biblioteksvidenskabelige metode. På ganske få år er vi gået fra at være verdens største biblioteksskole til at blive et center på et fakultet.  Det gør da lidt ondt. Det kræver jo, at man kan blive ved med at argumentere for, hvad der er det væsentlige indenfor forskningsfeltet. Når der skal laves en ny studieordning, vil der altid være en kamp om, hvad der er det væsentlige. Jeg håber meget, KU vil tage imod vores område med interesse, selv om jeg jo godt ved, det dybest set handler om økonomi.

Det er nu, I skal have identificeret guldægget og finde det unikke selling point. Hvad er det, der gør, at I er specielle, og hvad er kernen, I gerne vil have med over. Så I ved nøjagtigt, hvad I bærer frem, og hvad der gør, at I er specielle. Det er ikke en liste på ti punkter, det er kun to eller tre, som I skal kommunikere klart til dem, I skal samarbejde med.

Hele udviklingen har betydet, at det for os som interesseorganisation kan være lidt svært at navigere i øjeblikket.  Hvem er det egentlig, man skal tale med i dag, hvis man skal diskutere biblioteksfaglige ting og hele områdets udvikling? Det har ændret sig markant. I denne opbrudsperiode kan det være svært at sige, hvem der sætter retningen for biblioteksudviklingen. Måske skulle man hellere have talt med indenrigsministeren om danskernes digitale bibliotek end med kulturministeren, fordi det dybest set handler om infrastruktur i Danmark. Hele området er i opbrud, og det er på ingen måde lige nu, at man kan sige: "same procedure as last year, James".


Af Bodil Christensen