I denne måned har ansatte og studerende fra IVA udtalt sig om borgerservice på biblioteket, børns kulturliv, udendørs kulturarrangementer, bibliotekspenge og internet-memer.
Borgerservice på biblioteket?
Perspektiv bragte den 28. august en
artikel, der undersøger hvorvidt borgerservice evt. kunne få en
plads på biblioteket.
Lektor Henrik Jochumsen, der har forsket i fremtidens bibliotek,
er ikke imod idéen: "Biblioteket er et af de få steder, hvor man
møder en offentligt ansat i lokalområdet, og det skaber tryghed. I
den ideelle verden ligger der en glimrende borgerservice ved siden
af biblioteket. Men i den virkelighed, vi lever i, hvor biblioteket
er meget mere end bøger, og vi kun møder det offentlige på nettet,
er det en udmærket ide at placere borgerservice på
biblioteket."
Børneteater fejrer 25-års jubilæum
Professor Beth Juncker er citeret i en
artikel fra Kristeligt Dagblad den 4. september. Artiklen
sætter fokus på Anemone Teatret, et børneteater der så dagens lys
for første gang for 25 år siden.
"Anemone Teatret har betydet fantastisk meget for den
kvalitative udvikling af børneteater - både herhjemme og i
udlandet, men allermest i relation til børn. De var de første til
at tage børn seriøst," siger hun og tilføjer: "Mange har et kærligt
forhold til teatret, og dets eksistens er slået fast i børn og
voksnes bevidsthed. For mange familier er det en tradition at komme
i teatret, og det er vigtigt i en tid, hvor der er ikke så mange
andre traditioner i børns kulturliv."
Flere kulturarrangementer foregår
udendørs
Den 29. september kunne man læse to artikler i Kristeligt Dagblad,
der begge handler om, at kulturarrangementer i stigende grad
flytter udendørs - f.eks. til tomme bytorve, forladte fabrikshaller
og friluftsscener. Centerleder Dorte Skot-Hansen er citeret i begge
artikler.
I den
første artikel påpeger hun, at der er tale om en markant
udvikling: "Synlig kultur er på kort tid blevet en dominerende
faktor, når byer over hele landet lægger strategier for, hvordan de
udvikler deres by og gør den mere attraktiv. Og det skyldes øget
konkurrence, men også at vi lever i et oplevelsessamfund, hvor vi
har fået opfyldt alle basale behov, og derfor er gode oplevelser
blevet et nyt, legitimt behov. Samtidig lever vi i stigende grad i
en internetbaseret kultur, hvor tingene sker her og nu og mere
interaktivt end tidligere. Det har givet folk mere lyst til at være
med til at præge byrummet og den fælles bykultur."
I den
anden artikel giver hun sin egen mening om udviklingen til
kende: "Det er en utroligt positiv udvikling, som ikke bare kommer
kunstnerne til gode, men os alle, fordi vi igen er på vej tilbage
til de fælles rum, hvor vi kan blive inspireret og ikke bare møder
mennesker som os selv," siger hun bl.a. og fortsætter: "Kulturel
byudvikling er blevet moderne - både hos politikerne, som kan se en
økonomisk gevinst, og hos kunstnerne, som øjner nye muligheder for
at få kunsten og kulturen bragt ud til borgerne, der hvor de er.
Derfor er vi vidne til en generel opgradering af kulturlivet på nye
måder og med nye formål. Det er simpelthen et nyt kapitel i dansk
kulturhistorie."
Reklamebranchen giver forkert billede af
forbrugerne
Politiken bragte den 6. oktober et
interview med forfatter, klummeskriver og debattør Marianne
Eilenberger, der lige har påbegyndt en bachelor på IVA. Hun har
netop skrevet en bog ved navn "Sex, sandheder og sammenbrud", som
gør op med det overskudsrige - men misvisende - billede
reklamebranchen præsenterer af kvinder i 40'erne.
I artiklen fortæller hun bl.a., at hun ofte går efter den
billigst tilgængelige pris, da hendes økonomi ikke matcher
segmentbeskrivelsen af hendes aldersgruppes overflod. "Jeg køber
næsten alt på nettet undtagen dagligvarer, der modsat resten er
dyrere dér end i butikker. Det er det absolut mest karakteristiske
for mig som forbruger. Samt at jeg - også når jeg har penge - er
meget selektiv," siger hun og fortsætter: "Jeg ved, at jeg kan
finde noget billigere eller bedre og mærker et sug gennem kroppen,
når det lykkes. Og så nyder jeg, at man kan sidde hjemme, for jeg
hader at gå fra butik til butik."
Bibliotekspenge bør uddeles i to puljer
Den 8. oktober er lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt citeret i
fagbladet Bogmarkedet, hvori hun påpeger, at bibliotekspenge er en
klods om benet på litteraturpolitikken. Hun mener i stedet, at man
bør gøre som i Holland, hvor midlerne bliver uddelt i to puljer:
"En meget lille ophavsretspulje, og en stor pulje, der bliver
uddelt af et råd, som beslutter hvilken form for litteratur, der
netop nu har brug for støtte."
Hun udtaler desuden: "I dag er det jo bibliotekarerne, der
bestemmer, hvem der skal have biblioteksafgift, fordi afgiften
retter sig efter bøgerne på bibliotekernes hylder og magasiner. Vi
har jo et Kunstråd, der uddeler støtte, og hvor både fageksperter
og forfatterne selv er repræsenteret. Jeg er klar over, at en sådan
model er svær at lave, og at det vil give ramaskrig blandt nogle
forfattere. Men lad os få en ordning, der er en kulturstøtte, og
som ikke bygger på de markedskræfter, den forsøger at
korrigere."
Internet-memer
Lektor Lars Konzack var den 30. august kl. 18.30 i
Radio 24/7, hvor han fortalte om Internet-memer.
Af Helle Saabye