Hvad hvis vi ser det ud fra en hackerspace tankegang?

Hvad husker du især fra din egen tid som studerende på Danmarks Biblioteksskole?
Noget af det bedste var det sociale liv og netværksskabelsen. Vi tilbragte en god del tid i kantinen og snakkede om biblioteksfaglige ting, og vi ville alt muligt andet end at være klassiske bibliotekarer! Vi blev måske ikke altid udfordret nok. Der er sket et kolossalt fremskridt i dag med akademisering - både mht. faget og de studerende. De, som har lagt den linje, har set helt rigtigt.

På hvilken måde har du ellers haft kontakt med DB eller IVA?
Igennem råd og udvalg for det meste. Det, jeg oplever nu, er, at IVA har konsolideret sig, og at I lukker mere op udadtil. Jeg tror mange år er gået for IVA med at finde ud af, hvilket ben I skulle stå på.

Jeg var også med i Biblioteksskolens (det hed det dengang) Advisory Board, som bestod af personligt udpegede medlemmer. Som formand for Bibliotekschefforeningen synes jeg, det er vigtigt, at der udpeges medlemmer fra de store organisationer inden for biblioteksområdet. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver etableret fornuftige samarbejdsrelationer, og vi repræsenterer store aftagergrupper, som har en mening om tingene og kan bidrage med meget.

Hvad synes du om IVAs samarbejde med KU?
Jeg tror, at vidensformidling og videnshåndtering på IVA trives godt i samarbejde med visse andre uddannelser, og der synes jeg, at KU er en god samarbejdspartner. Måske ville der være gået for meget IT i det, hvis IVA for eksempel havde samarbejdet med ITU. Jeg kan sagtens forestille mig, at en grundlæggende biblioteksuddannelse kombineret med andre fag kan give nogle spændende kandidater og profiler. Spørgsmålet er, hvad brugerne ude i bibliotekerne helst vil have. Det må komme an på en prøve.

Hvad ser du som de største udfordringer for IVA lige nu?
Først og fremmest samarbejdet med KU. Og så at råde de studerende til hvordan de kan kombinere fag fra IVA og KU, så samarbejdet bliver attraktivt for dem. Jeg tror, der skal ske en styrkelse af rådgivning og kommunikation om det, så de studerende får øje på alle mulighederne ved både samarbejde og flytning.

Hvordan kan IVA bibeholde relationerne til Bibliotekschefforeningen?
IVA er parat til at være mere udadvendt, og det er den første betingelse for at bevare relationerne. Ellers må vi sætte os ned og snakke om, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Det kommunale område er jo fortsat en væsentlig aftager af IVAs kandidater. Man kan se på, hvilke projekter der er blevet støttet før i tiden, og hvor vi hver især kan byde ind. Vi skal være aktivt opsøgende, og dialogen med IVA skal styrkes.

Er der områder inden for IVAs forskning, som vil være særligt relevante for jer?
Ser man på arbejdsfelterne i bibliotekerne er mulighederne mange. Vi har en kompetenceudviklingsopgave i centralbibliotekerne. Sociale medier er stort i øjeblikket, og i Roskilde har vi fået penge til projektetLokalsamfundets Innovationsrum. Vi er her ude i bibliotekernes grænseland. Men vi har engageret os i projektet ud fra en forestilling om, at bibliotekerne spiller en rolle lokalt. De rummer viden, som bliver brugt af mange. Folk tager noget med sig hjem, som de ikke havde regnet med, da de kom. Biblioteket er et mødested, og vi har en idé om, at vi kan facilitere denne proces bedre end nu.

Vi er blevet inspireret af "hackerspaces", hvor man placerer en masse elektronikskrammel i et rum, og hvor folk så selv kan bygge noget af det. Vi har været på studiebesøg i Californien for at se nærmere på det, og her så vi, hvordan nogle brugere f.eks. selv havde bygget en 3D-printer ud af de stumper, der lå på hylderne. Hvis vi nu som eksperiment betragter viden som stumper, der ligger på hylderne, hvad ville der så komme ud af det, hvis man så det ud fra en hackerspace-tankegang? Det drejer sig ikke udelukkende om, hvordan selve rummet er udformet, men hvad vi har til rådighed i det. Vi er også optaget af Borgerservice, og hvordan tankegangen derfra kan bruges i bibliotekerne. Man konkurrerer på livet løs med masser af andre spændende kulturtilbud i byen, så der er masser at tage fat på for et bibliotek.

Har du et par gode råd til de studerende i relation til deres studier og jobsøgning?
I virkeligheden handler det meget om holdning og indstilling. Man skal blive ved med at synes, at det er et spændende fagområde og være med til at udvikle sig selv og faget. Man skal ikke være bange for at tage ud på bibliotekerne og snakke med dem, hvis man gerne vil arbejde på et bibliotek. Vi har lige haft to i virksomhedspraktik, som kom og tilbød deres hjælp. Det er en god idé. Man kan også komme og sige, at man gerne vil følge op på sit erhvervsrelaterede projekt. Det vil give noget på CV'et. Det er altid en fordel, når man bliver et kendt ansigt på en bestemt arbejdsplads. Vi har både behov for folk med en biblioteksbaggrund og folk med andre baggrunde. En stærk uddannelsesprofil kan garanteret opnås med de nye kombinationsmuligheder med KU. Men efterspørgslen på bestemte kompetencer handler om, hvordan biblioteket kommer til at udvikle sig.


Af Bodil Christensen