Nye signaler om forskningens nytteværdi

Hvad er nyttig forskning? Hvorfor og hvornår kan en forskningsaktivitet betegnes som nyttig, og hvem kan og skal afgøre det?

Videnskabscafeen stillede spørgsmålene til Rektor, professor Per Hasle, IVA, Forskningsdirektør, professor Lene Lange, Aalborg Universitet og Lektor Claus Emmeche, leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns Universitet den 16. maj i Studenterhuset, Købmagergade 52. Et spørgelystent publikum bidrog til livlig debat efter korte oplæg fra debattørerne om forskningens essens og opgaver.

Forskning og værdi
Forskningens nytteværdi ligger langt ud over, at forskere lærer andre at forske. Forskningens nytteværdi bliver indlysende, ifølge Claus Emmeche, hver gang en universitetsstuderende bliver kandidat efter at have gennemført et forskningsbaseret undervisningsforløb. En sådan uddannelse både udvider og ændrer erkendelse om sig selv og synet på verden.
   Claus Emmeche undrede sig over, hvorfor forskningens nytteværdi er blevet så vigtig at diskutere, og hvorfor forskere hele tiden skal retfærdiggøre sig? Et bud kunne være den snævre forståelsesramme om umiddelbar anvendelighed, som forskningen i en årrække har vært tvunget ind i med stærk styring via klarede formål for anvendelse af offentlige forsknings- og puljemidler.
   En anden mulighed er, at forskningens egenart er svær at acceptere. Antropologer har gennemført studier med henblik på at etablere en teoretisk forståelse af forskning som fænomen. Hensigten var at beskrive forskningens kerne. Ifølge Emmeche fik antropologerne beskrevet forskere som en stamme med eget sprog og kultur, og som en universalistisk uafhængigt kultur, der bygger på gensidig anerkendelse af, at man har ydet et særligt bidrag. Det lykkedes desværre ikke at indkredse eller identificere det unikke, kerneværdien, der arbejder til gavn for mennesket og demokratiet. Måske er det nødvendigt at acceptere, at forskningen har sin egenart og ikke mistænkeliggøre den.

Forskningens kerne
I Per Hasles optik er der tegn på interessante opbrud i forståelsen af forskningens nytteværdi.  Debatten om lukning af små sprogfag på universiteterne er et konkret eksempel. Københavns Universitet begrundede nedlukning af fagene ud fra økonomiske kriterier. Et overraskende forsvar for de forskningsbaserede sprogfag er kommet fra Dansk Industri, der vurderer, at sprogfagene i et DI- perspektiv rummer høj nytteværdi.
   Vurdering og måling af forskningens nytte er i positiv forstand i skred ifølge Per Hasle. Håbet er, at nyttediskursen snart vil nå ud over økonomi- og teknologiperspektivet, så det bliver muligt at anerkende andre parametre til at måle kvalitet og nytte end umiddelbar anvendelse af forskningsresultater. Eksempelvis er det et faktum, at borgerne ønsker, at forskning i ungdoms- eller børnekultur bliver prioriteret, også selvom den umiddelbare effekt kan være vanskelig at måle. Viden har en værdi i sig selv, understregede Per Hasle. Det er forskningens kerneydelse at producere viden og på det grundlag at uddanne til det højeste niveau. Viden er forudsætningen for at forstå os selv og vores omverden. Det begrunder både behovet for mere forskning men også kravet om, at forskerne skal indse, at det er helt legitimt at kræve, at forskerne afsætter mere tid til at formidle deres forskningsresultater til det omgivende samfund.

Forskningens opgave er at skabe robusthed
Distinktionen om, hvorvidt forskning skal foregå i den offentlige eller private sektor, er ikke længere interessant. Det vigtige er ifølge Lene Lange, at universiteterne kan tilbyde forskningsbaseret uddannelse til højeste niveau, og at forskningen og dens resultater formidles bredt. Dernæst skal forskningsprojekter designes langt bredere og være mere inkluderende, end tendensen har været de seneste år.
   Forskningens absolut mest presserende opgave er at generere en robusthed overfor forandring. Robusthed er forudsætningen for, at det danske samfund kan håndtere en tilstand, hvor forandring er et grundvilkår i samfundsudviklingen. Forskningsprojekter skal derfor i langt højere grad anlægge ’et 360 graders perspektiv’ ifølge Lene Lange. Kun ved at forlade den snævre forståelsesramme om forskningens nytteværdi forstået som en lineær proces fra forskning til faktura, kan forskningen for alvor bidrage til samfundsudviklingen. Forskning til forandring skal være omdrejningspunkt og det centrale perspektiv i debatten om forskningens nytteværdi. Forskningen skal styrkes, skal inddrage langt flere samarbejdspartnere, så den højeste viden kan sætte sig spor i den offentlige sektor.

Hvad kan samfundet tåle ikke at vide mere om?
Diskussioner om forskningsfrihed kontra forskningens nytteværdi er et permanent dilemma på ledelsesniveau. Forskningsinstitutioner skal konstant balancere mellem at motivere til kreativitet og parallelt hermed overholde indgåede rammeaftaler ministerier om strategi og økonomi ifølge Per Hasle.
   Oplægsholderne efterlyste, med henvisning til udmeldinger fra erhvervslivet, øget prioritering af grundforskningen. Netop den forskning kan stille spørgsmål og skabe væsentlige afledte resultater. Grundforskningens rammevilkår skal forbedres, så den også får bredde og udvikler sig i dialog med omliggende sektorer. Debattørerne mindede om, at forskningen udvikling sig i spring og loops og ikke lineært. Det er endnu en grund til at styrke den tværfaglige forskning.

Forskningsformidling er et legitimt krav
Præsentationerne udløste livlig debat med og mellem debattører og publikum. Spørgere efterlyste bedre formidling af forskningens resultater eksempelvis til kommunerne. Lene Lange anerkendte, at forskerne udgør en stamme og beklagede situationen, for netop kommunerne skal være forandringsagenter i samfundets forandringsprocesser. Brugerinddragelse og tværgående samarbejde er forudsætningen for, at forskningsbaseret viden når ud og kan virke som værktøj til de fortløbende forandringer i alle samfundets sektorer.
   Debattørerne var enige om, at forskningsformidlingen skal intensiveres. Et synspunkt var, at kun forskerne skal formidle. Løsningen er ikke sværme af kommunikationsfolk, da kun forskerne kan levere autencitet til forskningsresultaterne. Videnskabscaféens arrangement er et inspirerende eksempel på forskningsformidling.


Af Ragnhild Riis