Bibliotekarens professionelle dna til diskussion

Spørgsmålet om bibliotekarens rolle bliver taget op og behandlet af adjunkt og ph.d. på IVA Gitte Balling og adjunkt og ph.d. Rasmus Grøn fra Aalborg Universitet i en artikel i den nyeste udgave af Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling. Insight IVA har bedt Rasmus Grøn om at uddybe nogle af de udfordringer og mulige problemstillinger ved udviklingen, som artiklen peger på.

Artiklens undersøgelse viser et ambivalent forhold i litteraturformidlingen, og I beskriver, at der tales om dels en demokratisering og dels udfordringer ved udviklingen. Hvad ligger der konkret i demokratiseringen?
"Der ligger det i det, at der er kommet en større grad af ligeværdighed imellem afsender og modtager, hvor modtageren, eller brugeren, i højere grad deltager i formidlingen. Men vi mener også demokratisering i den forstand, at bibliotekaren har fået en rolle i dag, som ikke er forbundet med en institutionel ekspert og autoritet men mere med en læserautoritet. Så bibliotekaren optræder mere på læsernes niveau. Vi ser, at litteraturformidlingen tager mere udgangspunkt i den personlige oplevelse end i en litteraturfaglig viden om litteraturen, og der sker hermed en større grad af ligestilling mellem folks læseerfaring, fordi læseoplevelsen i udgangspunktet er subjektiv."
 
Hvor ligger udfordringerne så?
"Den største udfordring ser vi i forhold til selve det reelle vidensgrundlag, for i takt med at undervisningen i litteratur på IVA også langsomt er blevet minimeret de seneste ti år, så er den litteraturfaglige viden ikke længere en formaliseret kompetence - det er noget, som er afhængigt af den enkelte bibliotekars læselyst."

Hvilke konsekvenser ser du på længere sigt af denne udvikling?
"Der er nogle dimensioner af litteraturen, som i mindre grad bliver formidlet, med risiko for at det er de samme ting, som folk formidler, og den litterære horisont bliver som følge heraf mindre. Derudover ligger der også et problem i forhold til litterær kvalitet, fordi det er noget, som er forsvundet meget ud af bibliotekaruddannelsen - altså det at bibliotekarerne skal forholde sig differentieret og kritisk til de litterære produkter, de formidler. Om det er et problem eller ej er i høj grad også til diskussion. Vi ser det som et problem, hvis man forstår biblioteket som en institution, der skal formidle kulturel kvalitet. Det er ikke fordi, vi vil tilbage til den klassiske formynderiske bibliotekar, men vi mener, at der ligger en kvalitet i, at man som formidler forholder sig til kvaliteten af produkterne. Også i relation til mangfoldigheden, for kan man opretholde en mangfoldighed, hvis vi alle læser det samme? Det kræver mod til at gå lidt på tværs."

Og det kan sikres ved at bibliotekarerne besidder en litterærfaglig viden og afsøger det litterære felt for dermed at kunne formidle bredt til brugerne?
"Ja, for biblioteket skal i vores optik netop ikke være en direkte afspejling af markedet eller markedstendenser. Biblioteket skal også være noget andet, ikke kun det populære, for ellers begynder man at kunne stille spørgsmålstegn ved bibliotekets eksistensberettigelse som institution, hvis man i alt for høj grad afspejler det, som alle tror, de gerne vil have. Vores holdning er den, at biblioteket skal kunne supplere dette forholdsvis snævre markedsfokus.

Bibliotekaren skal derfor påtage sig en form for ekspertrolle, en form for autoritet i situationen. Det skal ikke forstås som en formynderisk rolle, men man skal vise, at man har en viden og en holdning til litteraturen og bringer disse i spil og ikke kun forholder sig til, hvad brugerne udtrykker, de gerne vil have. Det er der, vi ser nogle mulige problemstillinger på længere sigt, fordi de bibliotekarer, der kommer ud i dag, ikke har den litterære viden. Den er forbeholdt meget læselystne bibliotekarer."

Hvorfor har man fjernet den del på uddannelsen?
"Min oplevelse er, at det i høj grad handler om et ønske om at finde frem til en kernefaglighed på institutionen. På IVA er man i høj grad slået over i en informationsvidenskabelig del. Hvor man også kan finde den kulturelle del på andre uddannelser, så er den informationsvidenskabelige del meget knyttet til IVA. Der er blevet foretaget nogle prioriteringer, og jeg vil ikke sige, om de er rigtige eller forkerte, der kan være mange gode argumenter for at prioritere, som man har gjort, det har også bare en pris på nogle andre områder."
 
Hvilke konsekvenser forudser du, hvis man ikke forholder sig til, hvad en bibliotekars professionelle dna består i?
"Jeg tror, vi vil opleve, at bibliotekarerne vil blive stadig bedre til at formidle, fordi det er det, der er sket de sidste ti til tyve år. Der er kommet fokus på, at det faktisk er vigtigt at kunne. Men der er en risiko for, at man får en mere homogen litteraturformidling på den lidt negative måde og måske får sværere ved at kvalificere diskussionen om litteraturen. Biblioteket skal også være et sted for diskussion af litteraturen, og den diskussion kan godt risikere at blive meget udvandet, når vi ikke har nogle bibliotekarer, der har noget viden om og holdninger til litteraturen."

Men den personlige læseoplevelse er vel også forbundet med holdninger. Hvad skal adskille bibliotekaren fra denne type holdninger?
"Vi mener, at diskussionen ofte løftes af, at der sidder nogle, der kan berige diskussionen med perspektiver, der rækker ud over ens egne oplevelser - og som måske også evner at italesætte, hvad der foregår i litteraturen. Og der mener jeg stadig, at bibliotekaren har en meget vigtig position. Der er mange eksempler på, at bibliotekarer kan gøre en utrolig stor forskel, når de indgår i fx læsekredse og book talks i forhold til at skabe begejstring omkring litteraturen. Det, jeg mener, er, at man skal passe på ikke at komme i en situation, hvor man bare render efter brugerne og efter det, brugerne tror, de gerne vil have."

Hvordan skal man så prøve at sikre rollen, hvor bibliotekaren er en dygtig formidler i øjenhøjde med brugeren - samtidig med at hun besidder en faglig autoritet?
"Det handler meget om mentalitet, og den er jo blevet formet gennem de sidste årtier, hvor man har haft et opgør med den mere autoritære rolle som dannelsesinstitution. Derfor er det blevet en rygradsting, at bibliotekarer ikke skal påtage sig en bedrevidende rolle, i hvert fald ikke på det kulturelle område. Med andre ord er det et spørgsmål om, hvordan man som bibliotekar ser sin egen rolle. Et sted, hvor man kan forsøge at påvirke mentaliteten, er på uddannelsen - ikke at den kan gøre hele arbejdet, for uddannelsen er kun en brik i hele bibliotekssektoren. Men man kunne på IVA gøre en forskel i den måde, man formidler faglig identitet til de bibliotekarstuderende."

Har man stadig så stor lede ved at omtale sig selv som en autoritet, at det ikke er muligt at påtage sig en autoritær rolle?
"Når man ser på den diskurs, der er blandt de yngre bibliotekarer, og blandt dem der har en stærk stemme i debatten - og blandt mine egne studerende, så virker det som om, at den rolle er langt væk. Fokus er meget entydigt på, at biblioteket skal være en institution, som er til for brugerne. Man lægger meget kraftig afstand til en elitær smagsdommertankegang. Alt, hvad der hedder akademisk smag eller diskurs, er noget, man differentierer sig meget kraftigt fra."

Hvem er 'man'?
"Ja, det er en grov generalisering, men min oplevelse stammer fra dem, jeg taler med og dem, der deltager i biblioteksdebatten og studerende. Den fremtrædende holdning er, at man er en serviceinstitution, som er til for at give brugerne nogle oplevelser og det, de efterspørger - at det skal være på brugernes præmisser. Og det bliver en meget ensidig tankegang, fordi man ikke altid servicerer folk bedst ved at give dem det, de tror, de vil have. Det er en lidt flad servicetankegang for en institution som biblioteket. Jeg synes, det er svært at komme i dialog omkring dette, for der er tale om meget forankrede holdninger - om end der som sagt er tale om en generalisering, for der findes mange steder, hvor der sker spændende ting og samarbejder på tværs mellem institutioner, og hvor man prøver at udfordre sine brugerne på forskellige måder."


Af Rikke Schielder