Birgit Grøsfjeld var en af de første bibliotekarer, der tog springet til det private. I dag er hun salgsdirektør i Siemens og medlem af IVAs aftagerpanel. Her fortæller hun om sit karriereforløb og deler ud af sine erfaringer.
Birgit Grøsfjeld
Hvad arbejder du med hos Siemens?
Jeg har ansvar for salg og salgsledelse i forhold til sundheds-IT.
Hos Siemens laver vi alt inden for røntgen- og stråleteknologi,
både apparaterne og de systemer, der opsamler data. Elektroniske
patientsystemer som for eksempel bookingsystemer, der skal sikre en
effektiv udnyttelse af tid og ressourcer, er et vigtigt område for
os. Vi arbejder også på en infrastruktur, der nationalt kan sikre,
at data fra forskellige kilder kan anvendes i hele landet uden at
skulle replikeres.
Jeg startede som bibliotekar i 1982, hvor jeg arbejde på en af
LO's højskoler med at opbygge biblioteks- og informationsløsninger.
Derfra har jeg bevæget mig videre, bl.a. som Førstebibliotekar i
Hammerfest, Norge, og derfra til IT-branchen, hvor jeg blev ansat
til at arbejde med IT-løsninger. Det indebærer også, at jeg hele
tiden har arbejdet med at tilegne mig nye kompetencer, bl.a. på
IT-siden, læst HD og arbejdet videre med ledelsesudvikling.
Hvor har kandidaterne fra IVA deres styrke?
Der er kommet mere IT på jeres uddannelse, og det er super godt.
Men det, jeg ser som den store udfordring, er de mange øvrige
uddannelser, der også har et IT-element, så hvis I vil ud og
opbygge portaler og hjemmesider, får I hård konkurrence.
Sammenholdt med, at mange virksomheder vælger at outsource deres
IT-løsninger. I skal være meget bevidste om, i hvilken retning I
arbejder med IT, og hvor de studerende fra IVA har deres styrke i
forhold til andre.
Her i Siemens ansatte vi på et tidspunkt en bibliotekar i en
servicedisk, som fik til opgave at registrere vores servicekald og
strukturere henvendelserne i en database, så vi kunne genfinde
forskellige nøgleord for fejlsituationer. Her fik vi et godt match
mellem kvalifikationer og jobindhold.
Når vi står over for at skulle ansætte, så ser vi i virkeligheden
allermest på kandidaternes erfaringer og evne til at sælge sig
selv. Bibliotekarerne har stadig et imageproblem, selv om meget har
ændret sig.
Hvis man vil arbejde i det private, så skal man også være helt
klar på, at der ikke ses så skarpt på faggrænser, som hvis man er
offentligt ansat. Det har jeg tit bragt på banen i vores
diskussioner i aftagerpanelet. I det private arbejder vi meget med
en såkaldt performancekultur. Du bliver ikke ansat til specifikke
opgaver men i en afdeling, der har et overordnet mål, som hele
tiden ændrer sig. Så bliver du hvert år målt på, hvordan du udfører
dine opgaver. Det slår ud i din løn og dine udviklingsmuligheder,
og det er en kultur, man skal kunne lide og trives med.
Hvorfor valgte du at blive medlem af IVAs
aftagerpanel?
Grunden til, at jeg er med i IVAs aftagerpanel, er, at det altid
har interesseret mig at følge uddannelsens udvikling og ikke mindst
bidrage til, at de unge nyuddannede kan komme godt i gang. Vi har
lige nu på grund af krisen en del udfordringer, og jeg vil gerne
være med til at åbne døre og kvalificere de unge. Jeg er også med i
Københavns Universitets mentorordning, og det er meget inspirerende
for mig som leder, og her hos Siemens er det faktisk et krav, at
man også holder sig ajour på denne måde.
Man kan sige, at det gælder om hele tiden at bygge nye kompetencer
på sin uddannelse. Det er hårdt arbejde, og uanset fag, så er man i
dag hele tiden nødt til at udvikle sig. I det øjeblik du er
uddannet, så tæller din uddannelse rigtig meget. Som årene går, er
det både hvad du laver, og især hvilke resultater, du har opnået,
der er vigtigt. Jeg ved, at headhunterne primært ser på resultater
inden for de sidste 3-4 år. Hvis jeg i dag skal ansætte en sælger,
så ser jeg først på, at vedkommende har en videregående uddannelse,
men i bund og grund er det ikke så vigtigt hvilken. Jeg har været
med til at udvælge trainees, og en af de dygtigste var faktisk
teolog! Kandidatens evne til at spotte sig ind på, hvad han eller
hun gerne vil, og hvordan det kan matche med arbejdspladsen er det
allervigtigste. Og endelig tror jeg, det også er vigtigt i dag at
have en meget høj mobilitet.
Hvordan ser du på de igangværende drøftelser om fusionen
med Københavns Universitet?
Jeg synes, det er en god udvikling, for ellers vil uddannelsen på
sigt blive for mast. Hvis man kigger til udlandet, ser man jo den
samme udvikling i rigtig mange andre lande. Fusionen er spændende
og fyldt med muligheder. I forhold til det private arbejdsmarked,
vil det være en decideret fordel, at der står Københavns
Universitet på ens eksamensbevis. Vi arbejder mere og mere globalt,
så det vil helt klart være en fordel.
IVA bliver jo placeret inden for humaniora, så I skal være
bevidste om, at være meget skarpe på jeres humanistiske kompetencer
kombineret med værktøjsrettet IT. Det er ikke som
databasespecialist, jeres kandidater efter min mening får job.
Sådan som arbejdsmarkedet er i dag, så skal arbejdsstyrken i
Danmark være rigtig god til det, den er god til. Og ikke være alt
for "average"-agtig! Det taler vi meget om i IT-brancheforeningen.
Hvis vi bruger dansk arbejdskraft, skal det være super godt og
second to none, for den anden arbejdskraft køber vi i udlandet. Jeg
tror ikke på en uddannelse, der vil være alt for meget lidt af det
hele. Der er noget, man skal være verdensmester i, hvis man skal
være attraktiv.
Af Bodil Christensen