Ny antologi om vidensmedier

Fælles afsæt i undervisning og kultur
Med internet-revolutionen er viden til stede i overflod, og elever, studerende, forskere og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det blevet en udfordring at koble sig på denne udvikling.

Under den fælles etikette vidensmedier spørger denne bogs forfattere til mediers funktion i formidling og tilegnelse af viden, et spørgsmål der normalt behandles med afsæt i en enkelt sektor: specielt undervisningssektoren eller den kulturformidlende sektor. I denne bog er begge disse sektorer afsæt. Der er artikler om medier i formel læring, om biblioteker og kunstmuseer, litteraturfestivaler m.m. Samtidig leverer bogen nogle tværdisciplinære analyser og præsentationer, som har relevans for flere uddannelser og forskergrupper.

Et opbrud i vidensbegrebet 
Bogen leverer en række analyser af specifikke typer af vidensmedier: f.eks. billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Den specifikke kombination af viden og medier stiller samtidig en række mere principielle og teoretiske spørgsmål: Hvad er viden? Hvordan organiseres viden i genrer og systemer? Hvad er medier? Hvad er det for et opbrud i vidensbegrebet, som vi kan iagttage ved overgangen fra den trykte kultur til den digitale netværkskultur? Hvordan kan vi begribe de nye kommunikationsteknologier ved hjælp af de traditionelle medieteoretiske modeller?

Bogen giver et bredt og illustrativt billede at det opbrud af vidensforståelse, vidensformidling og videnskultur som netop nu finder sted.

Viden er aldrig objektiv
Et af de gennemgående synspunkter blandt forfatterne til denne bog er, at viden aldrig eksisterer som en objektiv essens. Viden formidles og tilegnes altid gennem kommunikationsteknologier og medier i processer, som man kan kalde vidensmediering. Viden bliver hele tiden skabt og genskabt ud fra de informationer, der lagres og cirkulerer i medier og dokumenter. Produktion og viderebringelse af viden har fra begyndelsen været indlejret i menneskelige, kommunikative handlinger i diverse sociale systemer. Spørgsmålet er derfor: Hvad betyder arten af medier og kommunikative handlinger for formidling og tilegnelse af viden?

Mediernes anvendelse i formidling og tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse blandt kulturformidlere og undervisere. De nye digitale medier og sociale medier har skabt nye muligheder for formel og uformel læring og nye muligheder for formidling, men samtidig er de udtryk for, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk, og at der er sket ændringer i vores forhold til autoritativ viden. Undervisere og informations- og kulturformidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden der formidles.

Bogen er skrevet af 16 forfattere fra en række universiteter og fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Redaktionen, der har taget initiativ til bogen, er ansat på IVA. Sammen dækker forfatterne forskningsområder inden for informationsvidenskab, medievidenskab, samfundsvidenskab, informationsteknologi og læring, kultur- og kunsthistorie samt litteraturvidenskab.

Bogen er udkommet på forlaget Samfundslitteratur og koster 319 kr..