Er måden, vi måler vores forskningsaktiviteter, retvisende? Lorna Wildgaard skal som ph.d.-studerende undersøge svagheder og styrker ved bibliometriske indikatorer som evaluering af den enkelte forsker.
Lorna Wildgaard
"I mange år har man målt universiteternes forskningsaktivitet ud
fra nogle få parametre. Det har været en start, men der er mange
parametre, der ikke måles på, og som skævvrider resultatet. Jeg
ønsker med mit ph.d.-projekt at bidrage til diskussionen om,
hvordan man bør måle forskningsaktiviteterne, og dermed gør
målingen mere fair", forklarer Lorna Wildgaard.
Bibliometriske indikatorer går ud på at måle forskernes
publiceringsaktivitet og dermed bruge det som en form for
forskningsevaluering. Nærmere bestemt ser man på mønstre i
publikationer i alle dens former og dissemination, det vil sige
publikationer og citater af forskernes arbejde.
Antallet af publikationer og antallet af citationer er afgørende
for, hvordan de tilgængelige forskningsmidler bliver fordelt. Men
hvordan vægter man den videnskabelige kommunikation? Lorna
Wildgaards ph.d.-projekt er et ud af fem projekter, der ønsker at
undersøge styrker og svagheder ved den metode, vi måler
kommunikationen på i dag. De fem projekter handler om peer review
(fagfællesbedømmelse), webmetrics - det vil sige aktivitet på
internettet, køn, web 2.0 og bibliometriske evaluering af den
enkelte forsker, med fokus på køn/navn problematikken, anciennitet
og akademisk felt.
"I dag bliver en del af forskningsmidlerne tildelt dem, der
forsker i emner, der er populære. Midlerne bliver også givet til
dem, der gør sig bemærket og råber højt", siger Lorna
Wildgaard.
For Lorna handler diskussionen om måleparametre om mere, end hvad
der er fair. For hende handler det også om, at den bibliometriske
målemetode kommer til at give forskerne den anerkendelse, som de
fortjener. Hendes ph.d.-projekt kommer derfor i høj grad til at
fokusere på, i hvilket omfang man overhovedet kan bruge den
bibliometriske målemetode med de parametre, der er i dag.
"I dag måler man typisk på antallet af artikler ud fra
impact-faktoren af det publicerede tidsskrift, men hvad med at måle
på, hvordan bøger, konference papers, twitterbeskeder, blogindlæg,
radioudsendelser m.m., bliver brugt? Hvordan kan disse parametre
belønnes?", spørger Lorna.
Spurgt ind til, hvorfor man overhovedet skal måle, svarer Lorna:
"Det er en måde at vise sine resultater frem på. Det skaber
kontakter, det genererer samarbejde, og det giver anerkendelse i
ind- og udland, ikke kun i forhold til den enkelte forsker, men
også i forhold til landet".
|
Faktaboks
Lorna er englænder. Hun kom til Danmark i 1995, hvor hun tog en
kort pause, inden hun skulle læse videre på
kandidatuddannelsen. Dengang læste hun fashion history med speciale
i skandinavisk design. Under sit ophold blev hun forelsket i en
dansk mand og forsøgte sig i fem år som designer og illustrator,
før hun besluttede at starte forfra. Hun tog sin uddannelse fra IVA
med tanke på at blive børnebibliotikar, men efter et møde med
bibliometrien var der skabt en kærlighed, som hun nu forsker videre
i.
Hun kan godt lide det kreative i at finde nye mønstre og tænke
nye vinkler.
"Det er lidt som et tomt lærred, hvor man har en ide om
udgangspunktet, og så langsomt ser, hvordan maleriet udvikler sig.
Det er det samme med ph.d.-projektet. Jeg sidder lige nu med et
tomt lærred. Jeg har en idé om, hvordan det skal ende, men det vil
altid udvikle sig med tiden, og de resultater jeg når frem til",
fortæller Lorna.
"Slaget ved Femern". Illustration af Lorna Wildgaard
Lorna Wildgaard har påbegyndt et ph.d.-projekt på IVA. Hendes
forskningstitel er: The Extent Bibliometric Indicators Can Be Used
in the Evaluation of Individual Researchers. Lorna har før været på
Det Kongelige Bibliotek, herunder Det Samfundsvidenskabelige
Fakultetsbibliotek og Institutbiblioteket for Statskundskab.
|
Af Camilla Arffman