IVA i pressen

IVA i pressen
I denne måned har ansatte og studerende fra IVA udtalt sig om borgerservice på biblioteket, børns kulturliv, udendørs kulturarrangementer, bibliotekspenge og internet-memer.

Borgerservice på biblioteket?
Perspektiv bragte den 28. august en artikel, der undersøger hvorvidt borgerservice evt. kunne få en plads på biblioteket.

Lektor Henrik Jochumsen, der har forsket i fremtidens bibliotek, er ikke imod idéen: "Biblioteket er et af de få steder, hvor man møder en offentligt ansat i lokalområdet, og det skaber tryghed. I den ideelle verden ligger der en glimrende borgerservice ved siden af biblioteket. Men i den virkelighed, vi lever i, hvor biblioteket er meget mere end bøger, og vi kun møder det offentlige på nettet, er det en udmærket ide at placere borgerservice på biblioteket."

Børneteater fejrer 25-års jubilæum
Professor Beth Juncker er citeret i en artikel fra Kristeligt Dagblad den 4. september. Artiklen sætter fokus på Anemone Teatret, et børneteater der så dagens lys for første gang for 25 år siden.

"Anemone Teatret har betydet fantastisk meget for den kvalitative udvikling af børneteater - både herhjemme og i udlandet, men allermest i relation til børn. De var de første til at tage børn seriøst," siger hun og tilføjer: "Mange har et kærligt forhold til teatret, og dets eksistens er slået fast i børn og voksnes bevidsthed. For mange familier er det en tradition at komme i teatret, og det er vigtigt i en tid, hvor der er ikke så mange andre traditioner i børns kulturliv."

Flere kulturarrangementer foregår udendørs
Den 29. september kunne man læse to artikler i Kristeligt Dagblad, der begge handler om, at kulturarrangementer i stigende grad flytter udendørs - f.eks. til tomme bytorve, forladte fabrikshaller og friluftsscener. Centerleder Dorte Skot-Hansen er citeret i begge artikler.

I den første artikel påpeger hun, at der er tale om en markant udvikling: "Synlig kultur er på kort tid blevet en dominerende faktor, når byer over hele landet lægger strategier for, hvordan de udvikler deres by og gør den mere attraktiv. Og det skyldes øget konkurrence, men også at vi lever i et oplevelsessamfund, hvor vi har fået opfyldt alle basale behov, og derfor er gode oplevelser blevet et nyt, legitimt behov. Samtidig lever vi i stigende grad i en internetbaseret kultur, hvor tingene sker her og nu og mere interaktivt end tidligere. Det har givet folk mere lyst til at være med til at præge byrummet og den fælles bykultur."

I den anden artikel giver hun sin egen mening om udviklingen til kende: "Det er en utroligt positiv udvikling, som ikke bare kommer kunstnerne til gode, men os alle, fordi vi igen er på vej tilbage til de fælles rum, hvor vi kan blive inspireret og ikke bare møder mennesker som os selv," siger hun bl.a. og fortsætter: "Kulturel byudvikling er blevet moderne - både hos politikerne, som kan se en økonomisk gevinst, og hos kunstnerne, som øjner nye muligheder for at få kunsten og kulturen bragt ud til borgerne, der hvor de er. Derfor er vi vidne til en generel opgradering af kulturlivet på nye måder og med nye formål. Det er simpelthen et nyt kapitel i dansk kulturhistorie."

Reklamebranchen giver forkert billede af forbrugerne
Politiken bragte den 6. oktober et interview med forfatter, klummeskriver og debattør Marianne Eilenberger, der lige har påbegyndt en bachelor på IVA. Hun har netop skrevet en bog ved navn "Sex, sandheder og sammenbrud", som gør op med det overskudsrige - men misvisende - billede reklamebranchen præsenterer af kvinder i 40'erne.

I artiklen fortæller hun bl.a., at hun ofte går efter den billigst tilgængelige pris, da hendes økonomi ikke matcher segmentbeskrivelsen af hendes aldersgruppes overflod. "Jeg køber næsten alt på nettet undtagen dagligvarer, der modsat resten er dyrere dér end i butikker. Det er det absolut mest karakteristiske for mig som forbruger. Samt at jeg - også når jeg har penge - er meget selektiv," siger hun og fortsætter: "Jeg ved, at jeg kan finde noget billigere eller bedre og mærker et sug gennem kroppen, når det lykkes. Og så nyder jeg, at man kan sidde hjemme, for jeg hader at gå fra butik til butik."

Bibliotekspenge bør uddeles i to puljer
Den 8. oktober er lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt citeret i fagbladet Bogmarkedet, hvori hun påpeger, at bibliotekspenge er en klods om benet på litteraturpolitikken. Hun mener i stedet, at man bør gøre som i Holland, hvor midlerne bliver uddelt i to puljer: "En meget lille ophavsretspulje, og en stor pulje, der bliver uddelt af et råd, som beslutter hvilken form for litteratur, der netop nu har brug for støtte."

Hun udtaler desuden: "I dag er det jo bibliotekarerne, der bestemmer, hvem der skal have biblioteksafgift, fordi afgiften retter sig efter bøgerne på bibliotekernes hylder og magasiner. Vi har jo et Kunstråd, der uddeler støtte, og hvor både fageksperter og forfatterne selv er repræsenteret. Jeg er klar over, at en sådan model er svær at lave, og at det vil give ramaskrig blandt nogle forfattere. Men lad os få en ordning, der er en kulturstøtte, og som ikke bygger på de markedskræfter, den forsøger at korrigere."

Internet-memer
Lektor Lars Konzack var den 30. august kl. 18.30 i Radio 24/7, hvor han fortalte om Internet-memer.


Af Helle Saabye