Er du stresset?

Her får du gode råd til, hvordan du kan spotte en stresset kollega eller medstuderende, og hvordan du kan være med til at afhjælpe stress-symptomerne. 

Du er kun en god ven
Det er vigtigt at understrege, at du aldrig kan få en stressbehandlende funktion. Det skal der professionelle rådgivere til, hvis først stressen er i udbrud. Men måske kan du lette den stressramtes hverdag, eller tage en samtale i opløbet, så det ikke udvikler sig til egentlig stress.

Hvad skal du se efter?
Symptomerne på stress kan deles op i tre områder: de psykiske, de fysiske og de adfærdsmæssige. Når vi skal spotte en kollega eller en medstuderende med stress, er det alene adfærden vi kan se. Det betyder, at det ikke er sikkert, at det er stress, der er den adfærdsudløsende faktor, men måske noget helt andet. Vi er dog nødt til at vove pelsen en gang imellem, hvis vi skal være gode og omsorgsfulde kolleger og medstuderende.
De adfærdsmæssige symptomer kan være mange, men dem vi kan spotte på arbejdspladsen eller på studiet er:

• manglende engagement
• øget brug af stimulanser
• øget sygefravær
• manglende eller øget appetit
• glemsomhed
• negativ indstilling over for forandring
• social isolation
• aggressivitet eller irritabilitet

Tænk over, om nogle af dem, du omgås på IVA, har flere af disse symptomer, og om du måske kan gøre noget for at lindre deres stress.

Hvordan kan du indlede en samtale om mulig stress?
I Birgitte Wärn Christiansens "Kort og godt om stress" skitserer hun følgende gode model til indledning af en samtale om en kollega eller medstuderendes mulige stresssygdom:

• Indled med at anerkende vedkommendes arbejdsindsats
• Giv udtryk for din bekymring og for formålet med samtalen
• Klargør evt. roller og rammer (fortrolighed m.m.)
• Referér til observérbare facts vedr. vedkommendes adfærd
• Kom med din fortolkning af situationen og spørg til, om det er korrekt opfattet
• Hvis ja - spørg til behov, løsninger og ressourcer
• Informér om muligheder, internt og eksternt efter din egen evne og vidensniveau
• Aftal evt. opfølgning

Hvad kan du gøre?
Mange stressramte kan have vanskeligt ved at kortlægge, hvilke ressourcepersoner de har i deres omgangskreds, som kan være med til at afhjælpe stresssymptomerne. Hvis du viser, at du er sådan en ressourceperson, vil noget af presset fra den stressramte allerede være lettet.

Som ressourceperson kan du hjælpe den stressramte med at tænke positivt og løsningsorienteret ved at fokusere på de situationer, hvor personen oplevede succes, og bruge erfaringerne til at løse situationer der giver personen stress.

Noget af det, der er rigtigt svært for stressramte er at prioritere i opgaver og sige fra. Ofte er det også derfor, at de i første omgang har fået stress. Det kan derfor være en stor hjælp, hvis det bliver gjort klart over for den stressramte, at det er ok at sige fra i studiegruppen, teamet eller andre steder, hvis opgaverne bliver for mange. Ofte er det nemlig hensynet til andre i gruppen, der afholder stressramte fra at prioritere noget fra, og undersøgelser viser, at social støtte er en medvirkende faktor til at modvirke stress.

Tal også gerne med den stressramte om hvilken form for støtte personen har mest brug for. Er det praktisk støtte (hjælp til opgaveløsning), følelsesmæssig støtte (lytte), bedømmelsesstøtte (give og modtage konstruktiv feedback) eller sammenholdsstøtte (se ovenfor).

Af Charlotte Knagh Vestergaard