Blær jer

Direktør Michel Steen-Hansen

Hvordan kom du med i aftagerpanelet?
Jeg har helt fra starten været meget interesseret i at deltage og har tidligere siddet i skolerådet. Jeg var derfor meget opmærksom, allerede da jeg første gang læste om aftagerpanelet, så jeg var glad, da der endelig var bud efter mig! På væsenets vegne synes jeg, det er vigtigt, at vi får de rigtige kandidater. Min egen erfaring som bibliotekschef var, at de kandidater, jeg fik, ikke altid kunne nok på de områder, hvor der var behov for det. Jeg ville også gerne arbejde for at få den fulde akademisering ind i et moderne uddannelsessystem på IVA.

Hvad mener du om fusionen med København Universitet?
Fusionen er den rigtige vej, for det handler om at gøre professionsuddannelsen til en videnskabelig uddannelse. IVA er blevet for lille, og det er for vanskeligt at tænke sig ind i de andre uddannelser, for eksempel i relation til merit. IVA kan også være med til at styrke København Universitet i forhold til informationsvidenskab og kulturformidling.

Jeg har oplevet bibliotekschefer sige, at de ikke ville rekruttere fra IVA.  Det synes jeg er ærgerligt, for vi skal værne om faget, nemlig koblingen mellem det informationsvidenskabelige og det kulturelle - og det særlige der sker, når man tænker de to elementer sammen.

Jeg vil først og fremmest gerne bevare faget og er som sådan ligeglad med institutionsrammen. At kunne søge og strukturere samtidig med, at man kobler det med den kulturelle kontekst, er meget vigtigt for den omstilling, man I øjeblikket efterspørger på bibliotekerne og generelt i samfundet. Både fordi man er under et vist pres, men også fordi man mere og mere i lokalområdet bliver facilitator for mange andre ting. Bibliotekerne arbejder på kryds og tværs med andre institutioner, virksomheder og borgere, og det gør feltet meget bredere end dér, hvor den traditionelle bibliotekar havde sine kompetencer. Derfor er det nødvendigt med koblingen på det videnskabelige plan, ellers risikerer vi at miste faget.

Vi er på et marked, hvor vi over for de unge skal vise, at retningen både er nyttig og interessant.  Hvis vi vil tiltrække de unge, så skal der være tilstrækkeligt med varer på hylderne, og der har været en tendens til, at små institutioner har svært ved at tiltrække de unge. De unge vil gerne selv kunne sammensætte deres uddannelse.  IT-universitetet kunne måske også have været en mulighed, især set i lyset af at bibliotekerne er meget stærke på den brugerrelaterede IT. Men IT er kun et redskab, som kan være fint som toningsmulighed. Så samlet set tror jeg, København Universitet er et rigtig godt bud.

Hvad synes du især, aftagerpanelet skal beskæftige sig med?
Det er begrænset, hvor meget indflydelse, vi har, men jeg kunne godt ønske mig, at aftagerpanelet var lidt mere fremadrettet for eksempel i relation til, hvordan uddannelsen skal organiseres fremover. Vi har jo først skullet finde vores ben at stå på, og aftagerpanelet var nyt både for os og for IVA. Vi kan som aftagerpanel være med til at sætte en politisk dagsorden og presse på, f.eks. i forhold til en fusionsproces. Vi vil gerne være med til over for ledelsen på Københavns Universitet og over for en politisk ledelse at understrege, hvor værdifuldt dette fag og krydsfeltet mellem informationsvidenskab og kulturformidling er. Det vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked og ikke kun på bibliotekerne. Vi vil sætte en dagsorden, og derfor tager vi tit afsæt i en række oplæg med efterfølgende filosofiske debatter. I det hele taget kunne jeg ønske mig, at ledelsen brugte os mere aktivt.

Vi havde blandt andet en interessant diskussion om kompetencer netop samme dag, som Morten Østergård havde en kronik i Politikken om, at nu skal vi have flyttet tankegangen fra forskning til faktura. Forskning og grundforskning kan ikke altid måles i værdi. I gamle dage var Biblioteksskolen bygget op omkring kompetencer, og tankegangen var, at du var i stand til at virke fra dag ét på et bibliotek. Men sådan forholder det sig ikke nu, hvor vi ansætter kandidater. IVA har været på vej væk fra en dyrkelse af kompetencebegrebet, og det har været godt. Faktisk så inspirerende at jeg gik hjem og skrev om det på min blog "biblioteksdebat".

Mangler du et større fokus på bibliotekerne i aftagerpanelet?
Nej bestemt ikke. Jeg repræsenterer sektoren ved at understrege, at de bredere mediekompetencer er vigtigere end de snævre bibliotekskompetencer. Det er sikkert ikke alle, der er enige, men vi kan ikke fortsætte med at tænke biblioteket som et traditionelt bibliotek, hvor bibliotekaren primært skal tage sig af den faglige litteraturformidling. Også derfor er fusionen den rigtige vej. Hvis I står udenfor, er I for små og så taber I. Jeg tror også, en fusion kan bibringe forskningen et tiltrængt udsyn, selv om forskningen er på højt niveau. En større tværfaglighed kan helt sikkert kvalitetsforbedre.

Til gengæld kunne jeg godt tænke mig, at man forskede mere i fremtidens samfundsmæssige brug og behov for biblioteker. Hvad vil fremtidens brugere efterspørge på den lange bane, og hvordan bliver deres medieforbrug? Det ville være rart for mig, hvis jeg i dagens debat kunne henvise til en ekspert fra IVA, der eksempelvis havde arbejdet med at afdække løsninger til nye forretningsmodeller inden for fildelingsområdet.

Den tid er forbi, hvor vi kan nøjes med se biblioteket indefra og sige: Det her vil vi gerne tilbyde det danske samfund. Vi skal spørge os selv, hvad samfundet har behov for i fremtiden, og så skal vi indrette biblioteket efter det. Det lyder måske banalt, men det er det faktisk ikke. Det er ikke fordi, det hele skal være behovs- og forbrugsstyret. I gamle dage kaldte man det dannelse, men det er ikke længere det klassiske dannelsesbegreb. En af de transformeringer, der sker lige nu i bibliotekerne, er, at man indoptager flere og flere opgaver, fordi samfundet har en række behov, der skal løses, og borgerservice er bare et eksempel på det. Samfundet skal have løst en opgave, og det gør biblioteket som den eneste ikke-kommercielle institution.

Jeg savner også en fremtidig forskningsindsats inden for læring, for det er meget vigtigt for bibliotekerne. De akademikere, vi får ud i væsenet, kan ikke bare undervise, og det ligger i naturlig forlængelse af formidlingskompetencer også at kunne tilrettelægge en læringsproces. En væsentlig del af fremtidens biblioteksvirksomhed er småkurser. Det er også et af grundelementerne, når vi beskriver folkebibliotekerne i vidensamfundet, hvor vi snakker om empowerment. Vi vil gerne gøre folk i stand til selv at løse deres fremtidige opgaver og ikke kun stille viden til rådighed, for det bliver de ikke klogere af. NemID, hjælp til selvangivelsen, lektiecaféer og rigtig mange IT-kurser: Det er noget af den virkelighed, kandidaterne kommer ud til.

Har du et par gode råd til de studerende?
I skal blære jer. I skal ud og fortælle med oprejst pande, hvad I kan - uanset om I er i folkebibliotekerne eller i den private sektor. Er I godt klar over, hvad I kan? At I kan kombinere informationsvidenskab med formidlingskompetencer? I har i virkeligheden den mest efterspurgte samlede kompetence i fremtidens samfund. Med den kompetence kan I facilitere alt og derfor være med til at bringe udviklingen videre. Hvis I er i stand til at fortælle det i elevatortalen, så kan I få arbejde alle steder.


Læs også udtalelsen fra IVAs aftagerpanel om fusionen med KU.


Af Bodil Christensen