Er entreprenørskab og handlekompetence bare buzzwords? Eller bud på pædagogisk værktøj, der har relevans for de videregående uddannelser? Nu foreligger rapporten om de seneste erfaringer fra to undervisningsforløb gennemført efteråret 2012 med støtte fra Fonden for Entreprenørskab.
Udviklingen indenfor entreprenørskab går hurtigt i disse år.
Forståelsen af hvad entreprenørskab er og betyder, hvordan og hvor
entreprenørskabskompetence kan anvendes, den forståelse er ikke
entydig. Fokus har længe ligget på en meget konkret erhvervsrettet
opfattelse af entreprenørskab, der retter sig mod at uddanne til at
slå igennem som iværksætter. Parallelt hermed har forsknings-
og udviklingsarbejde formuleret et bud på entreprenørskab som en
læringsform, der vil betyde et radikalt brud med den
læringspraksis, der kendes på alle udannelsesniveauer - også højere
uddannelsesinstitutioner som Det Informationsvidenskabelige
Akademi.
Iagttager og deltager
Tag en bid af Praksis er titlen på den rapport, der
beskriver og sammenfatter erfaringer fra to undervisningsmoduler på
kandidatuddannelsen til cand.scient.bibl. (Interkulturelle
perspektiver i Kultur- og informationsformidling og Entreprenørskab
og formidling). 29 studerende tilmeldte sig, 22 gik til eksamen.
Hensigten med undervisningen var blandt andet at
- Interaktionen og kommunikationen mellem det analytiske felt og
det eksterne handlingsfelt intensiveres
- Deltagelse og iagttagelser er handlinger, der styrker eller
skal styrke både analytiske kompetencer og
handlingskompetencer
- Fagligheden er både de studerendes og undervisernes
adgangsbillet til analyse og handling
De studerende blev med andre ord kastet ud i at pendle mellem to
meget forskellige felter: det analytiske og det
handlingsorienterede. Entreprenørskabsundervisning forstås i
projektet som en praksislæring og "en måde at styrke sprog- og
handlingskompetence gennem praksis."
Målet med undervisningen har dels været, at de studerende bliver i
stand til at vurdere en situations kompleksitet, dels at de kan
inddrage faglig viden og teori til at analysere situationen.
Endelig er praksislæringens tredje og sidste led, at den studerende
kan integrere den fremanalyserede nye viden til handling ind i den
komplekse situation, så problemet kan løses. Den studerende agerer
dermed både som deltager og iagttager, og den studerende handler
ved at skifte position og perspektiv i forhold til et konkret
problem.
Entreprenørskab skal vokse indefra
Det er ifølge rapporten nødvendigt at anerkende kontekst
og forforståelser, der udgår fra stedets faglighed, forskning og
undervisning, når eksempelvis et entreprenørskabsprojekt med afsæt
i en erhvervspolitisk dagsorden skal finde vej ind i en helt anden
kontekst. En forklaring på den kollegiale tilbageholdenhed, som
også dette projekt mødte, kan være ønsket om at fastholde og indfri
de høje faglige krav, der arbejdes hen imod i undervisning såvel
som forskning.
Krise- og globaliseringsretorik har sin egen dynamik, som ikke
uden videre kan kobles til domæner som forskning og undervisning.
Dernæst er det et faktum, at projekter forstyrrer, at projekter
tager tid og tapper knappe ressourcer. Målet med dette
projekt blev mere pragmatisk at tilbyde et samspil med eksisterende
fag, hvor entreprenørskabsundervisningen skulle indgå som faglighed
snarere end som fag. Målet har været at komme med et bud, der kan
understøtte IVAs faglige mål, vision og innovative læringskultur
frem for at læne sig op ad en krise- og redningsdiskurs.
Konklusionen er, at interessen for entreprenørskab bedst generes
indefra. Skal entreprenørskab lykkes, skal der tilvejebringes
forståelse for, at konceptet kan udvikle og forbedre forsknings- og
uddannelsesinstitutionens faglige fundament og identitet.
Tvillinger som iagttagere
Projektet organiserede sig med tvillinger også kaldet
associerede kolleger. Baggrunden herfor var primært, at de tre
undervisere skulle fungere både som aktive deltagere og iagttagere
på samme tid i et projekt, der satte fokus på en ny forståelse og
forventning til underviserrollen såvel som rollen som studerende.
Hertil kom hele projektets innovative karakter. Underviserne fik
mulighed for selv at vælge sin tvilling, og selvom tvillingernes
medvirken ikke på forhånd var skarpt beskrevet, så er resultatet
meget positivt, som det her udtrykkes af en tvilling: "Vi har i
fællesskab været gode til at ramme principielle problemstillinger
ind og se dem i øjnene. Det er en fordel at få et fælles sprog, og
vi har kunnet diskutere, hvor vi har været uenige, også på
detaljeniveau". Tvillingerne fik med andre ord del i den
førstehåndsviden om entreprenørskabsundervisning, som projektet
genererede. Underviserne fik dialogpartnere, og rapporten anbefaler
udvikling af tvillingerollen hen imod, at tvillinger ikke blot er
iagttagere men også deltager aktivt i at udvikle en ny
underviserolle og formidle entreprenørskab som pædagogisk værktøj
til kolleger.
Handlekompetence?
Hvordan måler man handlekompetence ud fra en skriftlig
opgave og den efterfølgende samtale? Den udfordring har projektet
kun et foreløbigt bud på. Det blev, at opgaven skulle inkludere et
afsnit, hvor den studerende skulle reflektere over sin egen læring,
herunder udvikling af handlekompetence. De studerendes
stemmer er kommet frem i interviews. Her fremgår det, at de
studerende er optaget af at få skabt forbindelse mellem deres
akademiske kernekompetence (analyse, vurdering fortolkning) og den
virkelighed, de skaber ud fra deres idéer. Handlekompetence
bliver for de studerende at formå at "at agere i et samspil mellem
refleksion og handling". De giver også udtryk for, at
forløbet har været anstrengelserne værd. De anbefaler to semesters
forløb, og at de studerende fremover placeres i grupper om
udvikling af et fælles projekt frem for at arbejde med individuelle
projekter. Uddrag fra to studerendes refleksionsnotat viser, at
entreprenørskab som pædagogisk værktøj har relevante bud på en
læringsform, der styrker faglighed og handlekompetence.
"Selvom jeg har mange ideer, er jeg sjældent kommet videre med
dem, fordi jeg ikke før har haft mod til det eller har manglet
redskaber til at overskue processen. Den største barriere, jeg har
skullet overkomme i forløbet, har været at tage kontakt til
eksterne partnere. Igen har kvalificeringsfasen været vigtig og
essentiel for, at jeg kom videre med mit projekt, men min
tilbageholdenhed har i alle tilfælde vist sig at være ubegrundet.
Alle, jeg har kontaktet, har været imødekommende og været villige
til at investere i projektet på deres egen måde."
"Det var meget lærerigt at opgive projektet og endelig tage
udgangspunkt i disharmonier i min egen hverdag, som jeg aldrig før
havde italesat. Jeg kunne se, hvor vigtigt og motiverende det var
at bringe sig selv ind i processen og tænke store tanker. Aktivt at
tage fat i selvvalgte problemstillinger… det gør emnet meningsfuldt
og til en del af ens identitet. Især i dialogen med andre i mit
netværk har projektet fået mening og betydning. Det har ikke kun
fordybet min læring om emnet, men også fremmet min forståelse for
andres synspunkter."
Download rapporten Tag en
bid af praksis og Drejebog
for Entreprenørskabsundervisning.
Af Ragnhild
Riis