Man føler, man gør en forskel

Stine Netman og Kenneth Ejlertsen

Hvad var baggrunden for projektet?
Projektet involverede mig, Kenneth Ejlertsen, som er tidligere studerende herude, og Kenneths far Kurt, som ejer den organisation, vi var nede og arbejde for. Det hele begyndte en dag, hvor Kenneth og jeg sad og snakkede og hyggede os med en kop kaffe i DSR. Jeg sagde, at jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle lave i min sommerferie, men at jeg gerne ville ud og redde verden. Så fortalte han, at hans far ejer en hjælpeorganisation ved navn RADO - Rural Africa Development Organisation. Jeg fik hans fars e-mail, og så skrev jeg og spurgte, om der var noget, jeg kunne hjælpe med. Og så skulle jeg lige pludselig til Ghana.

Egentlig var projektet allerede startet i efteråret 2011. Der blev holdt en Afrika fredagsbar herude, hvor der blev samlet bøger ind med det formål at lave et bibliotek nede i Busunu, som er den by, RADO koncentrerer sig om. Det er en lille landsby uden strøm. De indsamlede bøger var allerede kommet til Afrika, så nu skulle der laves et bibliotek. Vi samlede nogle flere bøger sammen og tog dem med sammen med nogle skakspil. Derudover oprettede vi et learning landskab på to skoler i nærheden, for at tage læringen ét skridt videre. Det er områder, hvor man kan lave en række forskellige lege, som f.eks. involverer matematik og geografi.


Der læres, spilles og hygges i huset i Tamale

Hvordan tog indbyggerne imod jer og biblioteket?
Det var sjovt, fordi som hvid i Afrika bliver du nærmest tilbedt. Det er lidt mærkeligt. Men de var enormt søde, og de ville rigtig gerne hjælpe. Kurt, Kenneths far, gjorde det klart for dem, at hvis vi skulle gøre noget, måtte de selv hjælpe til - f.eks. med at finde en bygning til biblioteket, og nogle folk der var villige til at arbejde. Så sørgede Kurt for alle materialerne. De fik lavet et Library Board med høvdingen i topspidsen og et familiemedlem til høvdingen som formand. Derudover havde vi et par unge mænd, som gerne ville give en hånd med, og dem holdt vi nogle møder med. De havde fundet en bygning til os, men den skulle først istandsættes, vaskes ned og males. Vi fik bygget biblioteket på 2-3 uger og var dernede i en måned i alt. Da bygningen var klar, manglede vi stadig nogle hylder og reoler. Men det havde de intet af, så vi endte med at få nogle gamle skabe fra skolen. Biblioteket består derfor lige nu af to store skabe med låger.



Stine lærer at bære vand på hovedet

Har I planer om at følge op på projektet i den kommende tid?
Det har vi faktisk allerede gjort. Der er nogle sygeplejerskeelever fra Professionshøjskolen Metropol, som har en aftale med Kurt om at komme i praktik på nogle hospitaler rundt omkring i Ghana. Som en del af det tager de op til Busunu og lærer dem lidt om hygiejne. Vi fik lokket dem til at tage nogle bøger med for os, som vi har samlet ind her i Danmark. De er lige taget af sted nu, så jeg håber, de når frem.

Vil du arbejde videre med lignende projekter?
RADO er en rimelig lille organisation, og dette projekt var fra min side egentlig bare en fiks idé, som endte med at blive til noget stort, hvilket var ret fedt. Men der findes mange forskellige organisationer, der tager ud både i flygtningelejre og i underudviklede lande og opretter biblioteker ved hjælp af indsamlinger. Det her projekt var inspireret af deres arbejde. Der findes også en organisation, der hedder Books For Africa, som uddanner lærere til at være bibliotekarer på de nye skolebiblioteker, der bliver oprettet, og det er rigtig fedt. Det kunne jeg godt tænke mig at lave noget mere af. Når man så samtidig har en forståelse for, hvor vigtigt det er at bringe viden til folket, så føler man, at man gør en lille bitte forskel.

Lærere fra Busunu, der efter skakturneringen fik overrakt materiale med inspiration til deres undervisning

Hvad er det mest positive, du har taget med dig fra det her projekt?
Det må være den samarbejdsvillighed, vi oplevede fra indbyggerne i Busunu, på trods af at de ikke anede, hvad de lavede. Jeg tror, vi havde 102 bøger - et latterligt lille antal - men jeg stod en dag med to store sportstasker fyldt med bøger, og de stod nærmest på nakken af hinanden for at hjælpe. Jeg prøvede at forklare dem, hvordan bøgerne skulle registreres, og de ville bare så gerne være med. Vi jokede med det, og deres villighed til at hjælpe var meget inspirerende. Generelt er man vant til, at unge mennesker i Danmark er lidt dovne. Men det er de absolut ikke dernede - der sker der noget.

Vi lavede også en blog over vores ophold, primært for at holde folk opdateret om os. Vi fik støtte af Edvard Pedersens Biblioteksfond, som gav et bidrag, hvilket også var rigtig godt. Men hvis der er én ting, jeg vil understrege, så er det, at folk bare skal gøre det. Det er den vildeste oplevelse at have følelsen af at hjælpe folk. Og man får virkelig sat tingene i perspektiv.


Af Helle Saabye


Udvalgte billeder fra bloggen:


Biblioteket i Busunu






Kurt Ejlertsen, ejer af RADO