Interview med Michel Steen-Hansen, medlem af IVAs aftagerpanel og direktør for Danmarks Biblioteks-forening.
Direktør Michel Steen-Hansen
Hvordan kom du med i aftagerpanelet?
Jeg har helt fra starten været meget interesseret i at deltage og
har tidligere siddet i skolerådet. Jeg var derfor meget opmærksom,
allerede da jeg første gang læste om aftagerpanelet, så jeg var
glad, da der endelig var bud efter mig! På væsenets vegne synes
jeg, det er vigtigt, at vi får de rigtige kandidater. Min egen
erfaring som bibliotekschef var, at de kandidater, jeg fik, ikke
altid kunne nok på de områder, hvor der var behov for det. Jeg
ville også gerne arbejde for at få den fulde akademisering ind i et
moderne uddannelsessystem på IVA.
Hvad mener du om fusionen med København
Universitet?
Fusionen er den rigtige vej, for det handler om at gøre
professionsuddannelsen til en videnskabelig uddannelse. IVA er
blevet for lille, og det er for vanskeligt at tænke sig ind i de
andre uddannelser, for eksempel i relation til merit. IVA kan også
være med til at styrke København Universitet i forhold til
informationsvidenskab og kulturformidling.
Jeg har oplevet bibliotekschefer sige, at de ikke ville rekruttere
fra IVA. Det synes jeg er ærgerligt, for vi skal værne om
faget, nemlig koblingen mellem det informationsvidenskabelige og
det kulturelle - og det særlige der sker, når man tænker de to
elementer sammen.
Jeg vil først og fremmest gerne bevare faget og er som sådan
ligeglad med institutionsrammen. At kunne søge og strukturere
samtidig med, at man kobler det med den kulturelle kontekst, er
meget vigtigt for den omstilling, man I øjeblikket efterspørger på
bibliotekerne og generelt i samfundet. Både fordi man er under et
vist pres, men også fordi man mere og mere i lokalområdet bliver
facilitator for mange andre ting. Bibliotekerne arbejder på kryds
og tværs med andre institutioner, virksomheder og borgere, og det
gør feltet meget bredere end dér, hvor den traditionelle
bibliotekar havde sine kompetencer. Derfor er det nødvendigt med
koblingen på det videnskabelige plan, ellers risikerer vi at miste
faget.
Vi er på et marked, hvor vi over for de unge skal vise, at
retningen både er nyttig og interessant. Hvis vi vil
tiltrække de unge, så skal der være tilstrækkeligt med varer på
hylderne, og der har været en tendens til, at små institutioner har
svært ved at tiltrække de unge. De unge vil gerne selv kunne
sammensætte deres uddannelse. IT-universitetet kunne måske
også have været en mulighed, især set i lyset af at bibliotekerne
er meget stærke på den brugerrelaterede IT. Men IT er kun et
redskab, som kan være fint som toningsmulighed. Så samlet set tror
jeg, København Universitet er et rigtig godt bud.
Hvad synes du især, aftagerpanelet skal beskæftige sig
med?
Det er begrænset, hvor meget indflydelse, vi har, men jeg kunne
godt ønske mig, at aftagerpanelet var lidt mere fremadrettet for
eksempel i relation til, hvordan uddannelsen skal organiseres
fremover. Vi har jo først skullet finde vores ben at stå på, og
aftagerpanelet var nyt både for os og for IVA. Vi kan som
aftagerpanel være med til at sætte en politisk dagsorden og presse
på, f.eks. i forhold til en fusionsproces. Vi vil gerne være med
til over for ledelsen på Københavns Universitet og over for en
politisk ledelse at understrege, hvor værdifuldt dette fag og
krydsfeltet mellem informationsvidenskab og kulturformidling er.
Det vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked og ikke kun
på bibliotekerne. Vi vil sætte en dagsorden, og derfor tager vi tit
afsæt i en række oplæg med efterfølgende filosofiske debatter. I
det hele taget kunne jeg ønske mig, at ledelsen brugte os mere
aktivt.
Vi havde blandt andet en interessant diskussion om kompetencer
netop samme dag, som Morten Østergård havde en kronik i Politikken
om, at nu skal vi have flyttet tankegangen fra forskning til
faktura. Forskning og grundforskning kan ikke altid måles i værdi.
I gamle dage var Biblioteksskolen bygget op omkring kompetencer, og
tankegangen var, at du var i stand til at virke fra dag ét på et
bibliotek. Men sådan forholder det sig ikke nu, hvor vi ansætter
kandidater. IVA har været på vej væk fra en dyrkelse af
kompetencebegrebet, og det har været godt. Faktisk så inspirerende
at jeg gik hjem og skrev om det på min blog
"biblioteksdebat".
Mangler du et større fokus på bibliotekerne i
aftagerpanelet?
Nej bestemt ikke. Jeg repræsenterer sektoren ved at understrege, at
de bredere mediekompetencer er vigtigere end de snævre
bibliotekskompetencer. Det er sikkert ikke alle, der er enige, men
vi kan ikke fortsætte med at tænke biblioteket som et traditionelt
bibliotek, hvor bibliotekaren primært skal tage sig af den faglige
litteraturformidling. Også derfor er fusionen den rigtige vej. Hvis
I står udenfor, er I for små og så taber I. Jeg tror også, en
fusion kan bibringe forskningen et tiltrængt udsyn, selv om
forskningen er på højt niveau. En større tværfaglighed kan helt
sikkert kvalitetsforbedre.
Til gengæld kunne jeg godt tænke mig, at man forskede mere i
fremtidens samfundsmæssige brug og behov for biblioteker. Hvad vil
fremtidens brugere efterspørge på den lange bane, og hvordan bliver
deres medieforbrug? Det ville være rart for mig, hvis jeg i dagens
debat kunne henvise til en ekspert fra IVA, der eksempelvis havde
arbejdet med at afdække løsninger til nye forretningsmodeller inden
for fildelingsområdet.
Den tid er forbi, hvor vi kan nøjes med se biblioteket indefra og
sige: Det her vil vi gerne tilbyde det danske samfund. Vi skal
spørge os selv, hvad samfundet har behov for i fremtiden, og så
skal vi indrette biblioteket efter det. Det lyder måske banalt, men
det er det faktisk ikke. Det er ikke fordi, det hele skal være
behovs- og forbrugsstyret. I gamle dage kaldte man det dannelse,
men det er ikke længere det klassiske dannelsesbegreb. En af de
transformeringer, der sker lige nu i bibliotekerne, er, at man
indoptager flere og flere opgaver, fordi samfundet har en række
behov, der skal løses, og borgerservice er bare et eksempel på det.
Samfundet skal have løst en opgave, og det gør biblioteket som den
eneste ikke-kommercielle institution.
Jeg savner også en fremtidig forskningsindsats inden for læring,
for det er meget vigtigt for bibliotekerne. De akademikere, vi får
ud i væsenet, kan ikke bare undervise, og det ligger i naturlig
forlængelse af formidlingskompetencer også at kunne tilrettelægge
en læringsproces. En væsentlig del af fremtidens
biblioteksvirksomhed er småkurser. Det er også et af
grundelementerne, når vi beskriver folkebibliotekerne i
vidensamfundet, hvor vi snakker om empowerment. Vi vil gerne gøre
folk i stand til selv at løse deres fremtidige opgaver og ikke kun
stille viden til rådighed, for det bliver de ikke klogere af.
NemID, hjælp til selvangivelsen, lektiecaféer og rigtig mange
IT-kurser: Det er noget af den virkelighed, kandidaterne kommer ud
til.
Har du et par gode råd til de studerende?
I skal blære jer. I skal ud og fortælle med oprejst pande, hvad I
kan - uanset om I er i folkebibliotekerne eller i den private
sektor. Er I godt klar over, hvad I kan? At I kan kombinere
informationsvidenskab med formidlingskompetencer? I har i
virkeligheden den mest efterspurgte samlede kompetence i fremtidens
samfund. Med den kompetence kan I facilitere alt og derfor være med
til at bringe udviklingen videre. Hvis I er i stand til at fortælle
det i elevatortalen, så kan I få arbejde alle steder.
Læs også udtalelsen
fra IVAs aftagerpanel om fusionen med KU.
Af Bodil
Christensen