Ph.d.-projekt om kompetenceudvikling og biblioteksledelse

"Mit afsæt er et påtrængende behov for at gennemføre en systematisk analyse af de faglige krav og forventninger til biblioteksledelse i Norge. Analysen bliver den første af sin art i Norge, og det er min ambition, at en kortlægning af feltet og forventninger hos både sektoren og biblioteksledere – især på forskningsbiblioteker – kan bidrage til, at der udvikles et uddannelsesforløb for kommende biblioteksledere. Danske og engelske undersøgelser af biblioteksledelse har dels været den metodiske inspiration til at formulere projektet, dels overbevist mig om, at en sådan undersøgelse er mulig," fortæller Ane veloplagt i den første forårssol.

Ane Landøy er uddannet cand.philol fra Bergen universitet i 1990. Titlen dækker over en kandidatgrad i historie og politologi. I 1992 blev Ane ansat på universitetsbiblioteket i Bergen og er i dag afdelingsleder for samme sted i Afdeling for humaniora, jura og samfundsvidenskab med 45 medarbejdere. Universitetet er med sine ca. 17.000 studerende det næststørste i Norge.

Den danske bibliotekssektor ændrer sig radikalt i disse år. Digitalisering af kerneopgaver, kommunal strukturreform og fusioner af forskningsinstitutioner ændrer radikalt de ansattes vilkår og brugernes behov. Kulturministeriets rapport fra 2010, "Folkebibliotekerne i Vidensamfundet", foreslår blandt andet, at danske biblioteker indgår partnerskaber med offentlige og private aktører. Hvordan er udviklingen i Norge?
"Jeg genkender de forhold og problemstillinger, du nævner. Det minder om situationen i Norge. Vi har f.eks. mange kommunebiblioteker, hvor der kun er én bibliotekar ansat, så også i Norge diskuterer vi intenst samarbejde på tværs af den private og offentlige sektor blandt andet på grund af Norges udstrakte geografi. Det nye vilkår begrunder efter min vurdering blot yderligere det projekt, jeg ønsker at gennemføre."

Hvordan vil du metodisk gå til værks i dit ph.d.-projekt?
"Jeg kan i høj grad inddrage det metodedesign, som prof. Niels Ole Pors har udviklet til sin undersøgelse af biblioteksledelse i Danmark og England. Alligevel skal det naturligvis justeres, så jeg kan få afdækket de specifikt norske forhold blandet på grund af helt andre demografiske forhold. Det vil være essentielt for mig at identificere kompetencer, som er nødvendige for at kunne udøve en fremadrettet professionel ledelse af forskningsbibliotekerne, som jeg opfatter som vigtige videninstitutioner. Jeg skal derfor i den kommende tid præcisere både mit undersøgelsesdesign og min projektbeskrivelse."

Hvad betyder privatistvilkår, og hvordan kombinerer du et lederjob med ph.d.-studium?
"Jeg har som andre indsendt en ansøgning med projektbeskrivelse, der er blevet bedømt og godkendt. Som andre ph.d.-studerende skal jeg samle 30 ECTS kursuspoint. Den største forskel er, at man som privatist er fritaget for undervisningsforpligtelse. Det er en stor hjælp, at min arbejdsplads har indvilget i, at 15 % af min arbejdstid de kommende tre år bliver afsat til forskning. Endelig er børnene blevet større. Jeg ved, at det bliver krævende, så tre gode dage som KAF kursist får mig i øjeblikket til at overveje et længere ophold her på IVA til efteråret. Selvom der er direkte forbindelse mellem Bergen og København, så tror jeg det vil være godt med et længere ophold her, så jeg kan få tid og rum til den fordybelse, som et ph.d.-studium kræver," slutter Ane, umiddelbart før afrejsen.

Ane vender tilbage allerede 2. marts for at deltage i andet modul af kurset i Statistisk Analyse, som Kulturarvens Forskerskole udbyder som det første af 10 kurser i 2011. For yderligere information se Kulturarvens Forskerskoles hjemmeside.


Af Ragnhild Riis