IVA i pressen

Delt litteratur skaber fælles referencerammer
I juninummeret af Danmarks Biblioteker kunne man læse en artikel om den succes læsegrupper har opnået på de danske biblioteker.

I den forbindelse refererer artiklen til det indlæg, som lektor Gitte Balling holdt i Danskernes Akademi, hvor hun udtaler sig om, hvad der sker med os, når vi læser bøger. Her siger hun bl.a., at dét at dele litteratur drejer sig om at give indblik i hinandens verdener, og at det er med til at skabe fælles referencerammer.

Åbne biblioteker vokser i antal
Lektor Carl Gustav Johannsen har i en række medier udtalt sig om åbne selvbetjente folkebiblioteker, som i de seneste par år er steget kraftigt i antal. Der findes p.t. mere end 100 på landsplan.

Den 28. juni udtalte han sig i Perspektiv om, hvordan besøgs- og udlånstal ser ud i hhv. bemandede og ubemandede perioder på biblioteket.

Den 30. juni er han citeret i en artikel i Kristeligt Dagblad. Han siger bl.a.: "Det er et område i stor vækst. De seneste fem år er det teknologisk blevet muligt at opstille automater og overvågningsudstyr til at gennemføre alle ekspeditioner uden brug af personale. Det er trygt at komme der, og det giver alle borgere mulighed for at komme på
biblioteket."

I juninummeret af Danmarks Biblioteker har han bidraget med en artikel, hvori han skriver: "Det skal blive interessant at se, om brugerne holder fast i deres begejstring for de 'åbne tilbud' og ikke mindst om også den nyeste tendens med ubemandet åbning af landets hovedbiblioteker for alvor bider sig fast fremover."

Endelig blev han den 5. juli interviewet til P4 Vestjylland, hvor han kommer med sit bud på, hvorfor borgerne ikke benytter de selvbetjente biblioteker i Ikast-Brande.

Flere bøger udgives digitalt
Kristeligt Dagblad bragte den 28. juni en artikel om digital udgivelse af bøger. Flere og flere forfattere vælger at udgive bøger på nettet, da det er nemmere end at gå gennem et forlag. Det mindsker dog deres chance for indtjening, da det er let at blive overset i mellem de mange udgivelser.

Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt siger i artiklen: "Digitaliseringen åbner for virkelig mange kreative, nye muligheder, problemet er bare, hvordan man tjener penge på det. Det ved vi ikke endnu. Og det er i forvejen et af verdens værst betalte job at være forfatter."

E-læsere egner sig bedst til skønlitteratur
Den 2. juli kunne man læse en artikel i Kristeligt Dagblad om fordele og ulemper ved såkaldte e-læsere, som f.eks. Amazons Kindle.

Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt mener ikke, at apparaterne bør bruges til at læse tung faglitteratur: "E-læsere egner sig indtil videre kun til kværnelitteratur. Rent læseteknisk er de ikke gode at bladre tilbage i, eller slå op i - der er papir bedre. Derfor er det bestsellere, der sælger som e-bøger, for der starter vi i den ene ende og kører igennem."

Boghandlere er i økonomisk krise
Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt er ligeledes citeret i to artikler i Politiken fra hhv. den 2. juli og den 9. juli, som omhandler de økonomiske vanskeligheder, bogmarkedet befinder sig i - bl.a. på grund af digitaliseringen af bogmarkedet. Uafhængige boghandlere oplever hård konkurrence, og de fleste er nødt til at finde sig en ekstra indtægtskilde udover bøgerne.

I den første artikel siger Lisbeth Worsøe-Schmidt: "Det er vanskeligt at forudse, hvordan det vil udvikle sig for boghandlen, men det ser svært ud, hvis man vil være uafhængig boghandel og kun sælge bøger. Hvis man alligevel går ind i at sælge bøger, er det fordi, man i forvejen har penge. Det er ikke, fordi man kan regne med at tjene noget. Det er folk med en passion for bøger."

I den anden artikel udtaler hun: "En mulig løsning er, at man politisk genindfører en fastprisperiode på 6-12 måneder, som kan lette presset på de små aktører på bogmarkedet, og det kan måske få branchen til at tale sammen igen, ikke bare om bogpriser, men også om hvordan man tackler den digitale udfordring."

"Anonymous" står sandsynligvis ikke bag hackerangreb
Den 24. juli udtalte lektor Lars Konzack sig både i Information og Politiken om det nylige hackerangreb på 3F's hjemmeside. Hackergruppen Anonymous fik umiddelbart skylden, men Lars Konzack, der længe har studeret gruppen, mener ikke, at Anonymous var ansvarlig.

"For mig virker det mere som en enkeltpersons arbejde eller i bedste fald en lille dansk gruppe, der benytter sig af navnet til at promovere deres egen politiske sag," siger han til Information og tilføjer i Politiken: "Det virker ikke på mig, som om det er globalt. På de internationale fora for Anonymous er der slet ingen omtale af 3F."

Største optag i 10 år på IVA
Perspektiv bragte den 1. august en notits omkring IVAs optagelsestal for bacheloruddannelsen 2012, hvor i alt 252 nye studerende blev optaget. Det er det største optag i 10 år og en fortsættelse af den positive udvikling, der er sket i de seneste par år, siden institutionen og uddannelsen skiftede navn.

Skræmmebilleder på cigaretpakker virker
Lektor Hans Dam Christensen har i længere tid forsket i, hvilken effekt skræmmebilleder på cigaretpakker har, og hans forskning har vist, at jo værre billederne er, jo større effekt har de på cigaretsalget.

Hans forskning har vakt stor opmærksomhed i medierne, og den 6. august kl. 12 optrådte han i Radioavisen DR P1. Her fortæller han om sine resultater og kommer med eksempler. Derudover er han citeret i en lang række aviser og blogs såsom Jyllandsposten, JydskeVestkysten, Videnskab.dk, Kommunikationsforum.dk og ScienceNordic.

I artiklen i Jyllandsposten udtaler han bl.a.: "Billederne virker. De får flere til at holde op med at ryge, og samtidig føler folk sig bedre informeret om risikoen ved rygning. Man kan sige, at jo værre billederne er, jo bedre virker de. Billedadvarslerne er så påtrængende, at de får folk til at tænke over, at rygning er farligt. Effekten handler med andre ord om, at billederne gør en holdningsforskel."


Af Helle Saabye