Lektor Trine Schreiber underviste i efteråret på modulet "Entreprenørskab og formidling". I følgende interview fortæller hun om sit syn på entreprenørskab og vigtigheden af at styrke handlekompetencer bredt i undervisningen.
Hvad lægger du i begrebet entreprenørskab?
Det er ikke sådan, at der er én bestemt forståelse. Vores
studerende kommer muligvis ud i en virksomhed, hvor de taler om
entreprenørskab på én måde eller en uddannelsesinstitution, hvor de
taler om entreprenørskab på en anden måde. Det er derfor
interessant, hvilke definitioner, der findes på markedet, fordi jeg
som underviser skal sørge for at mine studerende er bredt klædt på
til at navigere i landskabet af krav til entreprenørskab.
Hvordan har du valgt at undervise i det?
Entreprenørskab i undervisningen handler mere om at sikre,
at de kandidater, der kommer ud herfra, er handlekompetente og
bevidste om, at de skal udnytte de ressourcer, de står med i det
øjeblik, de befinder sig på arbejdsmarkedet. Men dette skal de
selvfølgelig bibeholde sammen med de analytiske kompetencer, som en
akademiker har. Det handler om, at vi på flere forskellige fag her
på IVA i højere grad skal være bevidste om at klæde vores
studerende godt på til arbejdsmarkedet.
I løbet af 2000-tallet er vi gået fra pensumtænkning
til kompetencetænkning. Så for alle moduler definerer vi, hvilke
kompetencer de studerende vil få på baggrund af modulet. Det har
været en lang proces, og selv om man ikke får rykket sin tankegang
fra den ene dag til den anden, er vi blevet bedre og bedre til at
udvikle og formulere kompetencerne. Og efter min mening er
entreprenørskab på uddannelsessektoren en del af denne proces. Jeg
synes, det er vigtigt, at vi får vores kompetencer godt defineret
for de studerende, så de ved, hvad de får ud af uddannelsen. Derfor
er det nødvendigt, at vi også tænker handlekompetence ind, for
ellers forbliver det bare en pensumtænkning. Jeg mener, at
entreprenørskab skal styrke handlekompetencer, fordi det er et
samspil mellem at forblive akademiker, den analyserende over for
sin omverden, og at kunne tage initiativ til handlinger og sætte en
praksis i gang.
Hvad har fungeret godt på modulet?
Jeg syntes, det var rigtig spændende, at vi med
undervisningsplanen fra start satte fokus på, at de studerende både
skulle opnå analysekompetencer og handlekompetencer. Men dét, der
selvfølgelig var nyt for os som undervisere, var spørgsmålet om,
hvordan vi kunne hjælpe de studerende med at opnå
handlekompetencer. Der lærte vi som undervisere også rigtig meget,
og det var meget spændende. Vores hold i efteråret var ikke så
stort, men det var måske helt fint i forhold til, at et godt
element også var diskussionen mellem undervisere og studerende om
selve modulet, hvordan det kunne styrke de kompetencer, vi gerne
ville have frem, og hvordan de selv syntes, at det styrkede deres
handlekompetencer.
Hvordan har responsen fra de studerende været?
Det var et rigtig godt modul, og vores evaluering var også
god. De studerende var positive omkring modulet. De var også rigtig
gode til at påpege nogle elementer, hvor vi som undervisere skulle
huske at komme ud over vores traditionelle måde at undervise på. Vi
skal jo også agere anderledes for, at der overhovedet er plads til,
at de kan komme ud og afprøve nye projekter. Når vi så skubbede dem
til at komme ud og være med til at sætte noget i gang, skulle vi
samtidig også sikre os, at de havde en faglighed, og at de kunne
indfri de analytiske krav. Jeg synes, det er interessant at mange
andre typer uddannelser i dag forsøger at styrke de unges
handlekompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Men det er også
spændende, hvordan man kan gøre det på forskellige måder på
baggrund af det fag, man kommer fra.
Kunne man eventuelt gøre noget bedre til næste gang?
Ja, det er helt klart. Vi har fået nogle rigtig gode
idéer, og der er ingen tvivl om, at vi som undervisere skal skubbes
mere over i at være en slags facilitatorer på de studerendes
projekter, og samtidig skal vi være opmærksomme på, at det skal
hænge sammen med prøveformen. For vi må ikke være facilitatorer på
en måde, som ikke samtidig passer til de krav, vi stiller til dem
ved eksamensbordet. Og der kan vi stadig godt have en tendens til,
at det er de analytiske kompetencer, der vurderes. Men det er en
proces, hvor det faktisk handler om at få skubbet
uddannelsessektoren over til at være mere up-to-date. Modulet i
efteråret kaldte vi "Entreprenørskab og formidling", og det var
netop fordi, vi ønsker at sætte entreprenørskab i forhold til noget
af det, der er fagligt vigtigt for vores studerende, nemlig
formidling. Vi ønsker også at styrke handlekompetencen i forhold
til at arbejde med formidlingsemnet. Jeg tror, at det er noget
fundamentalt, vi skal have ind over uddannelsen i forhold til at
kunne arbejde med kompetencetænkning på en ordentlig måde.
Hvad har for dig været det bedste ved modulet?
Det er nok flere ting. Jeg syntes, at samspillet med de
studerende var rigtig spændende. Og så er der også altid et samspil
mellem underviserne. Ragnhild, Hans og Agnete kørte samtidig et
særprojekt, og det er klart, at det projekt også gav os noget
input. Der foregik løbende en sparring med dem, og vi havde en
såkaldt tvilling hver. Det var selvfølgelig utroligt givende, at vi
var så mange undervisere involveret, hvor tre af dem - tvillingerne
- var nogen, vi havde sparring med, samtidig med at vi også havde
Agnete og Ragnhild, der tilføjede en mere administrativ vinkel.
Hvis vi kan gøre det på alle hold, vil det være enormt godt, for
det giver en virkelig god dynamik, at man er så mange til at snakke
om det. Og det var helt utroligt, at vi både fik ressourcer, men
også at vi selv lagde mange ressourcer i. Så set-uppet i det her
var også fantastisk. Det kunne man godt have brug for på mange
områder, hvor der sker en fornyelse, for underviserne er tit super
gode til at finde på nyt. Vi gav det meget tid, og det er
selvfølgelig altid givende.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Jeg håber på, vi bringer det videre på en mere fundamental
måde. Min opfattelse er, at vi udmærket godt kan køre kurser, hvor
der alene efterspørges analytiske kompetencer. Men vi skal have
handlekompetencer ind rundt omkring, og vi skal som undervisere
trænes op til at kunne gøre det - ligesom vi gjorde i efteråret. Vi
blev bedre og bedre, og da vi var færdige, var der ingen tvivl om,
vi kunne gøre det endnu bedre næste gang. Samtidig har vi også
moduler, hvor det allerede er i gang - f.eks. "Ekspressiv
formidling" - og vi har haft moduler, hvor underviserne har været
rigtig gode til at sætte projekter i spil og få de studerende til
at gå i clinch med verden omkring hvilke projekter, der er i gang.
Men lige nu er det efter min mening vigtigere, at vi styrker
kompetencetænkning i uddannelserne for at opnå en bedre sammenhæng
mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet, hvor spillet mellem de
analytiske kompetencer og handlekompetencerne gerne skulle gøre, at
akademikerne har et både aktivt og kritisk forhold til deres
omverden. Derfor synes jeg, at det er godt vi som
uddannelsesinstitution har kurser, hvor erfaringer med
entreprenørskab kan udvikles.
Af Helle
Saabye