Ny antologi fra IVA sætter fokus på fremtidens forskningsbiblioteker: "Viden i spil, forskningsbibliotekernes funktioner i forandring". Biblioteket skal ikke længere kun fremskaffe fysiske materialer men i højere grad lægge vægt på for eksempel videnskabelig dokumentation, bibliometri, undervisning i informationskompetence og udvidet forskerservice.
En bærende tanke i antologien er, at institutioners "svar" på
digitaliseringen kræver et tættere samspil mellem teori og praksis.
Forskningsbibliotekernes fremtid er bestemt af mange
samfundsforhold, fx udviklingen på forlagsmarkedet (herunder ikke
mindst Open Access-problematikken), forhold på universiteterne og
udviklingen inden for digitale medier. Det er et almindeligt
synspunkt i dag, at forskningsbibliotekerne er stærkt udfordret af
det digitale paradigme, men at de er nødsaget til at bevare og
udvikle en række nye funktioner, der er nødvendige i det digitale
vidensamfund.
Hvad har digitaliseringen betydet for forskningsbibliotekerne?
Antologien giver som optakt et rids af udviklingen.
Library bypass
I 1960'erne og 1970'erne blev forskningsbibliotekernes store
fagbibliografier digitaliseret af de forlag, der fremstiller dem,
og mange forskningsbiblioteker oprettede
dokumentationsafdelinger, hvor forskningsbibliotekarer søgte i
databaser for brugere. Denne funktion blev i vidt omfang "bypasset"
af udviklingen af de systemer for slutbrugerne, der kom frem
omkring 1990.
Samkatalogisering
I 1980erne blev forskningsbibliotekernes egne kataloger
digitaliseret, og der blev givet fri adgang til dem via
internettet. Der var fra starten tale om "samkatalogisering", dvs.
en fælles edb-katalog for danske forskningsbiblioteker. Fra 2000
blev der også etableret samlet indgang til forskningsbibliotekernes
kataloger via Bibliotek.dk.
From collections to connections
Fra omkring 1990 digitaliseres tidsskrifter af forlagene, og de er
hermed født digitale. Dermed går forskningsbibliotekerne fra at
have samlinger af tidsskrifter til at give adgang til forlagenes
"digitale biblioteker". Samtidig opstår Open Access-bevægelsen som
en modpol til forlagenes forretningsmodel. Med de digitale
fuldtekstdokumenters fremkomst kom slagordet i
forskningsbibliotekssektoren: "from collections to
connections".
E-bogen slår igennem
Fra ca. 2012 sker der et gennembrud for e-bøger. Mange bøger er
fra nu "født digitale", og Det Kongelige Bibliotek i København
satser for eksempel helt overvejende på e-bøger frem for
papirbøger, bl.a. med et pilotprojekt inden for Health-området.
Hermed uddybes grundlaget for det omtalte slagord naturligvis,
fordi det sidste store område i samlingsopbygningen, bøgerne, nu
også ser ud til at forsvinde.
Forskningsbibliotekets nye roller
Den fysiske fremskaffelse af bøger, tidsskriftsartikler og andre
dokumenter til forskning, erhvervsliv og videregående uddannelser
har traditionelt været hovedfunktionen for forskningsbibliotekerne.
I takt med at denne rolle begrænses af forlagenes direkte
formidling til "slutbrugerne", bliver der brug for, at andre
forskningsbiblioteksfunktioner i højere grad træder i forgrunden,
fx problemstillinger i forbindelse med den digitale infrastruktur
(herunder opbevaring og formidling af forskningsdata), ekspertise i
videnskabelig dokumentation, bibliometri, integration af
informationsspecialisters funktioner i forskning og undervisning,
udvikling af informationskompetencer, udvidet forskerservice samt
digital publicering. Herudover har mange forskningsbiblioteker,
ikke mindst nationalbiblioteker, vigtige kulturarvsopgaver og
bredere formidlingsopgaver over for samfundet.
Problemstillingerne belyses i 14 bidrag fra en række forskellige
centrale forskere.
Antologien er redigeret af Helene Høyrup, Hans Jørn Nielsen og
Birger Hjørland fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Antologien er udkommet på
Samfundslitteratur
Af Bodil Christensen