Det handler om handlekompetencer

Det handler om handlekompetencer
Lektor Trine Schreiber underviste i efteråret på modulet "Entreprenørskab og formidling". I følgende interview fortæller hun om sit syn på entreprenørskab og vigtigheden af at styrke handlekompetencer bredt i undervisningen.

Hvad lægger du i begrebet entreprenørskab?
Det er ikke sådan, at der er én bestemt forståelse. Vores studerende kommer muligvis ud i en virksomhed, hvor de taler om entreprenørskab på én måde eller en uddannelsesinstitution, hvor de taler om entreprenørskab på en anden måde. Det er derfor interessant, hvilke definitioner, der findes på markedet, fordi jeg som underviser skal sørge for at mine studerende er bredt klædt på til at navigere i landskabet af krav til entreprenørskab.

Hvordan har du valgt at undervise i det?
Entreprenørskab i undervisningen handler mere om at sikre, at de kandidater, der kommer ud herfra, er handlekompetente og bevidste om, at de skal udnytte de ressourcer, de står med i det øjeblik, de befinder sig på arbejdsmarkedet. Men dette skal de selvfølgelig bibeholde sammen med de analytiske kompetencer, som en akademiker har. Det handler om, at vi på flere forskellige fag her på IVA i højere grad skal være bevidste om at klæde vores studerende godt på til arbejdsmarkedet.
   I løbet af 2000-tallet er vi gået fra pensumtænkning til kompetencetænkning. Så for alle moduler definerer vi, hvilke kompetencer de studerende vil få på baggrund af modulet. Det har været en lang proces, og selv om man ikke får rykket sin tankegang fra den ene dag til den anden, er vi blevet bedre og bedre til at udvikle og formulere kompetencerne. Og efter min mening er entreprenørskab på uddannelsessektoren en del af denne proces. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får vores kompetencer godt defineret for de studerende, så de ved, hvad de får ud af uddannelsen. Derfor er det nødvendigt, at vi også tænker handlekompetence ind, for ellers forbliver det bare en pensumtænkning. Jeg mener, at entreprenørskab skal styrke handlekompetencer, fordi det er et samspil mellem at forblive akademiker, den analyserende over for sin omverden, og at kunne tage initiativ til handlinger og sætte en praksis i gang.

Hvad har fungeret godt på modulet?
Jeg syntes, det var rigtig spændende, at vi med undervisningsplanen fra start satte fokus på, at de studerende både skulle opnå analysekompetencer og handlekompetencer. Men dét, der selvfølgelig var nyt for os som undervisere, var spørgsmålet om, hvordan vi kunne hjælpe de studerende med at opnå handlekompetencer. Der lærte vi som undervisere også rigtig meget, og det var meget spændende. Vores hold i efteråret var ikke så stort, men det var måske helt fint i forhold til, at et godt element også var diskussionen mellem undervisere og studerende om selve modulet, hvordan det kunne styrke de kompetencer, vi gerne ville have frem, og hvordan de selv syntes, at det styrkede deres handlekompetencer.

Hvordan har responsen fra de studerende været?
Det var et rigtig godt modul, og vores evaluering var også god. De studerende var positive omkring modulet. De var også rigtig gode til at påpege nogle elementer, hvor vi som undervisere skulle huske at komme ud over vores traditionelle måde at undervise på. Vi skal jo også agere anderledes for, at der overhovedet er plads til, at de kan komme ud og afprøve nye projekter. Når vi så skubbede dem til at komme ud og være med til at sætte noget i gang, skulle vi samtidig også sikre os, at de havde en faglighed, og at de kunne indfri de analytiske krav. Jeg synes, det er interessant at mange andre typer uddannelser i dag forsøger at styrke de unges handlekompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Men det er også spændende, hvordan man kan gøre det på forskellige måder på baggrund af det fag, man kommer fra.

Kunne man eventuelt gøre noget bedre til næste gang?
Ja, det er helt klart. Vi har fået nogle rigtig gode idéer, og der er ingen tvivl om, at vi som undervisere skal skubbes mere over i at være en slags facilitatorer på de studerendes projekter, og samtidig skal vi være opmærksomme på, at det skal hænge sammen med prøveformen. For vi må ikke være facilitatorer på en måde, som ikke samtidig passer til de krav, vi stiller til dem ved eksamensbordet. Og der kan vi stadig godt have en tendens til, at det er de analytiske kompetencer, der vurderes. Men det er en proces, hvor det faktisk handler om at få skubbet uddannelsessektoren over til at være mere up-to-date. Modulet i efteråret kaldte vi "Entreprenørskab og formidling", og det var netop fordi, vi ønsker at sætte entreprenørskab i forhold til noget af det, der er fagligt vigtigt for vores studerende, nemlig formidling. Vi ønsker også at styrke handlekompetencen i forhold til at arbejde med formidlingsemnet. Jeg tror, at det er noget fundamentalt, vi skal have ind over uddannelsen i forhold til at kunne arbejde med kompetencetænkning på en ordentlig måde.

Hvad har for dig været det bedste ved modulet?
Det er nok flere ting. Jeg syntes, at samspillet med de studerende var rigtig spændende. Og så er der også altid et samspil mellem underviserne. Ragnhild, Hans og Agnete kørte samtidig et særprojekt, og det er klart, at det projekt også gav os noget input. Der foregik løbende en sparring med dem, og vi havde en såkaldt tvilling hver. Det var selvfølgelig utroligt givende, at vi var så mange undervisere involveret, hvor tre af dem - tvillingerne - var nogen, vi havde sparring med, samtidig med at vi også havde Agnete og Ragnhild, der tilføjede en mere administrativ vinkel. Hvis vi kan gøre det på alle hold, vil det være enormt godt, for det giver en virkelig god dynamik, at man er så mange til at snakke om det. Og det var helt utroligt, at vi både fik ressourcer, men også at vi selv lagde mange ressourcer i. Så set-uppet i det her var også fantastisk. Det kunne man godt have brug for på mange områder, hvor der sker en fornyelse, for underviserne er tit super gode til at finde på nyt. Vi gav det meget tid, og det er selvfølgelig altid givende.

Hvad er fremtidsudsigterne?
Jeg håber på, vi bringer det videre på en mere fundamental måde. Min opfattelse er, at vi udmærket godt kan køre kurser, hvor der alene efterspørges analytiske kompetencer. Men vi skal have handlekompetencer ind rundt omkring, og vi skal som undervisere trænes op til at kunne gøre det - ligesom vi gjorde i efteråret. Vi blev bedre og bedre, og da vi var færdige, var der ingen tvivl om, vi kunne gøre det endnu bedre næste gang. Samtidig har vi også moduler, hvor det allerede er i gang - f.eks. "Ekspressiv formidling" - og vi har haft moduler, hvor underviserne har været rigtig gode til at sætte projekter i spil og få de studerende til at gå i clinch med verden omkring hvilke projekter, der er i gang. Men lige nu er det efter min mening vigtigere, at vi styrker kompetencetænkning i uddannelserne for at opnå en bedre sammenhæng mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet, hvor spillet mellem de analytiske kompetencer og handlekompetencerne gerne skulle gøre, at akademikerne har et både aktivt og kritisk forhold til deres omverden. Derfor synes jeg, at det er godt vi som uddannelsesinstitution har kurser, hvor erfaringer med entreprenørskab kan udvikles.


Af Helle Saabye


I løbet af 2000-tallet er vi gået fra pensumtænkning til kompetencetænkning. Så for alle moduler definerer vi, hvilke kompetencer de studerende vil få på baggrund af modulet. Det har været en lang proces, og selv om man ikke får rykket sin tankegang fra den ene dag til den anden, er vi blevet bedre og bedre til at udvikle og formulere kompetencerne. Og efter min mening er entreprenørskab på uddannelsessektoren en del af denne proces.

Lektor Trine Schreiber

Entreprenørskab

I dette nummer af Insight IVA sætter vi fokus på entreprenørskabsundervisning. Hans Elbeshausen, Ragnhild Riis og Agnete Lunddahl har med midler fra entreprenørskabsfonden netop udgivet rapporten "Tag en bid af praksis". Parallelt hermed har en række undervisere på IVA arbejdet med entreprenørskab i deres undervisning og deres erfaringer blev en vigtig del af projektet.

Download rapporten.