08-06-2011Det spørgsmål er lektor ph.d. Jesper Wiborg Schneider, IVA, med til at besvare som medforfatter til en ny nordisk rapport om kvaliteten af internationale universitetsrangordninger. Baggrunden er erkendelsen af, at universitetsranglister har betydelige svagheder. Rapporten ”Comparing Research at Nordic Universities Using Bibliotmetric Indicators” giver et bud på bedre analyser.
Aktuelt er situationen, at rangordninger vurderer universiteterne ud fra en række varierende parametre. I praksis blander rangordningerne størrelse, prestige, produktion og gennemslagskraft i en proces, der må beskrives som uigennemsigtig. Valg af forskellige parametre betyder, at universiteternes placering kan variere betydeligt i de forskellige rangordninger. Ikke mindst de bibliometriske indikatorer varierer, når det gælder universiteternes måling af publikations- og citationsaktivitet.
Ovennævnte rapport har for det første undersøgt de metoder, der er grundlaget for de mest kendte universitetsrangordninger som f.eks. Shanghai Ranking, Times Higher Education, QS World University Ranking, HEEACT og Leiden Ranking.
Transparens og nuancering
Rapporten går imidlertid skridtet videre. Forskergruppen har gennemført særdeles grundige og valide bibliometriske analyser af nordiske universiteter og universitetshospitaler. Resultatet er ikke én nordisk tabel, men en bibliometrisk analyse foretaget over længere tid, fra 2000 – 2009. Opgørelsen har prioriteret at være transparent og at indeholde flere indikatorer end hidtidige analyser. Hensigten har været, at de nordiske forskningsinstitutioner får et nuanceret og validt billede af hinanden men også at fremlægge et eksempel på best pratice om området frem for at præsentere én rangordning af i alt 63 nordiske universiteter og -hospitaler.
Den nordiske forskergruppe har dels undersøgt institutionerne som en samlet enhed, dels udvalgt emneområder på institutionen indenfor natur-, sundheds- og teknisk videnskab. Datagrundlaget for samfunds- og humanvidenskab indgår ikke, da det var for spinkelt til de foretagne analyser baseret på standardiserede data. Fokus har rettet sig mod publikationsaktivitet, forskningsprofiler og forskningsperformance.
Analyserne viser generelt, at citationsaktiviteten varierer betydeligt mellem universiteterne, og hvad der er ligeså vigtigt, at der er store variationer indenfor de enkelte universiteters emneområder. Et fund, der viser at én sammensat indikator for et universitet ikke vil være retvisende. Performance viser sig i vidt omfang at korrelere til institutionens størrelse, og det samme gælder antal forskningspublikationer.
I en dansk kontekst ses vidt forskellige resultater eksempelvis for DTU. Aarhus Universitet og DTU præsterer den højeste gennemsnitlige citationsaktivitet, men i tidsrum kan der for DTUs vedkommende konstateres faldende aktivitet. I samme periode viser det sig så også, at Københavns Universitet har en citationsaktivitet på højde med de to nævnte universiteter, men det kommer ikke til at rangere på niveau med DTU.
Rapporten giver ikke endelige svar men dokumenterer svaghederne i de aktuelle rangordninger. Rapporten giver sit bud på, hvordan de aktuelt anvendte internationale rangordninger kan forbedres betragteligt.
Link til rapporten.
Af Ragnhild Riis