08-04-2010Det nyeste nummer af Dansk Biblioteksforskning er et temanummer om visioner for forskningsbibliotekernes fremtid. Den grundlæggende præmis for hele temanummeret er, at fremtiden er digital, og at fysisk fremskaffelse af dokumenter ikke længere kan opretholde institutionen. Der skal tænkes nyt.
Formidling og faglige kompetencer
Michael Cotta Schønberg peger i sin artikel på en række fremtidige satsningsområder som udvikling af søgesystemer, personlig service og brugerundervisning samt forskningsregistrering. Harald von Hjelmcrone mener, at bibliotekernes personale skal have faglige kompetencer i de fag, biblioteket skal formidle og også viden om medie- og informationsret. Birger Hjørland peger generelt på behovet for udvikling af sektor-specifikke kompetencer til den digitale kontekst. Han mener i øvrigt ikke, at man i lyset af digitaliseringen kan isolere forskningsbibliotekets kerneydelser fra forlagsfunktioner og andre formidlingsfunktioner. Han peger også på behovet for etablering af ’information literacy’ hos brugerne og metadata, der gør en forskel og fremhæver KVINFO som en interessant model, som biblioteksvæsenet kunne lade sig inspirere af.
KVINFO er en succeshistorie
Jytte Nielsen har skrevet en artikel om KVINFO, hvor hun ridser en række centrale pointer op, der har været afgørende for projektets succes. Først og fremmest at netportalen repræsenterer en udvikling fra en snæver bibliotekspraksis til en bredere dokumentations- og formidlingspraksis, som vil kunne inspirere forskningsbibliotekerne. Portalen er baseret på viden om et konkret domæne men samtidig også på teori om viden og videnskab. Den består i dag af flere subsites som for eksempel: Kvindekilder, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Kvindepolitiske tidsskrifter 1885-1920 og Valgret 100 år.
De fire subsites har det til fælles, at de for det første er et svar på konstaterede brugerbehov og for det andet, at de i deres opbygning reflekterer og imødekommer forskellige brugergruppers efterspørgsel på viden.
”Der er tale om et opgør med et syn på viden som ’neutral’,” understreger én af redaktørerne af temanummeret Helene Høyrup. ”Dokumenter og viden indgår i KVINFO-modellen i kollektive subjekter formet af faglige forståelser.”
Kritisk digitalisering
I Gunner Linds artikel peges især på vigtigheden af forskning og uddannelse inden for tekstbegrebet og dokumentbegrebet, hvilket får Birger Hjørland til at trække en linje tilbage til Mats Dahlstrøms forskning, hvor kritisk digitalisering ses som et foretrukket alternativ til massedigitaliseringen. Man kan sammenligne de digitale faksimile med en specialudstilling eller en avanceret videnskabelig kildeudgivelse, som selvfølgelig skal udføres af eksperter inden for det pågældende område
Forskningsbibliotekarens nye roller
Davis Bawden, professor i Information Science ved City University London, anmelder DEFF rapporten om forskningsbibliotekernes fremtid. Han fremhæver begrebet ”the touching library”, hvor både biblioteket og dets medarbejdere er i meget tæt kontakt med brugerne. I rapporten foreslås i forlængelse heraf fire nye bibliotekarroller, som (også) forudsætter dybtgående viden af både faglig og metafaglig karakter: Arkivdetektiven, den pædagogiske sparringspartner, den generiske vidensekspert og medskaberen.
Der er behov for forskning på ph.d.-niveau i forskningsbibliotekerne samt udvikling af en ny professionsforståelse som ”scholar-librarian” med fokus på videnskabelig kommunikation.
Det nye temanummer af Dansk Biblioteksforskning er redigeret af Birger Hjørland og Helene Høyrup.
Af Bodil Christensen