IVA i pressen

Forskere protesterer mod flytning af center
Ifølge en artikel i Information den 30. april har Aarhus Universitet besluttet at flytte Center for Børnelitteratur væk fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hvilket reelt betyder en lukning. Det er noget, som vækker stor international bekymring, da centerets tilknytning til DPU giver en hel unik mulighed for tværfaglige studier inden for barndomsforskning.

Lektor Helene Høyrup har taget initiativ til at indsamle breve fra de bekymrede forskere rundt omkring i verden, og hun har også sine egne forbehold mht. flytningen af centeret: "Man giver nogle faglige argumenter på skrømt, der slet ikke holder. Det handler alene om økonomi. Det er trist, at vi i H. C. Andersens hjemland ikke har råd til at have et center for børnelitteratur."

IVA-lektor kåret som Ugens Læser
Rune Eriksson er den 8. maj blevet kåret som Ugens Læser af Lokalavisen Århus. I den anledning er han blevet interviewet omkring sine læsevaner.

Han siger bl.a. om sine favoritforfattere: "Blandt de nyere forfattere holder jeg meget af Haruki Murakami, Jonathan Coe, Bret Easton Ellis, Helle Helle og Søren Ulrik Thomsen. Dertil en ordentlig stak klassikere, så jeg vil helst bare nævne en masse navne. De fortjener det. Men hvis jeg alligevel skal nøjes med en enkelt, så må det være Ernest Hemingway."

Temanummer om årets bøger
I magasinet Bogens Verden har tre lektorer fra IVA, Nan Dahlkild, Martin Dyrbye og Hans Dam Christensen, den 10. maj bidraget med en artikel hver under temaet "Årets Bøger 2010".

Den første artikel omhandler de historiske og aktuelle dimensioner i arkitektur og design, den anden er en undersøgelse af en række udgivelser i 2010 af bøger om danskeres rejser i udlandet, og den tredje behandler forholdet mellem kunstakademi og billedkunstnere, samt hvor og hvordan billedkunst produceres i dag.

Skønlitteratur er ikke tom underholdning
Lisbeth Worsøe-Schmidt er citeret i en artikel på videnskab.dk den 11. maj, hvori hun udtaler sig om skønlitteraturens evne til at opfylde psykologiske behov for fællesskab.

"Skønlitteratur er ikke blot bevidstløs underholdning. Ofte bliver hovedpersoner i bøger vores samtalepartnere og fortrolige. Vi bruger dem til at reflektere over livets store spørgsmål," siger hun bl.a. i artiklen. "Bøgerne har en stærk social funktion. Vi spejler os selv i de fællesskaber, der rulles ud i bøgernes univers. Det gælder særligt for børn og unge, som er i gang med at udvikle deres personlighed. De kan finde fortrolighed i de bøger, som tager ungdommens problematikker op."

Metoder til universitetsrangordninger bør forbedres
Politiken bragte den 23. maj en artikel skrevet af Jesper W. Schneider om den internationale årlige rangordning af universiteter. Mange universiteter bryder sig ikke om den, da de ikke mener, at sammenligningsgrundlaget er nuanceret nok. Derfor har et netværk af nordiske forskningsadministratorer netop udgivet en ny rapport, som undersøger de nuværende metoder til sammenligning.

Jesper W. Schneider skriver bl.a. i artiklen: "Rapporten går et skridt videre i forhold til de nuværende rangordninger og foretager en af de hidtil mest grundige og valide bibliometriske analyser af nordiske universiteter og universitetshospitaler, som samlet set giver institutionerne et mere nuanceret og reelt sammenligningsgrundlag."

Biblioteker viger uden om emneindeksering af skønlitteratur
Rune Eriksson har den 26. maj forfattet en artikel til Perspektiv, som omhandler skønlitteraturens mangelfulde klassifikationssystem. Problemet er, at det er svært at indeksere skønlitterære bøger efter emne, da emnerne ofte er meget diffuse. Derfor indeholder de bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur ofte kun intetsigende informationer som sprog og udgivelsesår.

"Det hænger formentlig sammen med, at den enkelte roman kan siges at indeholde et væld af 'emner', og det kan forekomme lidet objektivt at uddrage nogle af disse som særligt vigtige. På den anden side siger man ikke ret meget om en bog, hvis man ikke tør komme ind på dette," skriver Rune Eriksson og fortsætter: "efter min opfattelse er prosabeskrivelsen et uomgængeligt middel, hvis den bibliografiske beskrivelse af skønlitteratur fortsat skal udbygges. Udfordringen er, at den ikke kun skal være nyttig i forbindelse med relevansbedømmelse, men også ved informationssøgning."

Formidlingen af skønlitteratur skal forbedres
Biblioteker har svært ved at formidle skønlitteratur i det fysiske rum, skriver Perspektiv den 26. maj. Det skyldes bl.a., at de skønlitterære bøger er mangelfuldt indekseret, og da titlerne siger meget lidt om bogens indhold, ender de fleste lånere som regel med at vælge tidens bestsellere.

Rune Eriksson foreslår, at man eksempelvis kunne lave udstillinger med bøger, som har indholdselementer til fælles: "Mit favoriteksempel er udstillingen 'Hovedpersoner, der har det dårligere end dig'. De bøger gik som varmt brød. Og det er det, der er så spændende ved skønlitteratur – for bøgerne kan formidles på så mange måder. Udstillingerne kan gå på bogens emne, hvilken tid den handler om, skrivestilen og meget mere. Men desværre er man ikke særligt god til at gribe chancen – man gør bare det, der er nemmest, man vender bogens forside ud."

Fornyelse på biblioteker er vigtigt for lånere
Den norske avis Altaposten bragte den 26. maj en artikel om prisen for årets bibliotek, som i år gik til Alta. Lektor Henrik Jochumsen holdt ved lejligheden et foredrag på biblioteket om, hvad biblioteker kan gøre for at forblive interessante for lånerne.

"Problemet i dag er, at informationsteknologi forandrer måden folk tilegner sig information, samtidig med at mange boghandlere byder på kaffe og egne læseområder. Mange biblioteker ved ikke, hvad de skal gøre for at forny sig. Samtidig falder udlånstal, og mange slider med at få unge besøgende," siger han i artiklen og fortsætter: "Netsteder som YouTube viser, at folk ikke bare vil modtage information, men også skabe den selv. Det kan man tage videre i bibliotekerne. Nogle steder holder man modeshow, koncerter og lignende arrangementer."

Lisbeth Worsøe-Schmidt i P2s Kulturnyt
Den 30. maj deltog lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt kl. 15.30 i et indslag i P2s radioprogram Kulturnyt, hvor hun udtalte sig om de mange danske litteraturpriser, som er dukket op inden for de seneste år.

I programmet bliver Lisbeth Worsøe-Schmidt blandt andet spurgt omkring forskellen på folkelige og kritiske priser, hvorfor litteraturpriser er så udbredte og populære i Danmark, samt hvad formålet med priserne er. Om sidstnævnte siger hun bl.a. følgende: "Forfattere tjener gennemgående ikke ret meget på deres arbejde, og derfor er den smule, som man kan tjene i forbindelse med en pris ikke af vejen. Desuden er det også altid interessant for en forfatter at få en form for anerkendelse for sit arbejde. Fra den synsvinkel kan der ikke blive for mange priser, for det er godt, at der er mange priser til at anerkende rigtig mange forfattere i Danmark."

Universiteter lukker institutbiblioteker
I Universitetsavisen kunne man den 3. juni læse en artikel om, at mange institutbiblioteker bliver slået sammen eller lukket på grund af stram økonomi. Selv om bibliotekerne er under et voldsomt pres for at effektivisere og centralisere, mener Lektor Birger Hjørland alligevel, at universiteterne bør finde en måde at bevare de lokale biblioteker på.

"Det er en udvikling, som fortjener et modspil, da man sagtens kan være uenig i, hvad der er ved at ske. Institutbibliotekerne er opbygget gennem generationer, og tidens strømninger kan læses i samlingerne, så noget går helt sikkert tabt, når de nedlægges, og fagenes litteratur blandes i større enheder," siger han i artiklen.

Børnebøger favoriserer mandlige helte
En ny amerikansk undersøgelse viser, at der er problemer med kønsbalancen i børnebøger. Det skriver Kristeligt Dagblad den 7. juni. Tendensen er den samme i Danmark, hvor hovedpersonen oftest er af hankøn. Ifølge Helene Høyrup er problemet dog ikke nær så stort herhjemme.

Hun siger: "Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at vi er mere progressive herhjemme end i USA, men i de skandinaviske lande har der nu også været en ret skarp kønsopdeling, hvor pigerne blev ledt ind i en moderrolle, mens drengene var på eventyr. Men vi har trods alt også en tradition for pigehelte, og på den måde ser det selvfølgelig anderledes ud."


Af Helle Saabye