Der skal være noget, man er verdensmester i

Birgit Grøsfjeld var en af de første bibliotekarer, der tog springet til det private. I dag er hun salgsdirektør i Siemens og medlem af IVAs aftagerpanel. Her fortæller hun om sit karriereforløb og deler ud af sine erfaringer.

Birgit Grøsfjeld midt
Birgit Grøsfjeld

Hvad arbejder du med hos Siemens?

Jeg har ansvar for salg og salgsledelse i forhold til sundheds-IT. Hos Siemens laver vi alt inden for røntgen- og stråleteknologi, både apparaterne og de systemer, der opsamler data. Elektroniske patientsystemer som for eksempel bookingsystemer, der skal sikre en effektiv udnyttelse af tid og ressourcer, er et vigtigt område for os. Vi arbejder også på en infrastruktur, der nationalt kan sikre, at data fra forskellige kilder kan anvendes i hele landet uden at skulle replikeres.

Jeg startede som bibliotekar i 1982, hvor jeg arbejde på en af LO's højskoler med at opbygge biblioteks- og informationsløsninger. Derfra har jeg bevæget mig videre, bl.a. som Førstebibliotekar i Hammerfest, Norge, og derfra til IT-branchen, hvor jeg blev ansat til at arbejde med IT-løsninger. Det indebærer også, at jeg hele tiden har arbejdet med at tilegne mig nye kompetencer, bl.a. på IT-siden, læst HD og arbejdet videre med ledelsesudvikling.

Hvor har kandidaterne fra IVA deres styrke?
Der er kommet mere IT på jeres uddannelse, og det er super godt. Men det, jeg ser som den store udfordring, er de mange øvrige uddannelser, der også har et IT-element, så hvis I vil ud og opbygge portaler og hjemmesider, får I hård konkurrence. Sammenholdt med, at mange virksomheder vælger at outsource deres IT-løsninger. I skal være meget bevidste om, i hvilken retning I arbejder med IT, og hvor de studerende fra IVA har deres styrke i forhold til andre.

Her i Siemens ansatte vi på et tidspunkt en bibliotekar i en servicedisk, som fik til opgave at registrere vores servicekald og strukturere henvendelserne i en database, så vi kunne genfinde forskellige nøgleord for fejlsituationer. Her fik vi et godt match mellem kvalifikationer og jobindhold.

Når vi står over for at skulle ansætte, så ser vi i virkeligheden allermest på kandidaternes erfaringer og evne til at sælge sig selv. Bibliotekarerne har stadig et imageproblem, selv om meget har ændret sig.

Hvis man vil arbejde i det private, så skal man også være helt klar på, at der ikke ses så skarpt på faggrænser, som hvis man er offentligt ansat. Det har jeg tit bragt på banen i vores diskussioner i aftagerpanelet. I det private arbejder vi meget med en såkaldt performancekultur. Du bliver ikke ansat til specifikke opgaver men i en afdeling, der har et overordnet mål, som hele tiden ændrer sig. Så bliver du hvert år målt på, hvordan du udfører dine opgaver. Det slår ud i din løn og dine udviklingsmuligheder, og det er en kultur, man skal kunne lide og trives med.

Hvorfor valgte du at blive medlem af IVAs aftagerpanel?
Grunden til, at jeg er med i IVAs aftagerpanel, er, at det altid har interesseret mig at følge uddannelsens udvikling og ikke mindst bidrage til, at de unge nyuddannede kan komme godt i gang. Vi har lige nu på grund af krisen en del udfordringer, og jeg vil gerne være med til at åbne døre og kvalificere de unge. Jeg er også med i Københavns Universitets mentorordning, og det er meget inspirerende for mig som leder, og her hos Siemens er det faktisk et krav, at man også holder sig ajour på denne måde.

Man kan sige, at det gælder om hele tiden at bygge nye kompetencer på sin uddannelse. Det er hårdt arbejde, og uanset fag, så er man i dag hele tiden nødt til at udvikle sig. I det øjeblik du er uddannet, så tæller din uddannelse rigtig meget. Som årene går, er det både hvad du laver, og især hvilke resultater, du har opnået, der er vigtigt. Jeg ved, at headhunterne primært ser på resultater inden for de sidste 3-4 år. Hvis jeg i dag skal ansætte en sælger, så ser jeg først på, at vedkommende har en videregående uddannelse, men i bund og grund er det ikke så vigtigt hvilken. Jeg har været med til at udvælge trainees, og en af de dygtigste var faktisk teolog! Kandidatens evne til at spotte sig ind på, hvad han eller hun gerne vil, og hvordan det kan matche med arbejdspladsen er det allervigtigste. Og endelig tror jeg, det også er vigtigt i dag at have en meget høj mobilitet.

Hvordan ser du på de igangværende drøftelser om fusionen med Københavns Universitet?
Jeg synes, det er en god udvikling, for ellers vil uddannelsen på sigt blive for mast. Hvis man kigger til udlandet, ser man jo den samme udvikling i rigtig mange andre lande. Fusionen er spændende og fyldt med muligheder. I forhold til det private arbejdsmarked, vil det være en decideret fordel, at der står Københavns Universitet på ens eksamensbevis. Vi arbejder mere og mere globalt, så det vil helt klart være en fordel.

IVA bliver jo placeret inden for humaniora, så I skal være bevidste om, at være meget skarpe på jeres humanistiske kompetencer kombineret med værktøjsrettet IT. Det er ikke som databasespecialist, jeres kandidater efter min mening får job. Sådan som arbejdsmarkedet er i dag, så skal arbejdsstyrken i Danmark være rigtig god til det, den er god til. Og ikke være alt for "average"-agtig! Det taler vi meget om i IT-brancheforeningen. Hvis vi bruger dansk arbejdskraft, skal det være super godt og second to none, for den anden arbejdskraft køber vi i udlandet. Jeg tror ikke på en uddannelse, der vil være alt for meget lidt af det hele. Der er noget, man skal være verdensmester i, hvis man skal være attraktiv.


Af Bodil Christensen

Det gælder om hele tiden at bygge nye kompetencer på sin uddannelse. Det er hårdt arbejde, og uanset fag, så er man i dag hele tiden nødt til at udvikle sig.

Birgit Grøsfjeld